suppe opskrift

Spicy suppe

Passer perfekt på en råkold vinterdag, da den giver masser af varme.

4

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 1 stort hakket løg
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk korianderfrø
  • ca. 1 spsk reven ingefær
  • 1 udkernet, fintsnittet rød chili
  • ½ kg kartofler i tern
  • ¾ kg søde kartofler i tern
  • 1-1½ l kogende bouillon
  • salt, peber
  • Salsa:
  • 4-5 forårsløg
  • 35 g cashewnødder
  • 3 spsk hakket koriander
  • 4 fuldkornspitaer

Sådan gør du:

  1. Varm olien i en gryde og sautér løg, krydderier, ingefær og chili heri under omrøring i et par minutter. Kom begge slags kartofler i gryden, sautér videre i yderligere ca. 1 min. og hæld bouillon over. Lad det hele snurre ca. 20 minutter, til kartoflerne er møre. Blend eller purér suppen, varm den igennem, spæd evt. med yderligere bouillon og smag godt til med salt og peber.
  2. Hak forårsløg og nødder til salsaen og bland dem med koriander og et nip salt. Server suppen med salsaen på toppen og lune fuldkornspitaer.
  3. Energi pr. person: 490 kcal, fedt 18%, protein 11%, kulhydrat 71%