Skøn salat, der smager af sommer på en råkold vinterdag
Sprød og sund salat med rejer, grønt, mango og spicy quinoa - mums.
Ingredienser
- 170 g kæmperejer
- 50 g sukkerærter
- 50 g peberfrugt
- 50 g tomat
- ½ tsk olivenolie til stegning
- soja
- fishsauce
- ½ mango
- koriander
- Spicy ristet quinoa:
- 5 g chili
- koriander
- 2 fed hvidløg
- 5 g ingefær
- ½ tsk olivenolie til stegning
- 75 g kogt rød quinoa
- salt og peber
Sådan gør du:
- Pil rejerne. Skyl sukkerærter, tomat og peberfrugt og skær alt ud i strimler. Steg rejerne i olie og tilsæt grønsagerne. Smag til med soja og fishsauce. Skræl den halve mango og skær ud i fine både. Spicy ristet quinoa: Skyl og hak chili. Skyl, slyng og hak koriander – tag lidt til side til pynt af den færdige ret. Pil og hak hvidløg. Skræl og finthak ingefær. Steg alt i olie sammen med den kogte quinoa og smag til med salt og peber.
- Vend de stegte rejer og grønsager med spicy ristet quinoa, top med de friske mangobåde og pynt med frisk koriander.
- TIP! Skift gerne rejerne ud med andre skaldyr og koriander ud med thai-basilikum.
- Energi pr. person: 388 kcal, fedt 21%, protein 34%, kulhydrat 45%