Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Tegn på graviditet
Foto: Bulls Press

Tegn på graviditet

Tjek de 16 tegn på graviditet

Ømme bryster, ondt i ryggen og forbedret lugtesans… Se om du kender alle de 16 tegn på, om du er gravid.

Det er måske en uge eller to siden, at din partner og dig hyggede Jer I sengen, og nu er du ved at dø efter at finde ud af, om du mon er gravid?

 

For at være helt sikker, så er du nødt til at tage en graviditetstest eller besøge din læge, men indtil det kan lade sig gøre (og det smarteste er at vente, til din menstruation er forsinket), er der flere forskellige tegn, som du kan holde øje med.

 

1. Ømme bryster: Føltes det som tortur at tage din BH på i morges? Og synes du pludselig, dine bryster virker større? Ømme og tungt-følende bryster, formørkning af området rundt om brystvorterne og mere tydelige blodårer på brystet kan være nogle af de første tegn på, at du er gravid. Brug den BH, som støtter dine bryster mest, for at undgå ubehag. 

 

2. Træthed: Du nåede ikke engang gennem den første side i din bog i aftes, inden du faldt i søvn. Hvis du pludselig er mere træt end normalt, kan det meget vel være din krops reaktion på en øget hormonmængde. Mange kvinder oplever træthed i det første trimester, men som regel går det over i andet trimester. 

 

3. Kvalme: De fleste gravide kvinder begynder at få kvalme, når de er seks uger henne, men nogle oplever det allerede tidligere. Det vil som regel forsvinde, når du nærmer dig andet trimester. I mellemtiden forsøg at spise madvarer, som giver din mave ro, for eksempel kiks eller knækbrød. Ginger Ale sodavand er desuden godt til at fjerne kvalmen. 

 

Læs også på Voresbørn.dk: Sådan undgår du trætte ben under graviditeten

4. Tissetrængende:
Hvis du pludselig ikke kan sove igennem en hel nat uden at skulle op og tisse, kan det meget vel være et tegn på, at du er gravid. Under en graviditet producerer kroppen mere væske, som får din blære på overarbejde, så du skal tisse hele tiden.

 

5. Hovedpine: Et andet tidligt tegn på graviditet kan være hovedpine. Hovedpinen er din krops reaktion på ændringerne i dine hormoner. Hvis du nu er gravid, så tag for en sikkerheds skyld piller som Panodil eller Pamol, i stedet for piller som Ibuprofen, der ikke anbefales til gravide kvinder. 

 

6. Rygsmerter: Har du ondt i lænden? Hvis du ikke normalt har det, kan det være et tegn på, at dine ledbånd er ved at give sig lidt. Vi er ked af at sige det, men det er noget, som vil forsætte hele graviditeten igennem i takt med, at du tager på i vægt og din store mave forskyder kroppens balancepunkt og ødelægger din kropsholdning. 

 

7. Mavekramper: Er det bare PMS eller er du rent faktisk gravid? Det kan nogle gange være svært at kende forskel, men hvis du føler nogle spændinger i underlivet, kan det meget vel være din livmoder, som er ved at udvide sig for at gøre klar til et barn. 

 

8. Madtrang eller madlede: Pludselig kan du slet ikke få nok af syltede agurker. Eller måske får makrel i tomat din mave til at snør e sig sammen. Hvis du opdager, at der pludselig er mad, du slet ikke kan holde ud, eller mad du ikke kan få nok af, kan det betyde, at du er gravid. 

 

Læs også på Voresbørn.dk: Graviditetsgener – sådan bekæmper du dem

Se de sidste 8 tegn på næste side

9. Oppustet: Du kunne passe dine jeans i sidste uge, men nu kan du pludselig ikke længere lukke bukserne. Hvis du føler dig lidt oppustet, kan det meget vel hormonet progesteron, der dannes i din krop under en graviditet og får dit fordøjelsessystem til at sætte hastigheden ned. 

 

10. Humørsvingninger: Bryder tredje verdenskrig ud derhjemme, fordi din mand for 117. gang ikke formåede at ramme vasketøjskurven med sine sure sokker. Har du mange humørsvingninger, kan det være et tegn på, at hormonerne raser rundt i din krop. Husk at fortælle din mand, at de her rutsjebane ture ikke vil vare for evigt.  

 

11. Forøget kropstemperatur: Hvis du har prøvet at blive gravid gennem et stykke tid, så har du nok været vant til at tage din temperatur hver morgen for at holde øje med, hvornår du har ægløsning. Generelt har kvinder en lidt højere temperatur fra ægløsning og frem til menstruationen to uger senere. Fortsætter den øgede temperatur herefter, kan det meget vel være, fordi du er gravid. 

 

12. Super lugtesans: Bare det at åbne køkkenlågen, hvor din skraldespand sidder, kan få dig til at kaste op (skralde-tjansen er hermed ikke længere din). Hvis specielle lugte gør dig dårlig, og du i det hele taget har en øget følsomhed over for lugte, så kan det sagtens betyde, du har et barn i maven.  

 

13. Svimmelhed: Et symptom der ofte bliver brugt i film som et sikkert tegn på graviditet. Men det er faktisk ikke ren fiktion. Lavt blodsukker eller blodtryk kan gøre gravide svimle. Vær sikker på at du får nok at drikke. 

 

Læs også på Voresbørn.dk: Motion du må dyrke som gravid

14. Pletblødning: 
Fik du nu alligevel din menstruation, eller hvad er det blod i underbukserne? Hvis blødningen er meget mindre end normalt og måske et par dage tidligere end forventet, kan det faktisk være implantations-blødning. En lille blødning, der opstår, når det befrugtede æg sætter sig fast på livmodervæggen. 

 

15. Forsinket menstruation: Mange tidlige tegn på graviditet er de samme som PMS-symptomer. Så hvordan kender man forskel? Det eneste sikre tegn er, hvis din menstruation er forsinket. Hvis din menstruation normalt er regelmæssig, men du pludselig går et par dage over tid, så er det vist på tide at gå en tur på apoteket.  

 

16. Positiv test: Du kan ikke være helt sikker på, at du er gravid, før du står med en positiv graviditets test i hånden. Hvis den viser et negativt resultat, men du stadig ikke får din menstruation, så er det måske bare for tidligt endnu for testen at registrere det. Vent et par dage og prøv igen. Og hvis den er positiv – så rigtigt hjerteligt tillykke her fra voresbørn.dk! 

 

Læs også på Voresbørn.dk: Pinlige lidelser gravide skjuler  

Af: Tina Krongaard Stampe, Vores Børn

Se, hvad vi ellers skriver om: Bryster og Lister