Bootcamp dag 3: Gå en rask tur hver dag

Bootcamp dag 3: Gå en rask tur hver dag

Velkommen til dag 3, der står i motionens tegn. Er du klar på at få pulsen op?

Start lige dagen med at give dig selv et KÆMPE SKULDERKLAP. Du fortjener den vildeste ros og anerkendelse for din viljestyrke, din målbevidsthed og karakterstyrke. Det kræver nemlig noget helt specielt at lade alle vores daglige "rusmidler" stå hos købmanden.

DAGENS OPGAVE

Du skal have noget frisk luft, så de næse otte dage skal du gå en rask tur på 30 minutter hver eneste dag. Ingen undskyldninger og overspringshandlinger denne gang. Du har 30 minutter i dit dejlige lange liv til dig selv. Du bestemmer selv, om det skal være morgen, middag eller aften, men ud skal du. På med traveskoene og jakken på og få pulsen lidt op.

Det er vigtigt for kroppen at få frisk luft hver dag, lige meget hvor meget det blæser, sner, regner eller er koldt, mørkt og klamt. Din stress bliver nedsat eller forsvinder ved bare 30 minutters rask gang hver dag. Samtidig er det en af de bedste måder at tabe sig på. Når du går i rask gang, fedtforbrænder du uden at presse kroppen og dermed skade den.

Mange vil faktisk opleve, at de taber sig mere ved at gå end at løbe.

Er du ked af at gå alene, kan du tage familien eller en god ven under armen. En venindesnak er endnu hyggeligere, når I går i rask trav.

Og alternativt kan du tage mig med på tur. Jeg har lavet en helt speciel power-walk designet til 30 minutters optimal gåtur. Du kan downoade den her på Denfedefaste.dk

Vil du have mere motion?

Det skal du ikke sige mange gange, for jeg elsker udfordringer. Hvis du ønsker at blive udfordret på træningsiden, har jeg lavet en 7 og 10 min træningsvideo, som du kan lave hjemme på stuegulvet. Lettere bliver det ikke!

Videoen på 7 minutter er for dig, som mener, at du er nybegynder eller let øvet. Videoen på 10 minutter er for dig, der er øvet. Træningen kan laves minimum hver 2. dag og er lavet i samarbejdet med Kropsinstituttets træningsekspert, Jean Bang Manhart.

Se træningsvideon på 7 minutter herunder:

Se træningsvideoen på 10 minutter herunder:

De skønneste hilsner fra din challenge-guide Martin Bonde Mogensen

SE OGSÅ: Bootcamp dag 2: Drop de hårde hvidevarer

SE OGSÅ: Bootcamp dag 1: Spis kun ægte mad