-
Rasmus' hårde tid på "Forræder"-slottet: Blev en anden
-
"Forræder"-Rasmus afslører: Ét mord var værre end alle de andre
-
Ikke set på tv: Rasmus afslører detaljer om konklavet
-
”De forstod slet ikke, at jeg ikke ville arbejde 60 dage uden løn”
-
“Forræder”-Stefan afslører: Har fået en udenlandsk flirt
-
Vidste du det? Her er Line Kirstens kendte mand
-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes

Camilla så sig selv som et offer – så opdagede hun en særlig teknik, der ændrede alt
Camilla Kjems havde et kaotisk ungdomsliv, der involverede flere depressioner, en kræftsygdom og manglende støtte fra sine forældre. I dag har hun fundet en måde at vende modstand til vækst, og hun er aktuel med en bog om, hvordan du kan gøre det samme.
Da Camilla Kjems var ung, fik hun konstateret modermærkekræft. Derfor var der en hel sommer, da hun var kun 17 år, hvor hun troede, at hun skulle dø.
”Jeg stod meget alene med det, fordi jeg ikke var tæt med mine forældre i den periode. De to ting rystede min eksistens i sin grundvold. Jeg skulle forholde mig til døden, og jeg skulle forholde mig til, at jeg ikke havde et rodnet i verden, fordi jeg ikke havde en familie, der kunne gribe mig,” forklarer hun.
Heldigvis blev Camilla opereret, og lægerne kunne konstatere, at kræften ikke havde spredt sig. Alligevel satte sygdommen dybe spor i hende, og efterfølgende har Camilla ad flere omgange kæmpet med depression og angst.
Hun beskriver, at det føltes, som om hendes livsfundament smuldrede, og det betød, at hun hele sit voksenliv har forsøgt at få fast grund under fødderne igen.
”Jeg har søgt efter en stabilitet i min tilværelse og mit sind. Jeg ville finde en forståelse for, hvordan jeg på den ene side følte mig enorm sårbar, men også godt kunne mærke, at jeg er stærk og har mange ressourcer.”
Da hun var yngre, så hun sig selv som et offer, fordi der var sket så mange svære ting for hende.
”Når man har det dårligt, så får man ofte ondt af sig selv, det er fuldstændig naturligt. Men jeg var nødt til at finde en måde at tage ansvar på,” siger hun.
Og det er netop den søgen, der er udgangspunktet i hendes nye bog ’Lotuseffekten’, hvor Camilla giver sit bedste bud på, hvordan du kan bruge dit mindset til at vende modstand til vækst.
”Jeg synes, der har været et skift i tiden. At man går fra at være et offer, én, der er blevet krænket, én, der er sket noget frygteligt for, til at man tager magten tilbage og siger, livet er noget, der går ud over os alle sammen, men det er også dejligt, og hvordan kan jeg tage magten tilbage og rejse mig igen?
Lotuseffekten
Du har måske hørt, at du kan leve længere, sundere og bedre, hvis du har en særlig indstilling til livet, når det bliver hårdt eller svært. Og det er netop den mekanisme, der danner grobund for den teori, Camilla Kjems har udviklet i sin bog.
”Lotusblomsten er et ikon inden for religiøse og spirituelle retninger, og jeg fandt ud af, at det ikke er, fordi den er smuk. Det er en unik blomst, fordi den afviser alt det, der er dårligt for den, og retter sig mod alt det, der gavner den,” fortæller Camilla, der blev overbevist om, at der måtte være en lignende effekt hos mennesker.
Derfor blev hun nysgerrig på, hvordan vi kan bruge den effekt til at håndtere livets traumer.
”Før i tiden brugte man mest begrebet traume om soldater i krig eller nogen, der mister et barn, men i dag bruges begrebet også om mindre sorger og skader. Et traume kan også være skilsmisse, sorg eller angst, som jo er meget voldsomt i et hverdagsliv,” forklarer hun og fortsætter:
”Der er en del forskning, som viser, at mennesker, der har oplevet et traume, efter noget tid oplever posttraumatisk vækst. Tidligere har vi fokuseret meget på posttraumatisk stress, men nu anerkender vi også, at modgang er en del af livet, og vi er faktisk skabt med en indre lotuseffekt, så vi også kan opleve posttraumatisk vækst.”
Camilla understreger, at metoden ikke handler om, at det forfærdelige, der sker, er godt. Tværtimod handler det om måden, du håndterer det uundgåelige.
