Smuk hud uden urenheder
SPONSORERET indhold

Dit ansigt afslører alt om din sundhed

Vidste du, at dit ansigt fortæller, hvordan kroppen har det? Problemer med fordøjelsen, hjertet eller fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område mellem panden og hagen. Så find spejlet frem og tjek, hvordan det står til med sundheden.

Af: Else Marie Lehman
16. sep. 2015 | Sundhed | Fit living

ØRENE

- Røde ører kan være tegn på en mild allergisk reaktion på enten fødevarer, alkohol, koffein eller medicin.
Det kan du gøre: Skær ned på alkohol og koffein, og overvej, om du spiser noget, du ikke kan tåle f.eks. citrusfrugter, kiwi eller tomat.

PANDEN

- Urenheder øverst på panden er tegn på ubalance i tyktarmen.
- Urenheder nederst på panden kan betyde ubalance i tyndtarmen.
- Rødme, eksem eller urenheder ved hårgrænsen tyder på blæreproblemer.
- Tindingen viser, hvordan milten har det. Udslæt her er tegn på, at kroppen ikke kan fordøje maden ordentligt.
Det kan du gøre: Hjælp din fordøjelse på vej ved at få mælkesyrebakterier nok. Spis f.eks. skyr eller yoghurt naturel til morgenmad

Find dine foretrukne mælkesyrebakterier på med24.dk (sponsoreret)

ØJENBRYNENE

- Har du urenheder eller udslæt mellem brynene, skyldes det måske, at du spiser for meget fedt og protein.
- Sidder urenhederne i selve øjenbrynene, er det derimod galdeblæren, der er problemet.
Det kan du gøre: Skær ned på den fede mad og mængden af protein. Spis i stedet flere grønsager, og sørg også for at få mad med smagsnuancerne surt og bittert. Det giver en bedre fordøjelse.

HAGEN

- Urenheder og eksem på hagen er tegn på ubalance i hormonsystemet. Du mærker det måske også i form af menstruationsproblemer fra uregelmæssig eller smertefuld menstruation til at den helt udebliver.
Det kan du gøre: Hormonerne reguleres bl.a. via omega-3- og omega-6-fedtstoffer. Spis derfor gerne koldpressede olier, nødder, frø, kerner, oliven og avokado. Spring aldrig morgenmaden over, og sørg for at få masser af grønt hele dagen igennem.

NÆSEN

- Blodsprængninger over næseryggen er tegn på for lidt mavesyre.
- En opsvulmet og væskefyldt næse viser, at kroppen har problemer med blodcirkulationen og udskillelse af affaldsstoffer.
- En opsvulmet og hård næse tyder på, at du har for meget fedt omkring de indre organer.
- En kløft i næsetippen afslører hjertebanken og hjerteflimmer.
- En konstant rød næse kan være tegn på hjerteproblemer − eller på alkoholmisbrug.
Det kan du gøre: Undgå sukker og mættet, animalsk fedt. Begræns desuden dit forbrug af alkohol til højst én genstand om dagen, og spis ikke mere end to stykker frugt dagligt for at holde indtaget af frugtsukker nede.

KINDERNE

- Konstant røde kinder afslører problemer i lunger og hjerte. Årsagen kan være et for stort indtag af de såkaldte „kolde” fødevarer, f.eks. sukker, søde frugter og sojamælk.
- Mælkehvide og opsvulmede kinder tyder på slim i lunger og tarm som følge af for mange mælkeprodukter.
- Uren hud på kinderne kan være tegn på udskillelse af affaldsstoffer fra lunger og tarm, ses ofte hos rygere.
- Små sølvagtige hår på kinderne kan komme, hvis du indtager mange mælkeprodukter.
Det kan du gøre: Spis flere „varme” fødevarer, bl.a. stærke krydderier, rodfrugter og urter. Hold igen med mælkeprodukter og sukker. Du kan også arbejde med din vejrtrækning, f.eks. ved at tage dybe indåndinger flere gange om dagen.

ØJNENE

- Poser under øjnene tyder på problemer i nyrer og blære − som regel forårsaget af et søvnunderskud.
- Væskefyldte poser under øjnene skyldes ofte, at nyrevævet er opsvulmet, sandsynligvis efter indtagelse af for meget væske.
- Mørke rande under øjnene er tegn på allergi.
Det kan du gøre: Sørg for at sove nok om natten, gerne 7-8 timer. Og drop luren midt på dagen. Lider du af allergi, kan det være en god idé at se nærmere på din kost, justere den og eventuelt supplere med et kosttilskud.

MUND & LÆBER

- En opsvulmet overlæbe er tegn på maveproblemer, typisk relateret til selve mavesækken.
- En opsvulmet underlæbe tyder på problemer med tyktarmen.
- Tørre læber skyldes ofte et for lavt væskeindtag.
- En stærk rødme på læberne kan være tegn på infektion i kroppen, på forhøjet blodtryk eller på unormal lungefunktion.
- Revner i mundvigen ses ofte ved mangel på vitamin B2 eller jern.
Det kan du gøre: Tyg maden langsomt. Skær ned på kaffe, salt, alkohol, korn, stivelse, animalsk fedt og mælkeprodukter. Undgå helt sukker og lightprodukter med aspartam. Spis grove grønsager, og drik rigeligt vand.


SE OGSÅ: Kan du komme i mental balance på 3 uger?

SE OGSÅ: 10 enkle tips: sådan skruer du op for energien

SE OGSÅ: Kan du sove dig sund og slank?