Drøm dig væk til stranden eller storbyen: Stjæl stilen fra tre populære feriedestinationer

Drømmer du om lange feriedage ved stranden eller om at opleve en ny storby? Vi sætter kursen mod tre dejlige destinationer og guider til, hvordan du pakker kufferten med fransk elegance, spansk varme og italiensk attitude.

ALT for damerne logo

Mallorca

Spansk varme

Mallorca kalder på en luftig, ubesværet og feminin garderobe med fokus på naturlige materialer som hør og bomuld. 

Tænk løse kjoler, farverigt badetøj og smukke sandaler, der kan tage dig fra klipperne til en sen frokost i solen på havnen. Tænk også gerne i varme farver, der henter inspiration fra sand og solnedgang, mens accessories som stråhatte og store tasker fuldender deteksklusive, men afslappede ferielook.

Milano

Italiensk attitude

I Milano handler det om at turde skrue op for udtrykket og lade garderoben afspejle byens skarpe, moderne energi. Her er plads til læder, markante silhuetter og statement pieces, der skaber kontrast og kant i dit look. 

Tænk i rene linjer, mørkere toner og materialer med struktur, og lad accessories som solbriller og en cool taske understrege attituden.

Paris

Fransk elegance

Udover at være kærlighedens og byernes by er Paris også verdens største modeby. Den franske stil er kendetegnet ved dens ubesværede elegance. 

Tænk i tidløse klassikere, skræddersyede snit og høj kvalitet i neutrale farver og match det med en fin hat og røde læber for at passe perfekt ind i gadebilledet.