”Der er ikke noget godt at sige om store traumatiske hændelser, men den proces, der sker i os bagefter, medvirker til, at vi vokser som mennesker. Man kan sammenligne det med motion. Når vi påfører kroppen noget stress ved at træne, så bliver vi først udmattede og ømme, men bagefter bliver vi stærkere.”
Det handler ikke om, at du skal blive stående, uanset hvad der rammer dig, men at du har evnen til at rejse dig igen, selvom det tager tid.
”Lotuseffekten er den proces, der foregår i os, når vi arbejder med det traume eller den modstand, vi er blevet udsat for. Det gør os klogere, stærkere og måske mere taknemmelige.”
En ahaoplevelse
Det har ikke altid været naturligt for Camilla at tackle livets modgang på den måde, som hun beskriver i bogen. Faktisk gik det først for alvor op for hende, at hun kunne tage styringen over sit eget narrativ, da hun mødte sin kæreste for ni år siden.
”Han har et meget lyst sind. Det er vigtigt at omgive sig med mennesker, som evner at se det positive, for hvis du omgiver dig med nogen, der altid ser glasset som halvt tomt, så bekræfter man hinanden i det. Men da jeg mødte ham, så lærte jeg, at jeg kunne efterligne hans måde at gå til verden på.”
Det blev et vendepunkt for hende.
”Det var en kæmpe ahaoplevelse for mig, at jeg selv kunne bestemme over mine tanker, så hvorfor var jeg slave af dem? Jeg tog mine tanker og mine følelser ekstremt alvorligt. Det er måske også tidstypisk,” forklarer Camilla og henviser til begrebet psykologisering.
Ordet betyder, at man forklarer et fænomen ved at pålægge en psykologisk vinkel, og det møder ofte kritik, fordi det kan blive brugt unødvendigt.
”Hvis du tager dine tanker og følelser alt for alvorligt, giver du dem også meget plads. Tanker og følelser er ikke nødvendigvis sandheder. De kan lige så godt være styret af en frygt eller et dårligt minde, og hvis du tillægger dem for meget værdi, går du simpelthen ind i et rum fyldt med ængstelse og negativitet. Så det var vildt for mig at opdage, at når jeg bliver overvældet af en tanke, så kan jeg forsøge at lukke ned for den og fokusere på noget andet. Og det virker.”
Hvad er din selvfortælling?
Alle de erfaringer, hun har gjort sig, har hun samlet i bogen ’Lotuseffekten’, hvor du kan blive klogere på, hvordan du bruger dit mindset til at vende modstand til vækst. Derudover er der en bestemt ting, som Camilla håber, du får ud af at læse med.
”Vi skal lære at fokusere på vores livskraft i stedet for kun at have blik for vores sårbarheder. Jeg har selv siddet meget fast i at definere mig selv som sårbar, det er hårdt for mig, det er synd for mig. Men vi er skabt til at leve det her liv,” fortæller Camilla.
Hun håber, at vi kan blive bedre til at acceptere livets modstand som et vilkår og ikke en forhindring.
”Vi skal alle sammen gå gennem hårde ting – og det er ikke, fordi man ikke må synes, at det er hårdt – men vi skal give os selv magten tilbage. Vi behøver ikke at indtage en offerrolle, for vi kan løfte os selv.”
Og hvis du har lyst til at give dig i kast med at udnytte lotuseffekten i dit eget liv, har Camilla er godt råd. For du er først og fremmest nødt til at se på din egen historie med nye briller.
”Gå din selvfortælling igennem: Hvordan fremstiller jeg mig selv? Hvad er den historie, jeg fortæller om mig selv? Er jeg et offer, der ikke har nogen magt i sit eget liv? Eller har jeg faktisk evnen til at træffe valg og ændre nogle ting?”
Kort sagt handler det om, hvordan din egen rolle er – er du én, der kan tage valg og bevæge dig mod det, der er godt for dig, eller er det hele noget, der sker for dig, mens du er passiv.
”Du kan sagtens have en selvfortælling, der siger, jeg har haft kræft, eller jeg har oplevet en masse forfærdeligt, men jeg har også været heldig. Så du også fremhæver de steder i dit liv, hvor der er sket noget godt, eller du selv har vendt det til noget positivt. Den historie, du fortæller dig selv, bliver også en rolle, du sætter dig selv i. Så vær bevidst om det,” afslutter Camilla.