Skru op for julehyggen med disse 7 klassiske opskrifter på småkager
SPONSORERET indhold

Lækkert hjemmebag: 7 opskrifter på klassiske julesmåkager

Vi har fundet mormors gamle, lækre opskrifter frem og byder julen velkommen med et fad af de mest populære julesmåkager: klejner, fedtebrød, jødekager, vaniljekranse, brunkager, pebernødder og håkonskager.

Foto: Columbus Leth
01. nov. 2022 | Opskrift | BoligLiv

imagecs1kg.png

Klejner

Ca. 75 stk.

Tid: ca. 40 min. plus hviletid og tid til kogning

125 g blødt smør
125 g sukker
3 æg
5 spsk. piskefløde
reven skal af 1 økologisk citron
ca. 500 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
palmin til kogning

__________

1. Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen. Tilsæt dernæst piskefløde og citronskal.

2. Bland hvedemel med bagepulver, og rør det i dejen. Ælt dejen godt sammen, til den er glat og smidig. Pak dejen i folie, og lad den hvile i på køl i ca. 1 time. Herefter er den lettere at rulle ud.

3. Rul dejen ud til ca. 3 mm’s tykkelse – uden mel.

4. Skær dejen i 3 cm brede strimler med en klejnespore. Skær strimlerne i snitter på skrå, ca. 7 cm lange. Skær et lille snit i midten, og træk halvdelen af dejen igennem. Vrid klejnerne let.

5. Varm palminen op ved svag varme til kogepunktet. Når det bobler omkring enden af en tændstik, er den klar til brug.

6. Kog klejnerne 4-6 stykker ad gangen, til de er gyldne. Tag klejnerne op med en hulske, og lad de lækre småkager afdryppe på fedtsugende papir. Gentag, indtil alle klejnerne er kogte. Afkøl klejnerne, inden de kommes i en kagedåse.

â–º LAV KLASSISKE JULESMÅKAGER: Julens bedste klejner

Julens sprøde smaÌŠkager Frk. Jensens fedtebrød med kokosmel .jpg

Frk. Jensens fedtebrød med kokosmel

Ca. 50 stk.

Tid: ca. 15 min. plus bagetid

200 g hvedemel
½ tsk. hjortetaksalt
200 g smør
100 g sukker
100 g kokosmel

Glasur:
150 g flormelis
citronsaft
kogende vand
__________

1. Tænd din ovn på 200 grader.

2. Bland mel med hjortetaksalt, og smuldr smørret heri. Tilsæt sukker og kokosmel, og ælt sammen.

3. Del dejen i 4 lige store dele. Rul dem til stænger, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

4. Bag i ca. 12 min. til gyldne.

5. Rør flormelis med citronsaft og vand til en glasur. Dekorer stængerne, mens lune. Skær stængerne ud i snitter, og afkøl. Opbevar i en kagedåse.

â–º FÅ FLERE OPSKRIFTER: Tre geniale juleopskrifter: Brune småkager, kastanjemarcipan og fedtebrød

Julens smaÌŠkager - opskriften paÌŠ Jødekager.jpg

Jødekager

Ca. 80 stk.

Tid: ca. 20 min. plus hvile og bagetid

200 g smør
200 g sukker
1 æg
½ tsk. hjortetaksalt
250 g hvedemel

Topping:
1 spsk. kanel
2 spsk. sukker
20 g mandler, splitter eller flager
1 æg til pensling
__________

1. Rør smørret blødt. Tilsæt sukker, og rør godt sammen. Pisk ægget i inden massen bliver luftig.

2. Bland hjortetaksalt med mel, og ælt det i dejen. Ælt sammen. Del den i 2 stykker, og form til 2 pølser (ca. 5 cm i diameter). Pak den i husholdningsfilm, og læg den i på køl 1 time.

3. Tænd din ovn på 200 grader.

4. Skær ud i tynde skiver med en skarp kniv. Fordel dem på bageplader med bagepapir.

5. Bland kanel med sukker og hakkede nødder.

6. Pensl kagerne med sammenpisket æg, og drys med kanelsukker og nødder. Bag kagerne i ca. 6 min. afhængig af tykkelse. Afkøl dem på en bagerist, før de kommes i en kagedåse.

â–º OPSKRIFT: Lækre jødekager

Klassiske smaÌŠkager, du bager hvert aÌŠr - faÌŠ opskrifterne paÌŠ aÌŠrets julebag her.jpg

Vaniljekranse 

Ca. 50 stk.

Tid: ca. 30 min. plus bagetid

250 g hvedemel
50 g fint blendede smuttede mandler
½ tsk. hjortetaksalt
korn af 1 stang vanilje
125 g sukker
175 g smør
1 æg
__________

1. Bland mel med blendede mandler, hjortetaksalt, vaniljekorn og sukker. Smuldr smørret i blandingen, og saml dejen med ægget. Du kan evt. bruge en foodprocessor. Er dejen for klistret, tilsættes lidt mere mel.

