Upside down-kage med ferskner
En god skærekage er perfekt at nyde under et træ i haven, når solen rigtig brager ned. Den er også nem at tage med på udflugt, hvis stranden eller skoven lokker.
.
15 stk
Personer:15
Total:1 time
Arbejdstid:30 minutter
Ingredienser
Karamel og frugt:
- 115 g smør
- 175 g brun farin
- 4 ferskner
Kagedej:
- 100 g smør
- 2 dl kærnemælk
- 4 æg
- 250 g sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 325 g hvedemel
- 1½ tsk. bagepulver
- 1/4 tsk. salt
Til servering:
- Vaniljeis
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 175 gr. Beklæd en stor bradepande (33 x 23 cm) med bagepapir.
Karamel og frugt:
- Smelt smørret i en gryde.
- Tag gryden fra varmen, og tilsæt brun farin. Rør rundt, indtil sukkeret er opløst.
- Hæld karamellen i bunden af formen, og smør den ud, så den dækker hele bunden.
- Halvér fersknerne, fjern stenen, og skær fersknerne i tynde både.
- Fordel ferskenbådene i lige rækker oven på karamellen i formen.
Kagedej:
- Smelt smørret i en gryde. Tag gryden fra varmen, og afkøl i 2 minutter.
- Hæld kærnemælk i gryden, og rør rundt.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt med en elpisker.
- Bland mel, bagepulver og salt, og sigt det i dejen.
- Vend rundt i dejen, og tilsæt samtidig den lune smørblanding. Rør, til dejen er ensartet.
- Hæld dejen i formen oven på karamel og frugt, og smør den forsigtigt ud. Bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter.
- Lad kagen køle let af på en rist, og vend den herefter forsigtigt ud af formen og over på et bræt, så den vender med bunden og frugten opad. Træk forsigtigt bagepapiret af.
Servering:
- Servér kagen lun og friskbagt med vaniljeis til.
Tip!
Fordel karamel og frugt i bunden af formen, og hæld herefter dejen over. Så får du en svampet og lækker kage, der ser dekorativ ud, når du vender den ud med bunden opad.