Når den sidste af forældrene i en familie dør, rammes de efterladte børn af sorg, for selvom de er granvoksne, har fået børn og måske også børnebørn, er de stadig deres forældres datter eller søn, og deres ophav vil altid repræsentere noget helt særligt, uanset hvor tæt forholdet er i hverdagen.

Det fortæller psykolog Søren Braskov, som har været med til at udrede stridigheder i mange komplicerede arvesager. 

LÆS OGSÅ

Ditte Hansen er ikke i tvivl om, hvorfor hun stadig er sammen med sin mand: ”Det er vores fundament”

Skuespiller og forfatter Ditte Hansen mødte sin mand på skuespillerskolen, og hun er ikke i tvivl om, hvorfor de stadig er sammen i dag, fortæller hun til Hendes Verden.

Han har erfaring for, at det kan være særligt svært at tackle, når døden rammer pludseligt. Er moderen eller faderen meget gammel eller syg, er et dødsfald mere nådigt. 

Men ved et uventet dødsfald kan de efterladte i højere grad komme til at træde hinanden alvorligt over tæerne, når arven skal fordeles, fordi de er så rystede, at de mangler mentalt overskud. 

I nogle tilfælde er kløften gravet så dybt, at familien er splittet i al fremtid.

Søren Braskov siger:

– At fordele det økonomiske kan være vanskeligt nok, men det er langt sværere, når det kommer til specielle ting som for eksempel vores forældres yndlingsmaleri, der altid har hængt centralt i stuen. 

Det betyder meget i familien, men der er kun et. Så hvem skal have maleriet?

Når arvingerne står i forældrenes hjem, som kan være deres eget barndomshjem, og skal til at rydde et levet liv væk, tager følelserne ofte styringen over fornuften.

– De efterladte reagerer typisk på to forskellige måder, der kan resultere i en konflikt. Den ene part kan være meget handlekraftig og vil have hjemmet ryddet så hurtigt som muligt, for ”nu skal vi videre”. Den anden part har behov for, at tingene står længere, forklarer Søren Braskov.

Tilbage i gamle roller

Begge reaktionsmåder kan ifølge Søren Braskov give bagslag, for den handlekraftige person kaster sig måske over det praktiske arbejde for at undgå at mærke sorgen, og bodelingen kommer til at foregå alt for hurtigt, og den ”langsomme” kan blive så handlingslammet, at bodelingen trækker for langt ud, og hun eller han bliver hængende i sorgen for længe.

Bodelingen kan vanskeliggøres yderligere af, at de arveberettigede søskende glider tilbage i gamle mønstre fra barndommen. Jalousi kan blusse op. Blev mine søskende mere forkælede end mig? Elskede mine forældre mine søskende højere end mig?

LÆS OGSÅ

Min mand har manipuleret vores datter væk fra mig

En læser spørger, hvordan hun genopretter forholdet til sin datter, der er blevet manipuleret i en sådan grad, at hun ikke længere vil se sin mor. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

– Det er stærke følelser, og nu, hvor der ikke er nogen forældre til at styre, kan det gå helt galt, siger Søren Braskov og giver som eksempel, at en ældre søster eller bror, der er længere fremme i skoene end de andre, kan komme til at dominere, og en ”lille” til gengæld kan trumfe sin vilje igennem ved at blive sur, hvis hun eller han ikke får vasen eller smykket som ønsket.

Søren Braskov har oplevet, at nogle konflikter først kommer op til overfladen et stykke tid efter, bodelingen er overstået. 

Det kan være, hvis den ene arving hurtigt har sat sig på et kært minde. Den anden arving kan reagere med bebrejdelser: ”Du kom også bare ind og tog det, du ville have”. 

Hensigten har måske ikke været at tromle nogen, men en usikkerhed i situationen. Imidlertid er et uvenskab opstået, som kan være svært at hele.

Ingen ægtefæller

Uenigheder mellem arvingerne kan også opstå, når partnere eller ægtefæller deltager i bodelingen, har Søren Braskov erfaret:

– Ægtefællen opfatter måske en af de andre arvinger som for dominerende og blander sig derfor med en opfordring til sin hustru eller mand: ”Nu må du altså slå i bordet. Du må markere dig overfor dine søskende”.

Men ægtefællen kan komme til at skabe en unødig konflikt.

– Arvingernes forhold til hinanden er tættere og mere tilgivende, derfor vil de oftere have en forståelse for, hvorfor deres søster eller bror ønsker netop en særlig ting.

Ægtefællen ser på tingene udefra, siger Søren Braskov, der derfor anbefaler arvinger at holde deres ægtefæller helt uden for bodelingen.

– Hvis ægtefællen efterfølgende har indvendinger, kan arvingen lukke en diskussion på denne måde: ”Vi har gjort det så godt, vi kunne. Det var svært, men vi har talt os frem til den bedste løsning”.

LÆS OGSÅ

Jørn har pustet liv i en ældgammel tradition: ”Vi sælger oplevelser”

Efteråret er den perfekte sæson til veterantogskørsel, og mange af de gamle baner har kørsler lige nu. Hop ombord, og tag toget gennem det gyldne efterårslandskab.

Det vigtigste råd, Søren Braskov giver arvinger, er, at de skal sætte sig sammen på forhånd og omhyggeligt tale igennem, hvordan de vil gribe bodelingen an.

Det kan være efter dødsfaldet, og inden det praktiske arbejde med tømningen af boet påbegyndes. Eller endnu bedre kan mødet eller møderne holdes, og aftalerne indgås, inden den længstlevende af forældrene dør.

– Nogle vil måske opfatte denne metode som kynisk. Men man ved jo, at døden kommer, og det er langt nemmere at tale om eventuelle problemer, inden de opstår, end når man senere står midt i dem. Jo bedre, man kan forberede sig, jo større er chancen for, at man undgår splittelse i familien, forklarer Søren Braskov.

Fair og ordentligt

Søren Braskov anbefaler, at der under samtalen er fokus på følgende: Hvordan vi får en god og ordentlig deling af arven? 

Hvordan gør vi det mest fair? Udover arvestykkernes værdi i kroner og ører skal arvingernes følelsesmæssige tilknytning til tingene med på dagsordenen.

– Arvingerne kan tage en runde, hvor de hver især fortæller om deres ønsker. 

De skal også tale om: Hvad bliver det svære? Og hvad gør vi, hvis vi bliver uenige? Hvis de har hørt om andre, der har klaret en bodeling godt, kan de undersøge, hvordan de gjorde.

– Der er ingen tvivl om, at hvis arvingerne kan blive enige om en god proces, er bodelingen lettere at håndtere, når den bliver aktuel, siger Søren Braskov.

Allerede under denne samtale kan arvingerne diskutere: Hvad hvis det går i hårdknude? Hvis vi bare ikke kan blive enige?

– De kan på forhånd udpege en neutral person, der skal hjælpe. Enten en professionel mægler eller en person alle kan blive enige om, anbefaler Søren Braskov.

For hvis man først bliver vred og siger ikke så gennemtænkte ting, og en anden bliver dybt såret, er det svært at klinke forholdet.

Det sker, at arvinger må give op og bede en bobestyrer om hjælp. Der er også arvinger, der trækker hinanden i retten.

– Hvis sagen ender i retten, er familieforholdet ofte slået i stykker. Det er svært at genoprette, men det kan dog lade sig gøre, siger Søren Braskov.