En bestemt gruppe kvinder har fasttømret sig i Alberte Windings hjerte. 

Hun har selv engang været én af dem: En kvinde, der befandt sig midt i livet, dér hvor man typisk forventes at have kontrol over tilværelsen, men hvor virkeligheden ofte er en helt anden.

Det fortæller sangeren og forfatteren i et stort interview med ALT for damerne.

LÆS OGSÅ

Philip er læge: Det ville jeg ønske, kvinder vidste om overgangsalder

Praktiserende læge Philip Vensby møder mange kvinder i sin praksis, som kommer med symptomer, der kan tyde på, at de nærmer sig overgangsalderen. Han har udarbejdet en liste med gode råd til, hvad du kan gøre, inden du sidder overfor lægen, så du kan få den allerbedste hjælp.

– Jeg kan se tilbage på mine år i fyrrerne og se, at der er noget grundangst, der er forsvundet – man bliver mindre sprød. Jeg troede, at jeg var voksen og havde overblik over min tilværelse, og pludselig var jeg nyskilt og skulle starte forfra i livet. Når jeg var på date, kunne jeg ikke gennemskue, hvad han tænkte, og jeg sagde en masse kiksede ting. Manualen for at date som midaldrende findes ikke, siger hun i interviewet og smiler, inden hun fortsætter.

– Jeg har en stor ømhed for de kvinder, der står lige der i livet, hvor der er en forventning om, at man har styr på det – og det har man så bare slet ikke. Og det er okay. Det betyder jo bare, at udviklingen fortsætter.

Potentialet for udvikling

Netop disse mellemrum mellem to livsfaser er blevet en af grundpillerne i Alberte Windings nyeste roman, ”En sang man kan græde til”. Bogen handler om den 42-årige Sascia, der står midt i en livskrise og er rejst til New York for at bearbejde et brud. Om den afmagt og vrede, der kan ramme kvinder i overgangsalderen og om at udvise mildhed overfor de versioner af os selv, vi aldrig når at blive.

LÆS OGSÅ

Anne Louise Hassing var depressiv og gik til lægen – men hans svar var alt andet, end hun havde håbet

Da skuespilleren gik i overgangsalderen, tog hun til lægen for at få hjælp til at håndtere de kognitive og hormonelle udfordringer, hun oplevede. Men det viste sig, at det ikke var dér, hjælpen fandtes.

Det er nemlig dér, i det sårbare mellemrum, at der for alvor sker spændende ting, mener forfatteren.

 – Alt, hvad jeg oplever, er egentlig ret normalt, men når man bevæger sig fra én livsfase til en anden, opstår der ofte et mellemrum, som kan føles som en krise. Det er netop dér, jeg skriver mig ind – for dér bliver problemerne tydelige, og dér ligger også potentialet for udvikling.

Læs hele interviewet med Alberte Winding i ALT for damerne uge 42. Her fortæller hun også om sit syn på generationskløften, om værdien i at skrive bøger frem for sange og om at blive ældre.