Hvordan var det at stå alene efter din skilsmisse?
– Jeg blev skilt i 2019. Det var skrigende sårbart pludselig at være alene efter så mange års parforhold – især fordi vores ægteskab havde været trygt og godt.
Men da vi blev skilt, skulle jeg også møde en forsømt kvinde indeni mig, som skulle ud at opdage livet på ny. I mange år havde jeg jo primært været kvinde i en kontekst, der baserede sig på moderskabet og de behov, der opstår i et familieliv.
Nu stod jeg pludselig som single med en krop, der var forandret efter to fødsler, og i en datingverden, der også havde ændret sig markant, siden jeg sidst var ledig.
Da jeg mødte min eksmand, var der ikke datingapps, og man var nødt til at mødes fysisk og lære hinanden at kende, og pludselig stod jeg der i starten af 40'erne, hvor tiden var blevet anderledes, og alt skulle gå så hurtigt.
Det er sårbart at gå fra at blive elsket ubetinget af én til ikke at være mere værd, end at du kan blive skiftet ud ved et enkelt swipe.
Kastede du dig ud i dating med det samme?
– Jeg havde hudsult på next level, men det tog mig lang tid at få lyst til dating og sex igen, fordi jeg havde været sammen med den samme mand i mange år.
Jeg holdt faktisk en pause på to år, hvor jeg gik i cølibat, og det var det helt rigtige for mig at gøre. Når man onlinedater, er der hele tiden en mulighed for at komme videre med det samme og ryste et forhold af sig, men jeg synes, man skal give sig selv og kroppen tid for at få sig selv helt med.
Jeg har tidligere oplevet, at når jeg er gået for hurtigt videre fra et forlist forhold, har en del af mig siddet fast, og jeg har alligevel ikke kunnet give mig ordentligt hen, fordi en del af mig stadig var låst i det gamle.
Efter skilsmissen havde jeg også to små børn, jeg skulle passe på. Vi havde alle brug for at finde os selv i den nye ramme, og så følte jeg mig ærligt også som en 90-årig på skateboard med det der onlinedating, der åndede mig i nakken.
Jeg kunne slet ikke overskue det.
Hvordan oplevede du datingscenen?
– Efter de to år indhentede min lyst mig, og jeg var ved at blive sindssyg. Så jeg overbeviste mig selv om, at det nok skulle blive sjovt at date igen.
Det var faktisk min eksmand, der hjalp mig med at oprette profiler på datingapps. Han har altid skubbet mig, når jeg er gået i stå, så jeg følte mig tryg ved, at han var med på sidelinjen. Men jeg fandt med tiden ud af, jeg ikke har lyst til at presse mig selv ned i et format, hvor jeg skulle finde den rette varedeklaration, som var jeg en pakke hakket oksekød i køledisken.
Har du intet positivt at sige om online dating?
– Jo, for man kan møde mænd, man ikke normalt ville møde. På et tidspunkt tog min veninde min Tinderprofil og rykkede min aldersbegrænsning en tak ned.
Det åbnede ligesom markedet lidt, og jeg følte mig rimelig badass og ikke spor mormor. Det gav mig nogle andre seksuelle oplevelser, som udvidede min selvforståelse, fordi jeg lavede en regel om at sige ”ja”, selvom alt i min krebsede natur sagde nej.
Hvordan ser dit kærlighedsliv ud lige nu?
– Lige nu er jeg i cølibat igen – det er åbenbart min ting og har været det i et års tid – og det troede jeg ellers aldrig, at jeg skulle igen her efter min seksuelle frigørelses-æra.
Det med at være i cølibat er ikke en beslutning, jeg aktivt har truffet, men det har foldet sig ud på en naturlig måde, og det føles rart ikke at være på jagt eller ligge tilgængelig i kødkataloget.
Jeg tror, at mit syn på kærlighed vil lide for meget, hvis jeg bliver ved med at være på datingapps, hvor man konstant er i en søgende tilstand. Mit syn på kærlighed har også ændret sig det sidste år. Kærlighed er ikke forbeholdt et menneske – den lever alle vegne: i mine børn, veninder, hankat, familie, mit arbejde, ja, den er lige her.
Jeg giver mig måske mere hen til livet, fordi jeg ikke skal hjem og dele min sidste energi med en partner.
Kan et parforhold og et frit liv ikke hænge sammen?
– Jo da, men af erfaring ved jeg, at jeg lukker lidt ned, når jeg har en partner, og bruger meget af min energi der. Den tosomhed er magisk, og det savner jeg også, men jeg tror, det er sundt at finde roen i sig selv.
For når man så møder kærligheden en dag, er det ikke ud fra en følelse af, at man inderst inde ikke tror, at man kan stå selv. Der er også det helt lavpraktiske i, at jeg er mor, og jeg har ikke lyst til at invitere hvem som helst ind i vores liv.
