-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
Laks & spidskåls-salat
Laks i ovnen er sund fastfood. Den tilhørende salat kan varieres i det uendelige med kåltyper, rodfrugter og friske krydderurter.
4
Ingredienser
- 500 g laks
- 1 stk. lime
- salt, peber
- 1 helt spidskål (800 g)
- 4 store gulerødder (400 g)
- 2 stk. rød peberfrugt (200 g)
- 40 g frisk koriander
- 40 g frisk mynte
- 15 g frisk ingefær
- 1 stk. frisk, rød chili
- 4 spsk rapsolie
- 2 spsk sojasauce
- 1 spsk limesaft
- 2 tsk fiskesovs (10 g)
- 2 spsk sesamfrø, afskallede
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 200 grader. Læg laksefileterne i et ovnfast fad med skindsiden nedad, og dæk med tynde skiver af lime. Drys med salt og peber. Bag laksefileterne i 12-15 minutter, til de er rosa. Rens spidskål, og skræl gulerødder. Kør det til en råkost på en foodprocessor, eller riv det på et rivejern. Rens peberfrugterne, og skær dem i strimler. Tilsæt råkosten. Skyl og hak krydderurter fint, og vend dem i råkosten. Skræl ingefær, rens chili, og fjern evt. kernerne. Hak ingefær og chili fint, tilsæt olie, sojasauce, limesaft, og smag til med fiskesovsen. Bland dressingen sammen med råkosten, og drys med sesamfrø. Server til den limebagte laks.
- Energi pr. portion: 498 kcal, fedt 31 g, kulhydrat 27 g, protein 33 g
- Opskriften er fra kogebogen: Tab 12 kilo på 12 uger