Livet handler kun om mit barn

Alle børnefamilier har deres egne regler og ritualer, som vi med større eller mindre beslutsomhed og succes prøver at følge. Eftermiddagsluren mellem 13 og 15. Middagsmad med mindst to typer grøntsager klokken 18.30, efterfulgt af en skål Matadormix til Disneysjov om fredagen.

Formålet er klart: Vi ønsker at give vores børn nogle faste rammer og en tryghed i en ofte stresset hverdag. Så langt så godt.

LÆS OGSÅ: Hokus pokus baby i fokus

Men vi kan ikke sige os fri for at blive lidt småfornærmede over, at mormor har arrangeret kæmpe fødselsdagsfrokost på fin restaurant midt i den mindstes eftermiddagslur. Kunne hun ikke i stedet have inviteret lidt færre venner med og så derhjemme til kaffe og lagkage klokken 4?

Nåh ikke, men så kan vores lille familie altså ikke komme, hmmm! Vi forventer på det nærmeste, at omverdenen har styr på vores yndige poders foretrukne retter – og så naturligvis at de bruger den viden til noget.

Har vores venner planer om at servere en ”voksenmenu”, så er det næsten en selvfølge, at de midt i Boullibaisen også lige har haft tid og overskud til at koge lidt pastaskruer til lille Magnus, lave pølser i svøb til kære Laura og lidt hjemmelavede frikadeller til Josephine – uden mel forstås, for hun tåler jo ikke gluten. Som alle da må vide.

Og så synes vi da kun, det er naturligt, at der er gjort plads til vores smækre unge ved siden af os ved højbordet. For hvem vil ikke elske at bruge deres aften på at imponeres over vores barns glubende appetit og samtidig more sig over, hvor hurtigt både barn, bord og hagesmæk kan fedtes ind i sovs og kartofler?

Børn skal høres og ses

Caroline Eich Heine, der er psykolog og mor til tvillinger, mener, at tidens opdragelsesidealer står i stærk kontrast til det gamle og konservative synspunkt om, at ”børn skal ses, men ikke høres”. For vi er heldigvis blevet klogere.Børn er ikke små udstillingsdukker uden lyd. Børn har også brug for at blive hørt. Spørgsmålet er bare, om vi ikke er tippet lige lovlig meget over i den anden grøft og ikke alene har givet børnene suveræn brugsret til volumenknappen, men også til at ”styre” os – og i bedste fald også vores omgivelser!LÆS OGSÅ: Hvor meget skal dit barn være i centrum?– Det er selvfølgelig dejligt, at vi lever i en tid, hvor vi er meget fokuserede på vores børns behov. Men den moderne børnefamilie er meget selvcentreret, og stopper vi ikke op en gang imellem og kigger udad, ender vi med at blive fanget i vores eget net af faste rutiner og regler, siger Caroline Eich Heine.Vi gør os selv og vores omgivelser til ofre for vores børn. Og det kan hverken vi, vores børn eller vores omgivelser være tjent med.– I et større perspektiv handler det om at skabe en balance mellem vores børns og familiens behov og så vores omgivelsers. Der skal være plads til alle, siger hun.

Børn ikke æresgæster

Lola Jensen, der har over 20 års erfaring som familievejleder, er enig. Hun mener, at der er tre ting, som vi må tage hensyn til og så vidt muligt afbalancere i forhold til hinanden, når vi skal ud blandt andre mennesker. Og det er ud over de behov, der specifikt er knyttet til barnets alder, typen af arrangement/situation og andre mennesker.– Der er selvfølgelig stor forskel på, hvad en lille baby og en femårig kan – og bør – være med til: At tage en baby med til en festlig, våd og røgfyldt 30-års fødselsdag holder simpelthen ikke. Det er synd for babyen. Og omvendt er det situationen taget i betragtning helt urimeligt – både over for dem, der inviterer, og de andre gæster – at forvente, at cigaretter og musik bliver lagt på hylden for din babys skyld, siger Lola Jensen.LÆS OGSÅ: Sådan tager du din baby med på restaurantI sådan et tilfælde er et afbud på sin plads. Og er dit barn lidt ældre og bedre udrustet – og i øvrigt med på invitationen! – så må man acceptere de spilleregler, som situationen lægger op til, og hele tiden huske på, at det ikke er dit barn, der er æresgæst.– Så det nytter for eksempel ikke noget at lade vores børn forsøge sig med karaokeanlægget for syvende gang, selvom vi synes, at det er åh så sjovt og sødt, for med stor sandsynlighed synes både fødselaren og de andre gæster – trods forsøgte smil – at det er vildt anstrengende o g upassende, siger Lola Jensen.

