Signe kæmpede med ensomhed: ”Jeg var ikke en del af fællesskabet og følte mig så usynlig”
Følelsen af ensomhed kan ramme os alle indimellem, men for 24-årige Signe skete det alt for ofte i mange år. Og hvordan kommer man lige videre, når man først er begyndt at tro på, at man er komplet ligegyldig, og at der må være en god grund til, at de andre ikke gider tale med én? Signe fandt heldigvis hjælp blandt andre ensomme unge og fortæller i dag sin historie for, at ingen andre skal føle sig ligeså alene, som hun har gjort.