-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem

Se de søde billeder: "Nybyggerne"-par skal være forældre
Martin Storgaard og Lucas Lohmann skal være forældre til en lille dreng, der melder sin ankomst til efteråret. Parret har en tæt og god relation til moren, og de skal da også begge med til fødslen.
Det er en lykkelig og spændende tid, som "Nybyggerne"-parret Martin Storgaard, 35, og Lucas Lohmann, 36, befinder sig i.
Artiklen fortsætter under videoen:
Parret, som deltog i TV 2-programmet i 2021, skal nemlig være forældre til en lille dreng, der melder sin ankomst til efteråret.
Det deler det glade, vordende forældrepar på Instagram, og til HER&NU sætter de flere ord på de lykkelige omstændigheder.
– Vi har lavet en regnbuefamilie med en kvinde. Det har været en lang proces, som startede i en Facebook-gruppe. Ret vildt. Vi brugte hele sidste år på at "date" forskellige kvinder i forhold til at finde en, vi kunne skabe en familie sammen med, siger Martin.
Samtidig deler forældreparret også, hvordan samarbejdet med moren, Kristel, 40, kommer til at foregå, ligesom de også er indforstået med, at de vil finde ud af tingene hen ad vejen.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Kronprins Christian mødte Thomas Blachman på Roskilde Festival
– Planen er, at vi på sigt skal dele barnet halvt-halvt, men den første tid bliver anderledes. Hvordan ved vi ikke endnu, men det finder vi ud af. Det bliver formentlig noget med at sove hos hinanden, deler de.
Skal med til fødslen
Noget af det vigtigste for parret var, at relationen til moren er i top, og at hun bor tæt på dem. Og de ønsker er også blevet opfyldt for parret, der ses med moren et par gange om ugen.
– Det var vigtigt for os, fordi vi selvfølgelig skal kunne dumpe ind hos hinanden og se barnet tit. Og så bliver det også meget nemmere med daginstitution og skole, når den tid kommer, siger Martin og tilføjer, at navnesnakken allerede er i gang.
Det kan dog ifølge parret være en udfordring at blive enige om det helt rigtige navn, når man er tre, der skal blive enige.
– Vi glæder os helt vildt og er sikker på, at det bliver både sjovt og hårdt. Vi skal begge være med til fødslen - det bliver stort, lyder det.
LÆS OGSÅ: Stephanies store beslutning: Farvel til Geggo
Parret har besluttet, at de ikke vil dele med offentligheden, hvem der er biologisk far til barnet.
– Vi har fået hjælp til barnet på Herlev Hospital, som har været en rigtig god oplevelse. I starten var vores tanke, at vi gerne vil blande vores celler, men det var desværre ikke en mulighed og derfor måtte vi tage stilling til, hvem faren skulle være tidligt i processen. Det var noget af et dilemma at stå i, men det hele er landet rigtig godt, deler de.
Du kan se et billede af den lille familie lige her:


