Koldskål med blåbær, brombær og havre-nødde-drys
Vi er vilde med kærnemælkskoldskål – og denne version er ingen undtagelse.
Ingredienser
Koldskål
- 200 g blåbær (evt. fra frost)
- 80 g sukker
- ½ vaniljestang
- 3 æggeblommer
- 1 dl tykmælk
- 8 dl kærnemælk
- ½ citron
Havre-nødde-drys
- 25 g mandler
- 25 g hasselnødder
- 75 g havregryn
- 75 g hvedemel
- 75 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 75 g smør
- Til servering
- 100 g brombær
- 100 g blåbær
Til servering
- 100 g brombær
- 100 g blåbær
Fremgangsmåde
Koldskål
- Blend bær, sukker, vaniljekorn, æggeblommer, tykmælk og kærnemælk til en ensartet koldskål.
- Smag koldskålen til med citronsaft, og sæt den på køl i mindst 1 time før servering (gerne længere).
Havre-nødde-drys
- Tænd ovnen på 185 grader.
- Bland hakkede mandler og hasselnødder med hvedemel, havregryn, sukker, vaniljesukker og salt.
- Smelt smørret, og rør det i melblandingen til en smuldret dej.
- Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir, og bag den i 12-15 minutter, til den er gylden. Vend rundt i blandingen undervejs.
- Afkøl havrenødde-blandingen.
Servering
- Anret friske bær i 4 skåle, hæld koldskålen over, og top med havre-nødde-drys. Servér straks.
Tip!
Erstat eventuelt blåbær eller brombær med dit favoritbær.