italiensk scallopine

Scallopine med salvie og mozzarella

Italiensk på den nemme og lækre måde – også for begyndere.

4

Ingredienser

  • 4 kalveschnitzler a 100-125 g
  • salt, peber 1
  • mozzarellaost i skiver
  • friske salvieblade
  • 4 skiver parmaskinke
  • olie til stegning
  • lidt god balsamico
  • Ovnbagte kartofler 
  • 1 kg små kartofler
  • 1 spsk olivenolie
  • friske kviste timian eller rosmarin
  • salt
  • Rucolasalat
  • 1 bakke rucola
  • 1 spsk olivenolie citron

  1. SÅDAN GØR DU: Begynd med kartoflerne. Skrub og dup dem tørre. Vend dem med olie, krydderurter og salt. Læg dem i en bradepande, som er stor nok til, at de kan ligge i ét lag. Bag dem gyldne og møre ved 200° varmluft i 20-25 minutter.
  2. Bank schnitzlerne let flade med bagsiden af hånden. Læg en skive mozzarella, lidt friske salvieblade og en skive skinke på hver schnitzel, og fæst det med en tandstikker. Steg schnitzlerne på en varm pande i olivenolie i 2-3 min. på hver side, og dryp lidt god balsamico over mod slutningen af stegningen.
  3. Server schnitzlerne med de ovnbagte kartofler, friske krydderurter og rucola dryppet med lidt olivenolie og citronsaft.
  4. Energi pr. person: 760 kcal, fedt 30%, protein 25%, kulhydrat 45%