
SPONSORERET indhold
Helstegt frokostkylling
Det er virkelig nemt at tilberede lækker kylling, som alle vil elske. Prøv denne helstegte kylling, der er skøn både til frokost og aftensmad.
4 personer |
Total: en time
Ingredienser
1 stor kylling
2 porrer
800 g. persillerødder
1 tsk. olivenolie
Salt
½ citron
Næringsindhold
-
Energi pr. person:494 Kcal
-
Fedt:46 %
-
Protein:35 %
-
Kulhydrat:19 %
Sådan gør du:
- Rens kyllingen for blodrester.
- Snit porrerne i skiver, skyl dem også efter de er skåret, så du er sikker på at få alt jord væk.
- Skræl rødderne, og skær dem i grove stykker.
- Vend porrer og rødder med lidt olivenolie og salt, og læg dem i bunden af et ovnfast fad.
- Læg dernæst kyllingen på toppen.
- Skær citronen i skiver, og læg dem ved kyllingen. Krydr den med salt.
- Steg kyllingen i den varme ovn i 50-60 minutter. Vend gerne rundt i grøntsagerne undervejs.