Ikke barnets behov

– Mange gange handler vores manglende villighed til at gå på kompromis med vores behov og vores selvcentrerede opførsel over for omgivelserne i bund og grund heller ikke om børnenes konkrete behov, forklarer Caroline Eich Heine.Derimod handler det om, at vi render rundt med en konstant dårlig samvittighed og simpelthen mangler overskud og kreativitet til at se tingene i et andet perspektiv. Vi lader os diktere af tidens opdragelsesidealer og autoriteter, hvor vi i stedet burde have tillid til vores egne vurderinger af, hvad der er godt – eller godt nok – for vores børn.– Vi ved jo udmærket godt, at vores børn ikke dør af, at deres middagslur udskydes eller droppes en enkelt dag, slår Caroline Eich Heine fast.LÆS OGSÅ: 'Børns største udfordring i dag er deres mødre'Heller ikke af, at de får serveret noget, de ikke kan lide (og hvis man er bange for, at et manglende måltid er en dødssynd, så kan man jo bare selv tage en madpakke med eller spise dem af hjemmefra!), eller ikke får vores fulde opmærksomhed, men måske er overladt til de andre børns selskab ved et børnebord.Omvendt bliver de heller ikke spolerede møgunger af at gå uden om grøntsagerne og proppe sig med røde pølser, se mere fjernsyn end normalt eller af alt for sent at dejse om i bilen på vej hjem.– Undtagelser bekræfter jo reglerne, og selv børn kan lære at forstå, at der er forskel på hverdag og fest!

Et andet udbytte

Vi glemmer også mange gange, at selvom vores elskede børn måske ikke lige får den fredag aften med Disneysjov og Matadormix, som de plejer at elske, eller får dækket deres behov for udelt opmærksomhed, søvn og mange vitaminer, så får de måske noget andet ud af at være med mor og far ude blandt andre mennesker:– De hygger sig for eksempel med de andre børn, der også er blevet ”forvist” til børnebordet. Eller foran den video, som vores værter med bagtanke har sat på, fordi de faktisk ikke kun har inviteret os for vores små børns æblekinders skyld, men mest af alt fordi de gerne vil have kvalitetstid og voksensnak med os. Og ikke mindst lærer de at omgås andre, understreger Caroline Eich Heine.LÆS OGSÅ: Sådan får du talt ordentligt med din kæreste, selvom ungerne er til stedeDet er meget vigtigt, at børn kommer ud blandt andre både børn og voksne og oplever, at hele verden ikke drejer rundt om dem – ikke engang mor og fars.– Børn skal jo lære at omgås og tilpasse sig andre mennesker. Og det indebærer blandt andet, at de må forstå og kunne acceptere, at der måske er andre, som har nogle andre behov, og at deres behov derfor ikke altid kan efterleves.  For der er altså andre end dig, hvilket kan være svært at forstå, hvis mor og far prøver at få hele verden til at indrette sig efter dig – og hvordan ”vi plejer at gøre”, mener Caroline Eich Heine.

Vi kammer over

Lola Jensen er meget enig i, at den moderne families egoisme og selvcentrerethed på mange måder er kammet over og giver vores børn en uhensigtsmæssig oplevelse af, at de og deres familie er verdens centrum. Som rollemodeller må forældre selvfølgelig selv udvise almindelig pli og tage hensyn til de omgivelser, de befinder sig i, siger Lola Jensen.Men hendes erfaringer fra blandt andet daginstitutionerne fortæller hende, at der er mange forældre, der ikke lyster – eller evner – at indordne sig efter omgivelserne, når det har noget med deres børn at gøre. De fleste forældre holder sig ikke tilbage for at aflevere for sent, selvom institutionen af pædagogiske og sociale hensyn har en afleveringsfrist.LÆS OGSÅ: Bør du opdrage andres børn?Eller for den sags skyld for at afbryde personalet midt i spil eller højtlæsningsbogen, når de ikke lige kan finde en sutsko eller en vante. Og det, mener hun, kan mærkes på børnene. Børn har en meget større trang til at ”være på” og tilbøjelighed til at træde hinanden over tæerne for at være i fokus i dag, end de havde for bare små 10 år siden, siger hun. Ved hele tiden at putte os selv og vores børn i centrum viser vi dem, at det er sådan, man gør.

Øv jer

Lola Jensens råd er, at vi allerede hjemmefra øver vores børn i at være sammen med andre på en ordentlig måde. Vi skal så vidt muligt medtænke omgivelserne, når vi laver regler og rutiner derhjemme. Nogle lader måske deres barn gå rundt og fedte i stuen med middagsmaden, fordi det nu virker bedre, når de vil have noget mad i barnet. Men det kan man ikke forlange, at andre gider se på.

– Med udgangspunkt i dit barns alder skal du spørge dig selv: ”Hvad skal jeg lære mit barn, så det lærer at omgås andre med respekt?” Gør vi det, er der større chance for, at vores børn bliver nogle dejlige og sociale mennesker, som andre kan lide at være sammen med, siger Lola Jensen.

LÆS OGSÅ: Lola Jensen: "Mange ser livet som et projekt"

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

LÆS OGSÅ: Eksperterne om fremtidens forældre: Vi vil kræve retten til at være sammen med vores børn tilbage