pasta

Nemt & grønt: Fuldkornspasta med italienske toner

Lækker mad med sunde råvarer til dig, der gerne vil holde vægten.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    510 Kcal
  • Fedt:
    16 %
  • Protein:
    16 %
  • Kulhydrat:
    68 %

4

Ingredienser

  • 300 g fuldkornsspaghetti
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fintsnittet porre
  • 250 g blandede svampe som champignoner, østershatte eller kantareller
  • et par spsk tyndtskåret skal af øko-citron
  • 1 dl hakket persille
  • et par kviste hver af timian og estragon
  • salt, peber
  • citronsaft
  • Tilbehør:
  • 50 g reven parmesan
  • 200 g fuldkornsspeltbrød
  • lidt radicchio eller anden salat

Sådan gør du:

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakningen, afdryp og hold den varm. Varm olien i en gryde og svits porren let. Skær større svampe i mindre stykker, kom dem i gryden sammen med citronskallen og steg dem et par minutter ved rask varme under omrøring. Bland krydderurterne ved, steg yderligere et par minutter og smag til med salt, peber og lidt citronsaft, før svampene blandes med den kogte pasta og serveres med ost, brød og lidt salat.
  2. Energi pr. person: 510 kcal, fedt 16%, protein 16%, kulhydrat 68%.