Gratis babypakker
SPONSORERET indhold

Leder du efter gratis babypakker? Her er den samlede oversigt

Flere forhandlere tilbyder gratis babypakker til gravide og nybagte forældre med en masse relevante ting til den lille ny. Det kan være svært at finde rundt i udvalget, så derfor har vi lavet en liste over de gratis babypakker her.

Af: Redaktionen Foto: Getty Images
20. jul. 2021 | Børn | Vores Børn

Som nybagt forælder er der rigtig mange ting, du skal tage stilling og stort set lige så meget babytøj og -udstyr, der skal købes til den lille ny. For at hjælpe dig lidt på vej, er der flere firmaer og butikker, der tilbyder gratis babypakker, som indeholder en masse gode ting til nybagte forældre og deres babyer.

De gratis babypakker kan både bestilles af gravide kvinder og nybagte forældre. Du skal dog være opmærksom på, at du ofte samtidig siger ja til, at du til gengæld får tilsendt reklamestof og informationer via e-mail. Så det vil være en god idé lige at dobbelttjekke betingelserne, før du klikker din yndlingspakke hjem. Vær også opmærksom på, at der på nogle af babypakkerne vil være en fragtpris, der skal betales.

For at gøre det lidt lettere at finde rundt i junglen af babypakker, har vi her lavet en liste over steder, der tilbyder babypakker gratis.

LÆS OGSÅ: Pakkeliste til fødslen på hospitalet

BabySam – blespand og BPA-fri sut

BabySam tilbyder en BabyBox med en masse produkter, der helt klart har relevans for nybagte forældre. I pakken får du bl.a.:

  • En vareprøve på Liberos bløde bleer
  • Blespand fra Sangenic
  • BPA-fri sut fra Philips AVENT
  • En værdikupon til BabySam på 100 kr.

Pakken kan bestilles på BabyBox.dk, og når det er gjort, kan den afhentes i en af BabySams butikker fra tre måneder inden din termin til tre måneder efter barnet er født.

Her bestiller du BabyBox'en fra BabySam 

Skoringen

Også Skoringen har lavet en gratis babypakke med fine ting, som kan bestilles online og afhentes i din lokale Skoringen-butik. Bemærk den ekstra bonus, når dit barn fylder 1 år. 

  • Bløde strømper med mønster
  • En blød krammebold
  • Sutteklud
  • En folder med gode tips til små fødder
  • Som en ekstra bonus giver bestillingen af denne babypakke dig muligheden for at få et par gratis skindfutter til dit barn, når det fylder 1 år.

Her bestiller du sikkerhedsboksen fra Skoringen

Føtex – ‘Føtex for de små’

Tilmelder du dig Føtex’ børneklub ‘Føtex for de små’, når du er gravid, får du en gratis babystartpakke i velkomstgave. I pakken er der masser af det, du skal bruge, til babys nye start på livet. Indholdet kan variere, men indeholder for eksempel: 

  • Levevis bleer
  • Levevis vådservietter
  • En VRS body i økologisk bomuld
  • En stofble
  • Vores bleposer
  • Hæftet ”Barnemad” fra Økologisk Landsforening, hvori du kan læse alt om mad til de mindste og finde en række opskrifter.

Her kan du bestille babystartpakken fra Føtex 

PhotoCare – fotobog der foreviger minder 

PhotoCare tilbyder en lidt anderledes babypakke, end de andre steder. Her får du nemlig udstyr med, der kan forevige de dejlige minder, du får sammen med den lille ny. Babypakken indholder: 

  • Et gavebevis på 100 kr. til Cewe fotobog med dine bedste billeder
  • Gavebevis til fotografering i studie
  • Gavebevis til print af 50 stk. 10x15cm via deres app (afhentning i butik)
  • Gode råd til fotografering

Der kan bestilles én pakke per hustand/barn. Pakken er selvfølgelig gratis, og er for vordende og nybagte forældre med et barn på op til seks måneder. Den bestilles på nettet, og kan derefter afhentes i den PhotoCare-butik, man selv foretrækker. 

Her kan du bestille PhotoCares babypakke 

Ikast Etiket - navnemærker

Babypakken fra Ikast Etiket indeholder 10 navnemærker og 10 minimærker. Det er muligt selv at designe mærkerne, som kan bruges i tøjet og på babys udstyr, såsom sutteflaske, legetøj eller sut.

Pakken er gratis, men koster 39,95 kroner i fragt. Dog kan pakken også hentes gratis i butikken, hvis du skulle befinde dig i nærheden af Ikast.

Her bestiller du babypakken fra Ikast Etiket

Lidl – blandede produkter fra Lupilu 

I Lidl’s babypakke er der masser af økologiske og allergivenlige produkter til din baby. Indholdet varierer dog, så derfor kan det ikke siges præcist, hvad du får med dig hjem, hvis du bestiller den. Babypakken er fyldt med produkter fra Lidl's egen serie Lupilu og babypakken indeholder alt lige fra bleer til plejeprodukter.

Lidl’s babystartpakke er for gravide og nybagte forældre med børn på maks seks måneder. Den bestilles på deres hjemmeside, hvorefter du kan hente den i din lokale Lidl-butik.

Her bestiller du Lidl’s babypakke 

REMA 1000 – babypakke

Hos Rema 1000 tilbyder de en babypakke med produkter fra deres eget mærke. Pakken indeholder alt lige fra bleer, vådservietter, vaskeklude, sutter osv. Den gratis babypakke har værdi af cirka 80 kroner og kan bestilles på REMA 1000 hjemmeside, og du kan efterfølgende hente den i din lokale REMA 1000 butik.

Her bestiller du babystartpakken fra REMA 1000 

LÆS OGSÅ: Stor guide: Vi tester 9 forskellige bleer

Babykasse - gratis bleer

Babykasse har en gratis prøvepakke der kan hjælpe dig lidt på vejen som nystartet mor. På deres hjemmeside kan du bestille en gratis prøvepakke, der indeholder en pakke Libero-bleer. Vær opmærksom på, at denne babypakke kræver levering med et gebyr på 39 kroner.

Her bestiller du babypakken fra Babykassen

Ønskeboksen fra ønskebørn 

Ønskeboksen har forsøgt at samle nogle gode og brugbare ting til dig, som du og dit barn kan have glæde af den første tid sammen. Tilbuddet er til dig der lige er blevet, eller snart bliver forældre. 

Her kan du bestille babypakken fra ønskebørn 

Babykasse fra Babyuniverset.dk

Hos Babyuniverset.dk kan du modtage en digital babypakke, fra du bliver gravid, og til barnet er 3 år. Babypakken indeholder blandt andet skabeloner til fødselstavler og en e-bog om den gode barsel. Pakken inderholder også milepælskort til graviditeten og A5 plakater, som kan afhentes gratis i Bogense, og som ellers koster 59 kroner i fragt.

Her kan du bestille babypakken fra Babyuniverset.dk

 

Anbefalet til dig