3 kvinder: "Mit job kræver, jeg er i topform"

Kunne du tænke dig at få pulsen op på jobbet? Mød Sofie, Hanne og Rikke, der elsker at træne og har brug for al deres råstyrke og en kondition ud over det sædvandlige, når de er på arbejde.

Cirkusprinsessen:  „Jeg presser min krop til det yderste hver dag”

Det kræver selvdisciplin, smidighed og styrke at udføre akrobatiske tricks mange meter over jorden, siger 26-årige Sofie Sabroe, der for otte år siden ikke kunne slå en kolbøtte, men i dag lever som professionel cirkusartist.

Når Sofie Sabroe varmer op med sin akrobatiske partner Tuk, kaster han hende rundt i luften. Eller hun står med sin ene fod på ham, mens han balancerer med hende. Måske laver Sofie håndstand i sin partners hænder. Og måske laver hun også lidt svævende styrketræning i en luftring. Og slutter af med split og spagat – selvfølgelig!
– Derefter laver vi cirkustræning i et par timer, hvor vi øver de forskellige tricks igen og igen. Vi ved aldrig, hvornår vi får et job herhjemme eller i udlandet, så det skal sidde på rygraden, og vi træner hårdt, siger Sofie.

SE OGSÅ: 5 kvinder: Det har jeg lært i 30'erne, 40'erne, 50'erne, 60'erne & 70'erne.

I spagat for første gang
Sammen med Tuk har hun dannet sit eget kompagni, hvor de optræder med en blanding af teater, dans og traditionelt cirkus – også kaldet nycirkus. Og selv om man kunne tro, at hun er vokset op i managen og har fået split og spagat ind med modermælken, gik Sofie faktisk først cirkusvejen som 18-årig. 
– Efter gymnasiet havde jeg brug for at udfordre mig selv, så jeg søgte ind som cirkusartist på AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet. Jeg kunne hverken nå mine egne tæer eller slå en kolbøtte, men de må jo have set noget i mig til optagelsesprøven, griner Sofie.

Jeg lytter til min krop
Sofie besluttede sig for at læse videre på en professionel cirkusskole i Frankrig, og i dag optræder hun sammen med Tuk til alt fra bryllupper og firmaevents herhjemme eller laver shows i cirkus i udlandet. Hun er sin egen chef, og hun er en hård chef. Hun træner seks dage om ugen med morgendans, løb, yoga og cirkustræning – både fordi det er sjovt, men også fordi det er nødvendigt.
– Det kræver en god form at være cirkusartist. Man skal både være smidig og stærk, når man hele tiden presser sin krop til det yderste. Jeg lever af min krop på samme måde som elitesportsfolk, og hvis man skal holde præstation og teknik i top, stiller det krav til kroppen, siger Sofie.
Det er ikke kun træning, der er vigtig for hendes cirkusform. Kosten og søvnen spiller også en stor rolle.
– Jeg er nødt til at have en vis respekt for kroppen i hele min hverdag. Jeg skal f.eks. sørge for at spise rigelig med sund mad, så min krop kan genopbygge sig selv, når den er under pres. Og så skal jeg sove nok, så kroppen er frisk til at yde det bedste og ikke laver for mange fejl, siger Sofie.
– Tricket er at lytte til kroppens signaler, og det gør jeg. For jeg vil også gerne kunne høre, når den mener, det er slut.

SE OGSÅ: Se, hvordan du sover dig hurtigere, skarpere og stærkere

DERFOR SKAL JEG VÆRE I GOD FORM: 
1. Det er en forudsætning. Jeg lever jo af at presse min krop til det yderste.  
2. Det er med til at forebygge skader, som nemt kan opstå i mit arbejde.
3. Det giver en fantastisk kropsbevidsthed, som åbner døre for nye oplevelser. F.eks. at gå i spagat for første gang som 18-årig.

NAVN: Sofie Sabroe.
ALDER: 26 år.
JOB: Cirkusartist i eget kompagni. Uddannet på AFUK.
PRIVAT: Bor sammen med sin kæreste.
SPORT: Løb, yoga, dans og cirkustræning.

Klik videre til næste side. 

Politibetjenten: „Jeg får respekt, fordi jeg er stærk”

Hanne Raphael Espersen, 35, ved aldrig, hvornår hun bliver kaldt ud til et bankrøveri eller skal stoppe et slagsmål. Men crossfit, sund kost og nok søvn giver hende den fysiske råstyrke til at tackle alle situationer som politibetjent.


