Christina Andreasen
Foto: Sara Wilkins | Christina Andreasen
Eurowoman

Hævnporno: Christina blev filmet under sex, uden hun vidste det

”Jeg glemmer aldrig den nat, hvor jeg fik sms’en: Jeg tror, Jesper har filmet dig…”

ALT.dk's digitale redaktør Christina Andreasen oplevede noget, ingen kvinde nogensinde bør udsættes for. Det fortæller hun om for første gang her.

Af Christina Andreasen 23.jul.2017 Livsstil

Sms'en tikkede ind på min Nokia 3210 for 13 år siden, mens jeg sad i Kystbanen på vej hjem efter en bytur i København.

"Jeg tror, at Jesper har filmet dig, mens I havde sex," skrev en pige, jeg kendte en smule fra gymnasiet.

Mens de mørke træer susede forbi vinduet, skød jeg det hen. Det kunne umuligt være sandt.

Men lidt efter kiggede jeg igen ned på ordene. Nu ét efter ét. Jeg var 18 år, gik i 3.g og havde kendt Jesper i tre år. Ugen før var første og eneste gang, vi havde dyrket sex. Han var en årgang ældre end mig, og vi havde kysset til utallige fester. Jeg var ret vild med ham.

Mine tanker flakkede tilbage til en artikel i Gaffa, som jeg havde læst aftenen før på min venindes værelse. Den handlede om, hvordan det var blevet en tendens blandt unge fyre at filme piger, de havde sex med. I artiklen var en liste med seks punkter, man skulle være opmærksom på.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Jeg har fundet mig i alt for meget pis"

Jeg kørte alle punkterne på listen igennem i mit hoved.

Havde lyset været tændt? Tjek. Insisterede han på, at I skulle dyrke sex uden dyne over jer? Tjek. Var der et rødt lys, som kom fra computeren? Tjek. Og tjek, tjek og tjek.

Igen kiggede jeg ud ad vinduet, men nu begyndte tårerne at trille ned ad mine kinder. Sandheden var altopslugende. Jesper havde filmet mig med sit webcam. Det var anden gang i mit liv, jeg havde dyrket sex med en mand.

Min mor hentede mig på stationen. I skæret fra Volvoens instrumentbræt måtte jeg på én gang tilstå, at jeg ikke længere var jomfru, og at der samtidig var sket noget slemt.

Det ligger 13 år tilbage, men jeg kom til at tænke på oplevelsen igen, da jeg for nylig læste om 19-årige Sofie Slangerup, som også har oplevet at blive filmet under sex, uden at hun vidste noget om det. Men modsat mig fandt hun ud af det på grusomste vis; ved at få at vide, at videoen var blevet delt på nettet. Sofie har fået tilkæmpet sig det højeste forlig, der nogensinde er blevet givet i denne slags sager, 100.000 kroner. Hun udtaler i den forbindelse til Politiken, at hun er gået fra at føle sig som "hende den svage" til "ikke længere at føle sig som offer". Til gengæld får hendes krænker lov til at slippe med en helt pletfri straffeattest. Hvor fair er det lige?

Sofie er sej, men desværre er hendes historie ikke udtryk for, hvordan den slags sager normalt ender. Siden 2011 er 718 sager blevet anmeldt, men kun 274 domme er faldet. De fleste som betingede straffe og mindre bøder, selvom deling af intimt materiale ifølge loven kan straffes med helt op til seks måneders fængsel.

En X Factor-deltager fik fx kun 14 dages betinget fængsel for at have delt en video med en 15-årig pige, der gav ham oralsex – og i andre sager er der maksimalt blevet udbetalt 10.000 kroner i erstatning.

LÆS OGSÅ: 3 unge mænd: Derfor delte jeg dine nøgenbilleder

Den nat, jeg selv oplevede det, lukkede jeg ikke et øje. Jeg havde konstante mavesmerter og kvalme.

Om morgenen ringede jeg til en politibetjent, jeg kendte perifert. Han sagde, at politiet ikke ville gå ind i sådan en sag. Det måtte jeg fikse selv.

Jeg ringede derfor til min bedste veninde og ventede utålmodigt på, at min lillebror vågnede. Han var den bedste til computere, jeg kendte, og jeg ville være helt sikker på, at videoen blev slettet fra Jespers computer.

Sammen tog vi alle tre hen til Jespers forældres hus, hvor han boede sammen med sin bror og forældre. Mit hjerte bankede, som jeg aldrig havde oplevet det før.

Broderen åbnede døren og råbte til Jesper i kælderen: "Jesper, den vrede horde er kommet efter dig!" Vi gik stålsatte ned ad trapperne, og lige så snart jeg så ham, begyndte jeg at hamre mine knytnæver skiftevis ind i hans bryst og mave, imens jeg græd ukontrolleret. Mine hårde slag gjorde, at han faldt bagover og ned på sengen.

"Jeg har ikke gjort noget," var hans første ord, men efter få minutter gik han alligevel til bekendelse.

