"Alene i vildmarken"-Stefanie afslører sin strategi
Stefanies plan var en helt anden end Niels og Rasmus'.
I "Alene i vildmarken" er Stefanie Lea Paulsen alene kvinde tilbage i kampen mod Niels Drescher og Rasmus Kragh, og nu åbner Stefanie op omkring sin plan for at vinde programmet.
- Min strategi i vildmarken var, at for mig handlede det ikke om, at jeg gerne ville leve derude. For mig var det ren og skær overlevelse, og fra jeg landede, gik jeg i sådan et overlevelsesmode. Så det jeg tænkte på var, at jeg skulle overleve, og det eneste mål var, at jeg skulle overleve, så jeg kunne se mine børn og min familie igen, fortæller Stefanie i en video på Instagram og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Jeg forestillede mig faktisk, at jeg var styrtet ned med et fly, og at der efter nogle dage - en god tid, faktisk deromkring hvor vi er nu, der ville eftersøgningen af mig begynde. Så op til de her dage har jeg gået i mine tanker og tænkt, at jeg kommer ikke hjem, fordi jeg er styret ned, så nu skal jeg bare overleve, så jeg skal spare på mine kræfter og tage en dag ad gangen og holde humøret højt.
Det gav ikke mening for Stefanie at tænke, at hun skulle leve derude, fordi hun er mor.
- Som lille pige elskede jeg at være i naturen og legede også, at jeg boede i naturen, det kunne jeg ikke rigtig her, fordi jeg så tænkte, hvad fanden skal jeg bo her for. Jeg har jo mine børn derhjemme, så kan jeg bare tappe ud og tage hjem til min familie, jeg har et herligt liv, lyder det fra Stefanie i videoen.
Det var dog ikke den eneste strategi, Stefanie havde. Hun havde også en plan i forhold til, hvordan hun rent fysisk skulle overleve.
- Min plan i Vildmarken var, at jeg ville vænnee min krop fra start til ikke at få særligt meget mad, så min krop ikke fik et chok de dage, det var svært at skaffe mad. Jeg rationerede min mad og havde faktisk rigeligt, men spiste ikke meget. Det var helt bevidst. Jeg sørgede også for at spare på energien. Når jeg gik, gik jeg i slowmotion og arbejdede så lidt som muligt, skriver hun på Insgtagram og tilføjer:
- På den måde forbrændte jeg ikke meget energi, nu hvor jeg spiste så lidt. Jeg mærkede sulten, men accepterede den og så det derfor ikke som noget negativt. Man kan overleve længe uden mad, det vigtigeste er: Hold dig tør og varm, drik rent vand og få styr på dine tanke.
Man kan følge Stefanie og høre hendes tanker om livet i vildmarken herunder: