Vil du også gerne slippe for gennemsigtige tights? Her er løsningen til dig

Vil du også gerne slippe for gennemsigtige tights? Her er løsningen til dig

Du kender det sikkert: Øjeblikket, hvor du står i fitnesscentret og koncentrerer dig om dine squats og pludselig kommer i tanke om, at du har de sorte, lidt for store, trusser på i dag.

Du kigger dig forlegent omkring og ind i spejlet for at se, hvor mange af fitnesscentrets øvrige gæster, der nu har fået kendskab til din undertøjssituation – for du ved det godt: dine tights er ikke squatsikre.

Vi kender det i hvert fald, og vi kan næsten ikke tænke på noget mere irriterende… Eller jo, faktisk er der én ting; Tights, der ruller ned og bare ikke bliver siddende, hvor de skal. Det er jo SÅ irriterende! Heldigvis har vi fundet løsningen på alle vores frustrationer, og den deler vi selvfølgelig med dig i denne artikel.

Eyda0133_614.jpg

Vi troede, vi bare måtte affinde os med det; de gennemsigtige tights, der aldrig rigtig sad godt under en hel træning. Men vi blev heldigvis klogere, da vi prøvede træningstightsene fra det danske fitnesstøj-brand EYDA. Tightsene blev nemlig siddende under hele træningen, og som EYDA selv proklamerer, var de også 110% squatsikre.

Eyda0078_614.jpgTrine Ultralight Tights er bestselleren hos EYDA. Der er en særlig elastikkonstruktion i taljen, der gør, at de absolut ikke ruller nogen steder.

Vi er ikke de eneste, der har fået øjnene op for EYDAs lækre træningstøj. Mette Lyngholm, stifteren af EYDA, har delt sine tanker om, hvorfor netop hendes tights er begyndt at fylde mere og mere i gadebilledet og fitnesscentrene landet over.

”Vores tøj skal passe til os – og ikke omvendt – og derfor har det fra starten været vigtigt for mig at udvikle produkter, der kan omfavne forskellighederne, vi kvinder har. I produktudviklingen har vi rigtig stort fokus på forskellige pasformer og funktioner, der adskiller vores produkter fra hinanden. For der er ikke én pasform, der passer perfekt til alle kvindekroppe. Vi er lykkes rigtig godt med at omfavne kvinders former og imødekomme deres behov, og jeg tror, det er det, der gør, at vi oplever så stor succes med vores træningstøj.”

H66A7260_614.jpg

Når vi klikker os gennem EYDAs store udvalg af tights og træningstøj, er der meget at vælge i mellem. Og det kan være svært overhovedet at vælge mellem de mange smukke farver og materialer – for lad os være ærlige, vi kunne altså se os selv rocke dem alle sammen foran selfiespejlet i fitness. Mette anbefaler selv nye kunder at prøve bestsellerne Trine Ultralight Tights, Sarah Tights eller Ellie Ultralight Tights, hvis de er i tvivl. Så den anbefaling bliver på det kraftigste givet videre herfra, hvis du også er færdig med ufrivilligt at vise trusser til hele fitnesscentret.

Som en spændende cliffhanger til dig, der også er blevet nysgerrig på at prøve nogle af de lækre produkter fra EYDA, løftede Mette lidt af sløret for, hvad vi kan vente os af spændende nyheder inden for den nærmeste fremtid – og dét må være det perfekte sted at slutte af:

”Vi arbejder rigtig meget med produktudvikling for at være sikre på, at vi fortsat kan omfavne forskelligheder. Og så har vi gang i flere helt nye produktkategorier, som vi allerede kommer til at løfte sløret for til efteråret.”