2. Tænd din ovn på 200 grader.

3. Kør igennem en kødhakker med stjerneform eller sprøjtepose med stjernetylle, og saml dem til kranse på ca. 5 cm i diameter. Alternativt kan den trilles og formes til kranse. Fordel kransene på bageplader med bagepapir.

4. Bag kagerne i ca. 7 min. Afkøl småkagerne på en bagerist, før de kommes i en kagedåse.

â–º OPSKRIFT: Vaniljekranse fra Den Gamle By

Sprøde smaÌŠkager til jul - søde Brunkager - faÌŠ opskriften paÌŠ aÌŠrets julebag her 1.jpg

Brunkager 

Ca. 200 stk.

Husk, at dejen skal laves i god tid.

Tid: ca. 20 min. plus hvile- og bagetid

100 g smør
250 g mørk sirup
125 g brun farin
1½ tsk. potaske
1 tsk. vand
½ spsk. stødt nellike
½ spsk. stødt kanel
2 tsk. stødt ingefær
50 g finthakkede smuttede mandler
skal af 1 ubehandlet appelsin
ca. 400 g hvedemel
__________

1. Kom smør, sirup og brun farin i en gryde, og varm op til kogepunktet.

2. Udrør potaske i vand. Tag gryden af varmen, og rør potaske i.

3. Bland mel med nellike, kanel, ingefær og finthakkede mandler. Rør fintrevet appelsinskal og mel i, til dn dej er blank.

4. Rul ud til 4 pølser med en diameter på ca. 5 cm, og pak dem i husholdningsfilm. Læg den i køleskabet i min. 3 timer, eller endnu bedre til næste dag.

5. Tænd ovnen på 175 grader.

6. Tag din småkagedej frem. Skær den ud i tynde skiver med en meget skarp kniv. Fordel kagerne på bageplader beklædt med bagepapir, og bag kagerne i ca. 5 min., til de er lysebrune. Afkøl brunkagerne på en bagerist, før de kommes i kagedåsen.

â–º OPKSRIFT: Blomsterbergs brune kager

julesmaÌŠkager a la Lagkagehuset - faÌŠ opskriften her.jpgPebernødder a la Lagkagehuset

Ca. 250 stk.

Tid: ca. 20 min. plus bagetid

250 g smør
250 g sukker
1 dl piskefløde
500 g hvedemel
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. hvid peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
__________

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Pisk smør og sukker med en elpisker til en ensartet cremet masse. Tilsæt fløde, og pisk ved laveste hastighed.

3. Bland hvedemel med krydderier, bagepulver og natron, og rør i, til den er nogenlunde fast. Ælt den sammen med hænderne.

4. Del dejen i mindre stykker. Tril dejstykkerne til pølser på tykkelse med en lillefinger.

5. Skær den i små stykker på ca. 1 cm. Tryk nogle af dem let flade i toppen, og tril andre. Sæt pebernødderne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 7-8 min., til de er gyldne. Afkøl pebernødderne, før de kommes i en kagedåse. Pebernødderne bliver bløde, hvis de er pakket ind i cellofan i flere dage. Pak derfor først pebernødderne i cellofanposer, lige før de skal gives væk.

â–º OPSKRIFT: Julens bedste pebernødder

SmaÌŠkager til jul - søde HaÌŠkonskager - faÌŠ opskriften her.jpg

Håkonskager

Ca. 60 stk.

Husk, at dejen skal laves dagen før, du vil bage.

Tid: ca. 15 min. plus bagetid

200 g blødt smør
90 g flormelis
75 g marcipan
270 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
2 æg
100 g mørkt rørsukker
__________

Dag 1:

1. Rør smør og flormelis luftigt, og vend med revet marcipan. Tilsæt mel og vaniljesukker, og saml dejen hurtigt.

2. Del dejen i 4 stykker, og rul stykkerne til pølser på ca. 3 cm i diameter.

3. Pak dejrullerne i husholdningsfilm, og læg dem i køleskabet til næste dag.

Dag 2:

1. Tænd din ovn på 175 grader.

2. Pisk æggene sammen i en stor dyb skål, hvor der er plads til dejrullerne. Hæld rørsukker ud på en stor tallerken.

3. Vend først rullerne i sammenpisket æg og dernæst i sukker.

4. Skær forsigtigt rullerne ud i ca. 5 mm tykke skiver, og fordel dem på bageplader med bagepapir. Læg dem ikke for tæt, da de flyder lidt ud under bagningen. Bag i ca. 12 min, og afkøl på en bagerist.
__________

God bagelyst, god fornøjelse med at spise alle de lækre småkager, og ikke mindst glædelig jul!

â–º SE OGSÅ: Julebag i lange baner: Få 10 lækre opskrifter på småkager

â–º SE OGSÅ: Julesmåkager med et twist

Anbefalet til dig