Måske fordi han troede, at min bror var med som et slags tæskehold, selvom hans primære funktion var at sørge for, at videoen blev slettet alle steder fra computeren. Det blev den.

Jesper indrømmede, at han havde nået at vise videoen til et par venner, men da dette heldigvis skete før sociale medier, havde han ikke tænkt på at dele den nogen steder online. Det priser jeg mig stadig lykkelig over den dag i dag.

Faktisk tør jeg slet ikke tænke på, hvilke psykiske mén, jeg ville skulle leve med nu, hvis den video først var landet på nettet.

Det oplevede en 13-årig pige, jeg kender, til gengæld. Hun fik stjålet en helt uskyldig video, som hun og hendes veninde havde lavet, hvor hun dansede i trusser. Den blev delt på nettet af nogle af hendes venner og ligger nu på diverse pornosites.

"Vi vil se mere!" råbte de efter hende på skolen.

Omkring hver sjette måned de sidste fem år har hendes mor derfor tjekket nettet igennem for klippet, og hver eneste gang hun finder det på et pornosite, kontakter hun administratorerne og beder om at få det fjernet, fordi datteren var mindreårig, da det blev filmet.

Det bliver altid slettet, men det dukker også altid op igen. Både på de samme sites og på helt nye. Pigen ved, at den er dukket op igen et eller andet sted, når fremmede mænd igen begynder at skrive klamme ting til hende. Det vil formentlig fortsætte resten af hendes liv.

Tre gange har hun forsøgt at tage sit eget liv.

Det her er ikke for sjov. Det kræver hårdere straffe til de personer, som deler intime ting, og ikke mindst er det på tide, at de psykiske konsekvenser, som vi må leve med resten af vores liv, anerkendes af det danske retssystem.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rigtige mand - og 9 andre karrierebud fra Malou Aamund

Heldigvis har Justitsministeriet overfor TV2 bekræftet, at justitsminister Søren Pape Poulsen i løbet af efteråret vil fremsætte et lovforslag om højere straffe.

Men der er stadig lang vej igen. For én ting er retssystemet, og hvor mange sager, der reelt ender med en dom - en anden er vores holdninger.

Hver gang de her historier dukker op i medierne, læser jeg kommentarsporene, og jeg bliver lige chokeret hver eneste gang.

"Hvis man ikke vil have billederne delt, så skal man lade være med at få dem taget," lyder gentagne kommentarer på historierne. Det er som om, folk, som skriver dette, ikke forstår forskellen på offentligt og privat.

Selvfølgelig har man ret til at tage frække billeder med sin kæreste eller andre. Men det giver aldrig retten til efterfølgende uden samtykke at dele billederne på internettet, hvor de kan leve til evig tid.

I værste fald kan konsekvensen være, at pigen på billederne lykkedes med at tage sit eget liv, når smerten bliver for uudholdelig.

For seks år siden mødte jeg tilfældigvis Jesper igen – for første gang siden episoden.

Jeg stod alene i en elevator på mit arbejde i DR Byen, da han trådte ind. Aldrig har jeg nærstuderet etage-knapperne så meget, som jeg gjorde i løbet af de tre, lange etager, turen varede. Jeg åndede først lettet op, da han forlod elevatoren.

Tre dage senere mødte jeg ham igen i DR Byen. Denne gang i en relativt tom kantine. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte give slip på fortiden og bryde den akavede tavshed, så jeg spurgte "Hej, hvad laver du herude?"

Vi brugte nogle minutter på at smalltalke om løst og fast, inden han gik op til kassen og betalte for sin mad. Ingen ord faldt om den oplevelse, som har påvirket mig lige siden 2004.

Efterfølgende fik jeg en dårlig smag i munden over, at jeg ikke turde konfrontere ham. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde turdet sige, hvad jeg tænker i dag:

Jesper, det, du udsatte mig for dengang, sidder stadig i mig. Det tog mig ti år at genvinde tilliden til, at alle mænd ikke kun vil mig ondt. Jeg ville ønske, at du gav mig en oprigtig undskyldning nu og her og fortalte mig, at du selv var blevet klogere af oplevelsen. At du aldrig kunne finde på at gøre det igen overfor nogen anden kvinde.

Jeg vil håbe, at du lærer din søn – hvis du har sådan en – hvor ødelæggende det, du gjorde mod mig, kan være. Jeg var heldig, at internettet og sociale medier stort set ikke eksisterede dengang.

Men følelsen af, at du den aften gjorde noget ved mig, jeg ikke havde sagt ja til, den sidder stadig i mig.

 

Af presseetiske hensyn har vi valgt at ikke at bruge mandens rigtige navn. Han har læst klummen og udtrykker skam samt beklager sine handlinger via Facebook Messenger, men har ikke ønsket at uddybe via telefon. Han ønsker ikke at fortælle sin side af historien - heller ikke anonymt.

Straffeloven

Paragraf 264a: Det kan straffes med bøde og fængsel indtil 6 måneder, hvis man uberettiget fotograferer eller filmer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.

Paragraf 264d: Det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis man uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Paragraf 235: Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.


Henter...