Ung mand i lyseblå skjorte på sandstrand med hav og træer bagved
Jamie i "Temptation Island"

Jamie fra "Temptation Island" afslører: Derfor startede diskussionen med Liv

Stemningen ændres brat i "Temptation Island", da Liv og Jamie bliver uenige om, hvem der opsøger hvem. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I dagens afsnit af "Temptation Island" er der movie-night i pigernes villa, hvor der er stemning er god.

Pludselig sker der et skifte, da en diskussion udspiller sig mellem Liv og Jamie, der kort forinden havde ligget tæt sammen og snakket.

Artiklen fortsætter efter videoen. 

Seerne får ikke at se, hvordan kontroversen starter, men det afslører Jamie til Realityportalen.

–  Liv ligger meget tæt op ad mig, og jeg tager lidt pis på hende og siger sådan: "hold fingrene for dig selv"-agtigt. Og så ligger hun jo sådan stort set på min skulder med sit hoved.

– Jeg kan ikke huske, om det er Sabrina eller Emma, jeg mener, det er Sabrina, der bryder ind og trykker lige Liv på skulderen og siger: "Pas nu på. Hvordan vil du selv have det, hvis Nicolaj gjorde det samme".

Jamie tror, at det er netop den kommentar, der får situationen til at vende.

– Og mit bud er jo så, at det går op for Liv, at det måske ikke var helt rigtigt det, hun havde gang i. Og så for at kaste skylden væk fra hende selv, så er det nemmere for hende at sige, at det er mig, der opsøger hende. 

Over grænsen

Men det billede kan Jamie ikke genkende. Heller ikke i dag. 

– Men som det også er tydeligt at se på det, vi har set bare fra i dag, det er jo hende, der ligger på min skulder, ikke mig, der ligger på hendes. Så jeg ved ikke helt, hvordan det skulle være mig.

Selvom Liv ser anderledes på det, erkender Jamie samtidig, at deres tætte kontakt var på vej i en retning, som ville have overskredet hans grænser i et parforhold. 

– Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad der er Liv og Nicolajs grænser. Min egen holdning er, at begge dele er over - hvis jeg skulle sætte en grænse - ville begge dele være over min grænse. 

Her henviser Jamie også til den episode, hvor Livs kæreste Nicolaj tidligere i programmet lavede bodyhtequila. 

– Men som jeg kunne forstå på Liv og Nicolaj, så havde de nogle lidt blødere grænser end andre måske. 

Du kan læse Livs oplevelse af situationen lige HER.