Hanne Raphael Espersens adgangsbillet til Politiskolen var bl.a. en hård fysisk prøve med 2.400 meter løb på tid, 200 meter svømning på tid, bænkpres og kropshævninger. Og på skoleskemaet stod mindst seks ugentlige timer i bl.a. selvforsvar og intervalløb – og selvfølgelig den berømte og berygtede forhindringsbane. På skolen er der ikke plads til fysiske skavanker eller dårlig form, siger Hanne, der i dag arbejder som betjent hos Midt- og Vestjyllands Politi.
– Efter uddannelsen er kravene mere usagte og op til den enkelte. Nogle betjente sidder mest ved et skrivebord, og så kræver det måske ikke helt så meget fysisk, mens andre er ude på patrulje og hele tiden skal være forberedt på at løbe efter en gerningsmand eller rykke ud til et bankrøveri, siger Hanne, der efterforsker voldssager, men også er med i et ransagningsteam, der ofte kræver løft af tunge ting og kravlen rundt på lofter. Hun er også indsat ved fodboldkampe, og det er især her, det kan gå vildt for sig.

Hanne er kvinde i et typisk mandejob, og det er endnu en grund til, at hun sørger for at holde sig i form.
– Som kvinde i en mandeverden er det en fordel at have noget fysik bag sig. Jeg vil ikke køre på patrulje med en mand, som tænker „Kan hun mon hjælpe mig, hvis vi kommer i vanskeligheder”. Og selvfølgelig kan jeg det samme som en mand, men rent psykisk er det også rart for mig at vide, at jeg er stærk, hvis jeg kommer i knibe. Jeg ville ikke hvile i mig selv på samme måde, og jeg ville ikke udstråle samme selvsikkerhed, hvis jeg var usikker på min fysiske formåen.
Hanne har bl.a. haft brug for sin styrke, når hun har skullet tilbageholde personer, der er gået amok, og generelt er hun nødt til at holde sig i form til „det uventede”.

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Kan du træne og spise dig yngre på 6 uger?

Min krop føles yngre
– Jeg kunne ikke drømme om at møde op på arbejde overtræt eller med tømmermænd, for som betjent er man i beredskab og på standby hele tiden. Også når vi har fri. Lidt betjent er man nok altid, siger Hanne, der helst sover 7 timer hver nat og går meget op i sin kost, som lige nu er low carb i hverdagene med masser af bønner, grønt og skyr.
– Jeg vægter min sundhed højt, fordi det gør mig glad, både professionelt og privat. Jeg træner crossfit tre gange om ugen, og havde jeg tid, trænede jeg gerne mere. Jeg giver den maks. gas, og pulsen er helt oppe under hele timen. Jeg har boksetrænet tidligere, men jeg synes, at crossfit giver mig meget mere. Det er en god kombination af både styrketræning og cardiotræning.
– Jeg tror, at jeg kommer mange skader i forkøbet ved at træne. Jeg er 35 år, men føler mig som en på 20, og det er vigtigt for mig, at min krop afspejler det. Jeg elsker at træne, og jeg elsker, at det gør mig stærk, for det gør mig bedre til en bedre betjent, når jeg ved, at jeg er stærk nok til at passe på min kollega og mig selv i farlige situationer – så gør man bare sit arbejde bedre.

DERFOR SKAL JEG VÆRE I GOD FORM:
1. Jeg er altid på standby og ved aldrig, hvornår jeg skal præstere fysisk. 

2. Jeg bliver mere klar i hovedet af at træne regelmæssigt og spise sundt.

3. Der ligger respekt og autoritet i at se sund og stærk ud som kvindelig politibetjent.


NAVN: Hanne Raphaelsen.
ALDER: 35 år.
JOB: Politiassistent i Midt- og Vestjyllands Politi.
PRIVAT: Gift (med en politikommissær) og mor til to drenge på fire og seks år.
SPORT: Crossfit.  

Klik videre til næste side.  

Idrætslæreren: „Træning er mit mentale frirum”

Rikke Christine Stobbe, 36, kunne ikke drømme om at sætte eleverne til at spille rundbold og selv sidde over. Hun er selv lige så meget med på banen, for hun vil gerne smitte børnene med sin egen glæde ved at dyrke sport.