Cølibat-tingen er gået hen og blevet en evalueringsknap. Jeg har ikke altid behandlet mig selv godt. Jeg har oplevet at miste mig selv til de forkerte mænd, og det har lært mig nogle dybe lektier.
Som kvinde bærer vi liv med vores underliv. Tænk over det. Det bliver ikke mere helligt. Det rum skal æres og respekteres og ikke bare forhandles for nogens opmærksomhed eller kærlighed, der ikke har fortjent det.
Niks. Og så synes jeg generelt, at man skylder sig selv at tage sig lidt tid efter en skilsmisse til at genfinde sig selv, før man kaster sig ud i kærlighed eller dating igen.
Uanset hvor smuk ens skilsmisse end har været, så er en drøm, et løfte om resten af livet og muligvis også et par små børnehjerter blevet knust. Man skal have nåde med sig selv i den proces. Det tager tid for hjertet at hele, for kroppen er så uendelig langsom.
Den har brug for at føle sig tryg ved ens beslutninger og føle sig sikker i verden igen, nu uden det menneske, man har elsket. Ellers kommer man bare til at såre sig selv og andre, og det er et endnu større rod.
Savner du sex, når du er alene?
– Nej, for det har jeg faktisk fundet en smadderflot løsning på, hvis jeg selv skal sige det – og den løsning er sexlegetøj. Når jeg tidligere har købt det, så har det været cute, feminine sager og små vibratorer, fordi det ikke har måttet være for virkelighedstro eller vulgært.
Jeg skulle gemme den ægte vare, til når jeg mødte en stor og stærk mand, tænkte jeg, og virkelighedstro dildoer har for eksempel været no-go. Jeg ville heller ikke vænne mig til elektrisk bestillingsnydelse.
Jeg læste engang om en kvinde, der kun kunne nyde penetration med sin dildo, og det skræmte mig lidt. Men så tænkte jeg, at det skal fandeme da være løgn, at jeg skal snyde mig selv for nydelse her og nu.
Hvorfor ikke købe det sexlegetøj, som jeg selv kan lide og har lyst til at bruge?
Hvorfor tror du, at du har tænkt sådan?
– Jeg oplever, at der er en forventning om, at hvis man som kvinde vil eje sexlegetøj, så skal det helst ikke være for intimiderende. Man må ikke virke grådig eller som en såkaldt size queen, der kan lide det stort, fordi det måske kan være ubekvemt for en mand at opdage.
Men hvis en mand synes, det er for intimiderende, så bør det ikke være kvindens problem. Det kan også være supersvært efter mange år at indrømme over for sin partner, at man har nogle helt andre erotiske længsler end dem, der har udspillet sig.
Det er jo nærmest et svigt i sig selv, fordi man ikke har sagt det højt – måske fordi man ikke har turdet at undersøge det seksuelle rum med sin partner. Man låser sig jo lidt fast efter noget tid, og så bliver det måske lidt gentagende, trygt og fint – men også kedeligt.
Jeg vil gerne have, at mit sexlegetøj er tro over for mig og ikke tilgodeser en imaginær person, jeg endnu ikke har mødt, men som jeg ubevidst tager hensyn til.
Jeg tror, at de fleste kvinder har det liggende i deres underbevidsthed, at de skal passe ind i nogle kasser rent seksuelt, efter en mands præferencer. Men lysten er lige så meget vores, og den er en kæmpe power. Hold kæft, hvor er jeg blevet klogere på mig selv og min seksualitet i de seneste år, hvor jeg har turdet at udforske den. Og det kan jeg takke datingapps for.
Har dit cølibat lært dig noget nyt om din seksualitet?
– Jeg føler mig mere attraktiv og lækker end nogensinde før, og jeg ved, hvad jeg vil have. I tiden, hvor jeg har holdt en pause fra dating og sex, er der ikke nogen, der har vurderet mig udefra, og det har været empowering at tage mig tiden til at finde min egen lyst.
Når du mærker dig selv og tør at være ærlig overfor dine behov, så er du også i en position, hvor du kan åbne dig mere erotisk. Jeg føler mig mere lækker nu, end da jeg var 30, og jeg kan mærke på mig selv, at jeg har en større ro i min krop og seksualitet nu, end jeg havde tidligere, og det kan også mærkes i mit sexliv.
Tidligere var jeg ofte oppe i mit eget hoved, hvor jeg er mere til stede i kroppen nu, hvad end det er alene eller med en partner.
Jeg mærker nydelsen mere intenst og kan give mig hen på en måde nu, jeg aldrig kunne tillade mig som ung.
Om Nillou Zoey Johannsen
- Forfatter til 'Nattens blomst' og 'Øen' og fast klummeskribent i ALT for damerne.
- Lever med en spirituel tilgang til livet.
- Er iransk født og mor til to børn på 14 og 11 år.