Flere og og flere af os efterlader ikke bare jordisk gods, når vi dør. Og mange af os har nok ikke helt tænkt igennem, hvor mange digitale "ting", vi faktisk har liggende på computer, telefon, tablet og på nettet – og hvad vi ønsker, der skal ske med alle de ting, når vi ikke er her længere.

Tilmed kan det handle om noget så vigtigt som hundreder eller tusinder af digitale fotos og videoer, som ikke nødvendigvis er ligetil for de efterladte at få adgang til. 

LÆS OGSÅ

Min eksmand har gjort vores søn arveløs

En læser har en eksmand, som har gjort ders fælles søn arveløs. Læseren ved ikke, hvad hun skal gøre. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Det handler også om, hvad for eksempel skal der ske med din Instagram- eller Facebook-profil og om din familie må få adgang til for eksempel dine emails, sms'er og kontoudtog.

– Digital arv er et stort og forholdsvis nyt område, slår arveretsadvokat i Hedensted, Bodil Ravn, fast.

Bodil er også bestyrelsesmedlem i foreningen Danske Arveretsadvokater og har derfor et stort kendskab til, hvad det kan være en god idé at overveje, og hvad man risikerer, hvis ikke man sikrer sig.

Digital arv kan inddeles i to hovedområder, forklarer hun: Det ene handler om arvingernes rettigheder til økonomiske værdier som eksempelvis kryptovaluta. 

Det andet er alle de ting, som ikke har økonomisk værdi, men som til gengæld kan have en enorm personlig betydning, eksempelvis billeder, emails, sms'er og adgang til sociale medier – altså alle de ting, der kan have mere følelsesmæssig betydning.

Familiens billeder kan forsvinde

Det vil nok overraske nogen, at Bodil Ravn udpeger det ikke økonomiske som det vigtigste i forhold til et eventuelt testamente.

– Særligt når det gælder det, der ikke har økonomisk værdi, kan det være en rigtig god idé at få dokumenteret i sit testamente, at ens nærmeste har lov til at få adgang til tingene, hvis man dør. 

Desuden kan man i et testamente gøre det klart, hvem af ens nærmeste, der skal have adgang til hvad, siger hun, og det er hendes erfaring, at begge dele kan være relevant.

Bodil Ravn giver det eksempel, at mange kun har deres billeder liggende "i skyen" og på kun ét familiemedlems konto.

LÆS OGSÅ

Lena og Olle er en del af en stigende tendens: ”Den generation har mere sex og er mere lykkelige”

Ældre går op ad kirkegulvet som aldrig før. Det handler både om at sikre sin partner økonomisk – og om at finde kærligheden på ny. – Jeg er nyforelsket, siger Lena Linder, som fik sin Olle sidste sommer, 44 år efter deres første møde.

– Her kan hele familiehistorien være på spil. Hvis ikke man har koden og dermed adgang til billederne på den afdødes konto, så kan hele familiens fotos risikere at forsvinde, siger Bodil Ravn, for det er ikke nødvendigvis ligetil at få adgang til billeder, der ligger på en online tjeneste, hvis ikke man kan dokumentere, at den afdøde har givet lov til det.

Det gælder også, selv om man er mand og kone. Man risikerer at stå med et problem, og tilmed i en penibel situation, hvor man har mistet en nærtstående, mens billedkontoen kan være fuld af uvurderlige minder.

En anden situation, hvor man kan gardere sig i sit testamente i forhold til digital arv, er, hvis der er forskel på, hvilke familiemedlemmer, man ønsker der skal have adgang til hvad.

– De nye familieformer med blandt andet sammenbragte familier har gjort tingene mere komplekse. Det er ikke blod, der fylder, det er relationer, og for nogen er stedbørnene tættere på end de biologiske børn. Det betyder, at det kan være uklart, hvem der skal have adgang. Der er jo også familier, som har stridigheder, og hvor man måske vil udelukke nogen fra at få adgang. 

Her kan man undgå nogle vanskeligheder ved at gøre det klart i sit testamente, hvem der skal have hvad. Og hvem der har ret til at bestemme, hvad der skal ske med for eksempel ens Facebook-profil og mailkonto, hvis ikke man selv har bestemt det.

En afdøds computer kan man, som det er nu, ikke altid få udleveret af bestyreren af boet, fortæller Bodil Ravn.

– Der kan jo ligge hvad som helst på en personlig computer, og her kommer den såkaldte gdpr-lovgivning ind i billedet, for gdpr-reglerne skal beskytte personfølsomme oplysninger, og de regler gælder ti år efter et dødsfald.

Personfølsomme oplysninger er for eksempel kontoudtog og viden om sygdomme og intime detaljer om seksuelle anliggender.

LÆS OGSÅ

Birgitte Raaberg: ”Jeg mener jo, at nuet er det eneste, vi har”

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet.

– Det diskuteres intenst i jurist-kredse netop nu, om bobestyreren kan udlevere en computer til arvingerne i et bo, for den kan jo nemt indeholde personfølsomme oplysninger, som den afdøde måske ikke har ønsket skulle frem. 

På dette punkt ser bobestyrere forskelligt på tingene. Nogen mener, at førhen kunne arvingerne jo få adgang til alle papirer i de fysiske gemmer, og udleverer derfor computeren, mens andre ikke mener, de kan udlevere den på grund af gdpr-reglerne. 

Der har ikke været så mange afgørelser fra domstolene endnu, at retspraksis er lagt fast. Så det er endnu et eksempel på en tvivlsom situation, hvor et testamente kan hjælpe til at slå fast, om computeren må udleveres til arvingerne, og til hvem.

Det kan også handle om penge

Når det handler om digitale ting med økonomisk værdi, så er de en del af boets samlede økonomiske værdier. Og her giver et testamente som bekendt generelt mening, hvis man vil sikre, hvem der skal arve hvad.

– Alle digitale økonomiske værdier har arvingerne ret til. Problemet er rent praktisk at få adgang – og at det kan være svært at dokumentere, hvor pengene er, forklarer Bodil Ravn.

Eksempler på digitale ting med økonomisk værdi er Bitcoins eller anden kryptovaluta, indeståender på portaler på nettet, og så kan særligt stærke spillefigurer i et computerspil faktisk have økonomisk værdi, ligesom en populær reklameprofil fra en influencer kan være værdifuld.

– Her kan kendskab til, hvad den afdøde har, være afgørende, for den slags værdier kommer slet ikke altid til bobestyrerens kendskab, og meget fremgår ikke hos Skat. 

Danske spilleportaler som Danske Spil har pligt til at give besked, men udenlandske spilleportaler har ikke, så her går pengene nemt tabt. 

Det samme med kryptovaluta; Her skal man vide, at det findes, og det kan være besværligt at få værdien fri. Der er desuden en del eksempler på falske konti med kryptovaluta, som viser sig at være svindel.

– Ved hævning skal man bruge koder og kunne legitimere sig med pas, så det kræver, at den afdøde har haft "data-disciplin" og skrevet ajourførte koder ned. Det er altså slet ikke nok at vide, at "far har købt bitcoins", og det kan være svært at få værdierne ud.

Bodil Ravn har endnu ikke oplevet nogen, der har fået lavet et testamente kun om digital arv. Men det er et område, hun altid i dag spørger til, når nogen kommer for at tale arv og testamente, fordi det angår de fleste.