Rikke Christine Stobbes elever mødte en råkold januardag op til beskeden om, at de skulle vinterbade. Og flere af dem hoppede faktisk i det iskolde hav, som Rikke selv elsker at gøre hver vinter. En anden dag var eleverne med på golfbanen, hvor de fik lov til at svinge køllerne lidt, som Rikke selv gør hele sommeren.
– Jeg kan godt lide at præsentere mine elever for alle mulige sportsgrene, og når jeg tager dem med ind i mit eget univers, får de en autentisk oplevelse af det. Mit mål er et give dem en glæde ved at bruge kroppen. Den samme glæde, som jeg selv føler, siger Rikke, der ikke er den type idrætslærer, der selv sidder over, mens ungerne knokler rundt på håndboldbanen.

Jeg må ned og lave planken
– Jeg har været med til at indføre en prøve for eleverne, og det øger kravene til idrætslærerne om, at vi skal lære deres elever noget. Det gør vi bedst ved, at vi har deres respekt, og de gider lytte til os. Og for at få børnenes respekt er man nødt til selv at deltage og være et godt eksempel, siger Rikke.
Så når hun beder eleverne om at lave planken, må hun selv ned på gulvet og vise hvordan – og hvor længe hun kan holde den. Skal de løbe i parken, hopper Rikke selv i løbetøjet og løber med.
– Man er simpelthen nødt til at være en rollemodel for dem, for de kigger jo på en og ser, hvordan man udfører forskellige øvelser, og hvad man kan få ud af at være fysisk aktiv. Hvis jeg ikke selv kan følge med, mister jeg nemt deres respekt.

SE OGSÅ: Lisbeth Østergaard: Mine 5 favoritøvelser til en stærk & slank krop

Sport fylder næsten alt 
Rikke, som også underviser i dansk og engelsk, har fire idrætstimer om dagen. Så når hun møder ind klokken 8.15, dur det ikke at have morgentræthed siddende i kroppen.
– Det er hårdt at være sammen med mange mennesker en hel dag. Man er instruktør, dommer, konfliktløser og underviser, så man er på konstant, og der sker noget med eleverne, når de bliver sluppet løs i en idrætshal eller på grønsværen. Der går noget løs i dem – på den gode måde, griner hun. For at uddanne sig til idrætslærer skal man lidt omkring alle sportsgrene og motionsformer og selvfølgelig også anatomi, sportsskader og pædagogik. Derudover er der ingen specifikke fysiske krav til jobbet, men det kan blive nogle lange timer, hvis fysikken halter, siger Rikke.
– Jeg elsker heldigvis at være aktiv, og jeg kan se, at det smitter af på mine elever, at jeg er i rigtig god form. Jeg har f.eks. løbet maraton, jeg har bokset, og jeg har spillet håndbold på højt plan, og det synes de da er helt vildt sejt. Især drengene.
Rikke står på ski, løber, laver yoga, vinterbader og spiller golf. Så det er ikke tom snak, når hun opfordrer sine elever til at mærke glæden ved at bevæge sig. Hun kan faktisk slet ikke lade være.
– Jeg er ikke fanatisk, men det er en stor del af min identitet. Det fylder næsten alt. Træning er mit mentale frirum, hvor jeg får ordnet en masse tanker, strukturerer rodet og gearer ned, siger Rikke, der bliver rastløs på de dage, hvor hun er nødt til at sidde meget ned.
– Du behøver ikke elske sport og træning som idrætslærer, men jeg synes, at hele det sportsfelt, jeg har bevæget mig rundt i, gør mig bedre til at undervise. Det har givet mig en forståelse for alle mulige træningsformer, og jeg tror på, at det gør mig til en mere kompetent idrætslærer.

DERFOR SKAL JEG VÆRE I GOD FORM:
1. Jeg er så meget på fysisk og mentalt, at jeg brænder ud, hvis jeg ikke holder mig i gang.
2. Jeg skal være en god rollemodel for børnene, der jo skal lære glæden ved at bevæge sig.
3. Det gør noget godt for humøret, så jeg kan have en masse sjove oplevelser med eleverne. Jeg er mere i balance, når jeg er i god form.

NAVN: Rikke Christine Stobbe.
ALDER: 35 år.
JOB: Idrætslærer på Bistrupskolen i Birkerød og læringskonsulent i Undervisningsministeriet.
PRIVAT: Single.
SPORT: Løb, yoga, ski, boksning. 

SE OGSÅ: 9 råvarer, der booster din energi

SE OGSÅ: Mød 3 sunde afhoppere: Farvel ekstreme sundhed

SE OGSÅ: 5 yogaøvelser: Flad mave & stærke arme

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok