Carla Rafaella gør modstand gennem bøger: "Det handler om at bryde tavsheden"

De er at finde overalt. 

Hver gang Carla Rafaella besøger sine forældres hjemlande, elsker hun at bruge tid her. For de argentinske og uruguayanske bogcaféer bugner med litteratur fra gulv til loft, og bag bogryggenes skinnende ydre gemmer sig masser af feministiske budskaber og samfundskritik.

Der er en helt særlig stemning og ånd de her steder, og det savnede Carla Rafaella i de danske boghandlere. Drømmen om at skabe et lignende litterært fællesskab i Danmark har derfor ligget og ulmet under overfladen i hele Carla Rafaellas voksenliv.

– Jeg ville gerne trække noget af den stemning ind i Det Lilla Rum. Det er jo noget, man har meget mere af i udlandet, de queer- og feministiske boghandlere, og det undrede mig, at Det Lilla Rum faktisk var en af de første i Norden, som jo ellers siges at være så fremme på ligestillingsområdet.

Sit eget rum

Man kan næsten forestille sig den stemning, Carla Rafaella mindes fra Sydamerika, når man ankommer til hendes multifunktionelle bogcafé, Det Lilla Rum, på Nørrebro. Stedet fungerer både som en boghandel, forlag og lægger lokale til diverse events. I vinduerne hænger guirlander med digte, støttetegninger til Palæstina og vildtvoksende planter. Indenfor titter lilla detaljer frem på T-shirts, plakater og stedets møbler. Mange af dem også med budskaber som ”Racister ud af Nørrebro” og ”Decolonize”.

LÆS OGSÅ

“Vi socialiserer stadig drenge og piger forskelligt og stereotypt”

De modtager dickpics og diskuterer med hinanden i lange tråde på Facebook og med alle dem, der synes, de er nogle snerpede kællinger. Vi har spurgt 8 af de mest markante feminister herhjemme, hvad de tænker om nutidens feminisme.

Men vigtigst af alt af er der fyldt med farvestrålende bøger – alle sammen skrevet af minoriteter og stemmer, der sjældent bryder igennem lydmuren. Hun oplever, at best-sellers og profit får lov at sejre hos forlagene, og det på bekostning af en masse dygtige forfattere og skribenter med anderledes og vigtige historier, som efterlades i kulden. Derfor får de kritiske, oversete og skæve tekster lov til at leve her.

– For mig hænger sproget og litteraturen meget sammen med, hvordan vi taler om og med hinanden – og i sidste ende hvordan samfundet hænger sammen. Derfor er det så vigtigt med litteratur, der kommer forskellige steder fra.

At se skoven for bare hvide, gamle mænd

Som barn sad Carla Rafaella gerne med næsen begravet i poesi eller sin egen notesbog, og senere valgte hun også at følge til interessen på universitetet, da hun studerede dansk litteratur. På studiet læste de bøger af den ene hvide, mandlige forfatter efter den anden, og hun oplevede, at det blev set ned på, hvis man interesserede sig for anden slags litteratur, som ikke var ”mainstream”.

– Der manglede et sted, der kunne gøre modstand gennem litteraturen, som jo også afspejler samfundet. Jeg følte et behov for at forsøge at lave om på nogle strukturelle systemer, som jeg har med mig i mit ophav.

– Politisk litteratur og fællesskaber er en stor del af min kulturarv fra Latinamerika, hvor min mor kommer fra. Min opvækst med en politisk aktiv mor har helt sikkert også været med til at danne mig og præget, at jeg i sin tid stiftede Det Lilla Rum.

Carla Rafaella voksede op alene med sin mor, men selvom resten af familien var langt væk, fandt de deres eget fællesskab, hvor kunst, litteratur og musik var noget, man kunne samledes om. Gennem de midler kunne man komme ud med sine følelser, når noget var svært, eller man havde behov for at gøre modstand.

– Jeg ser det som en stor gave og privilegium at være vokset op i de fællesskaber – og i særdeleshed at have adgang til flersproglighed med mit modersmål som er spansk.

Hun har ofte hjulpet hendes med at forstå og kommunikere på dansk. Selvom moren er uddannet jurist i sit hjemland og taler fem forskellige sprog, oplevede Carla Rafaella, hvilken forskelsbehandling man bliver udsat for, når man ikke kan tale sproget. Og trangen til at skabe et trygt rum blev endnu større.

Carla Rafaellas drøm om at starte en litterær platform, der kunne give plads til nye stemmer og forene mennesker på tværs, gik i opfyldelse i 2019. Da Carla Rafaella gik ind i lokalet, kunne hun mærke, at det var det helt rigtige sted.

– Der var et lille rum, som fik mig til at tænke på Virgina Wolfs essay ”A Room Of One’s Own”, som handler om, at kvinder har brug for et rum, der er væk fra samfundet forventinger til dem, hvor de kan skabe og skrive kunst. Og sådan et sted ønskede jeg, at Det Lilla Rum skulle være – på tværs af køn, klasse og forskellige minoriserede kroppe. Et sted, hvor man trygt kunne komme hen for at skabe og fordybe sig i kunst og litteratur.

LÆS OGSÅ

Mette Frederiksen: Denne bog fik mig gennem min skilsmisse

Bøger har forskellige formål i vores liv, og de kan udvide vores verden, som vi bliver ældre. Her fortæller Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen om bogen, der fik hende gennem en skilsmisse, hvilken bog hun mener, at alle mødre bør læse – og om en bog der har rørt hende så meget, at hun har pålagt alle i partiets folketingsgruppe, at de skal læse den.

Ordet ”lilla” blev tilføjet med inspiration til bogen, ”Farven Lilla”, der også fokuserer på race- og klasseforskelle, som er vigtige for Carla Rafaella også at belyse. Det har hun gjort i nu seks år med en flok af mennesker bag sig, der hjælper med at få det hele til at køre rundt.

– Stedet er frivilligdrevet, og selvom det til tider kan være hårdt at få til at løbe rundt økonomisk, så er det, når folk kommer her og føler sig set og spejlet gennem værkerne eller til vores arrangementer, at det er det hele værd.

At kæmpe på sin egen måde

Der bor nogle nedarvede traumer i Carla Rafaella omkring kampen for at kunne få lov at mene og sige, hvad man vil. Litteraturen og kunsten er hendes måde at gøre oprør på.

– Jeg er særligt optaget af sprogets potentiale i forhold til at kunne nedbryde de uhensigtsmæssige strukturelle systemer og for at skabe nye muligheder for fællesskab og kollektiv modstand.

I sidste ende handler Det Lilla Rum hverken om Carla Rafaella, hendes forældre eller nogen andre enkeltpersoner.

– Det handler ikke om mig og min krop, det her sted handler om fællesskab. Det handler om at skabe noget sammen og på tværs. Det handler om sprog, om forskellige rettigheder og synlighed. Det handler om at kunne løfte hinanden og bryde de racistiske og fobiske mønstre – og at bryde tavsheden

LÆS OGSÅ

Hanne-Vibeke Holst blev kaldt ”gamle kælling” på gaden. Det fik hende til at tænke…

63-årige Hanne-Vibeke Holst har været på barrikaderne for feminisme i hele sit voksne liv, men er i de senere år trådt i baggrunden for at hellige sig sine romaner. Nu øjner hun en ny front: Ældre kvinder skal også have en stemme og ikke skamme sig over forfaldet. Det bliver den næste kamp, siger hun i dette interview, hvor chefredaktør Rikke Dal Støttrup har mødt bestseller-forfatteren for at trække en rød tråd fra 'Hejsa, Majsa' over Holsts praktiktid på ALT for damerne til nu, hvor hun har iagttaget sexisme-opgøret fra sidelinjen.