Eksperterne om fremtidens forældre: Vi vil kræve retten til at være sammen med vores børn tilbage

Forældrerollen har gennemgået lidt af en forvandling de seneste halvtreds år. Den er gået fra devisen om, at børn skal indrette sig under forældrenes autoritet og ”gøre, hvad der bliver sagt”, til 60’erne og 70’ernes forældre, der gav børnene helt frie tøjler til at udfolde sig, som det passede dem. I dag ved forældre mere end nogensinde, hvad det vil sige at være en god forælder, hvilket endda har resulteret i de overbeskyttende ”curlingforældre”, der har været hyppigt oppe at vende i medierne de seneste år.

LÆS OGSÅ: Curling: Hjælper du dit barn med ALT?

Men hvor står fremtidens forældre? Hvad vil vi lægge vægt på, og hvordan vil vi være over for vores børn? 

Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, er det vigtigt at slå fast, at nogle ting ved forældreskabet aldrig vil ændre sig. Nogle ting er givet, når man er et menneske. F.eks. det at en forælder elsker sit barn.

– Noget af det, jeg synes, der fylder rigtig meget, når jeg kigger på forældres udvikling inden for de seneste ti år, er, at mange moderne forældre er meget usikre. Der er en stor usikkerhed omkring, hvad det vil sige at være forældre. Der går ikke en dag uden, der er nogen, der skriver en kronik omkring, hvordan man skal være forældre, og det handler om, at der ikke kun er én måde at være forældre på, og at det er noget, rigtig mange har en mening om. For det er super vigtigt at være en god forælder, for hvis man ikke gør det godt nok, giver man sit barn nogle dårligere odds på hånden. Hvor mange mennesker må ikke som voksne erkende, at grunden til, at de ikke har bedre muligheder og en bedre fremtid i sigte, er, at deres forældre ikke var gode ved dem? Mit mål er ikke at underkende forældreskabet, men at slå et slag for, at det at være forældre faktisk er en utrolig vigtig opgave, siger Birthe Linddal.

LÆS OGSÅ: “Aura skal omfavnes, ikke hærdes”

Børnepsykolog John Aasted Halse mener, at fænomenet med at være overbeskyttende, som man kritiserer forældre allermest for i dag, vil blive dæmpet, men at de gode ting såsom anerkendelse og inkluderende kommunikation med sit barn vil blive fastholdt.

– Det har været på vej et stykke tid, men vi er ved at få en højere grad af forældreansvarlighed. For eksempel med hensyn til opdragelse er der flere forældre, der udtrykker en større forståelse for, at vi skal være autoriteter i forhold til vores børn. Flere og flere ryster på hovedet af fænomenet med at nurse børn for meget og stadig følge dem i skole, når de er syv år. Jeg ser et forældreskab på vej med en større ansvarlighed og handlekraft, vedrørende hvad der er godt for ens børn. De fleste forældre ved også meget om forældreskabet i dag, da der er så meget viden tilgængeligt i form af magasiner, avisartikler og så videre. Det udfordrende har været at omsætte denne viden til et handlingsmønster, siger John Aasted Halse.

Den store udfordring er de højtuddannede mødre

Birthe Linddal mener, at usikkerheden stadig vil præge fremtidens forældre, ligesom den gør det nu. Og det er lidt ærgerligt, for i bund og grund er det måske slet ikke så svært at være gode forældre, hvis man lytter til sin intuition, der fortæller os, hvad der skal til.– For nogle år siden holdt jeg et foredrag for en masse sundhedsplejersker, og der mødte jeg en kvinde, som havde været sundhedsplejerske i 30 år, og hun sagde, at der, hvor hun så en stor udfordring, var især med de højtuddannede mødre. Hun oplevede, hvordan de simpelthen havde lagt intuitionen på hylden til fordel for bøgerne. Og det er her, usikkerheden kommer ind. For hvis man alene kaster sig ud i bøgernes teorier, er der mange forskellige retninger, og de skaber en usikkerhed hos kvinderne, siger Birthe Linddal.LÆS OGSÅ: 'Børns største udfordring i dag er deres mødre'Når Birthe Linddal fremhæver kvinderne, er det ikke, fordi mændene kan kendes helt fri, men det er oftest kvinderne, der har en tendens til at hænge deres identitet op på forældreskabet.– Usikkerheden kommer til udtryk omkring, ”hvad er det for et barn, jeg har”, og ”hvordan er det positioneret i verden; hvad skal det gå til, hvordan skal vi holde børnefødselsdag, hvad skal det spise, hvad tænker andre forældre, og gør jeg det overhovedet godt nok”. Jeg tror, det er en konsekvens af det moderne samfund, hvor der ikke er faste roller, og hvor rigtigt og forkert ikke er givet på forhånd, men er noget man skal tillære sig på baggrund af værdier, siger Birthe Linddal.

Systemet skal ikke overtage vores børn

Hun ser fremtidens forældre som fortsat præget af en stor usikkerhed omkring, hvordan man skal være en god forælder. Men til gengæld ser hun også nogle mere handlekraftige forældre, der tager sagen i egen hånd og kræver mere samvær med deres børn.– Jeg ser et opgør med de seneste 30 års afmontering af forældreskabet – hvor en større og større del af ansvaret er blevet pålagt velfærdsstaten – hvor jeg tror, vi de næste ti år vil se forældre kæmpe for retten til at få forældreskabet tilbage. De vil have mere tid til deres børn. Når vi ser hele debatten omkring heldagsskolen, kan vi se, at mange synes, at det er synd for børnene, der nu skal være i skole i stedet for at være sammen med forældrene eller lege. Jeg ser flere og flere, der råber op omkring, at systemet ikke skal overtage vores børn, siger Birthe Linddal.LÆS OGSÅ: Mødre på Facebook: Vi vil have mere tid med vores børnHun henviser til bogen ’Er der nogen hjemme’ af Elisabeth Serner, der udkom for nogle år siden, og som netop omhandler denne her tendens med, at flere og flere kvinder vælger at gå hjemme med deres børn, mens de er små. Kvinderne vil selv dyrke moderskabet i stedet for at dyrke karrieren og overlade deres baby til en institution.– Jeg tror, fremtiden byder på, at flere forældre vil tage forældreskabet på sig i højere grad. Men jeg tror også, at flere vil imødegå forældreskabet med en professionalisme, ligesom de vil imødegå en slankekur, en ironman eller en lederpost. Nogen vil selvfølgelig stadig gøre det på intuition, men flere vil sætte sig ind i forældreskabet som en disciplin og være mere realistiske omkring, at man måske ikke skal køre to fuldtidskarrierer samtidig med, at man har børn. Men det vigtige er, at flere for alvor vil tage forældreskabet på sig, siger Birthe Linddal.LÆS OGSÅ: Hjemmegående mor: “Vi har valgt vuggestuen fra”

Ligeværdige, men ikke ligestillede

Med hensyn til det opdragelsesmæssige mener John Aasted Halse, at man kan sige mange dårlige ting om den måde, der blev opdraget på i 70’erne. Men den generation har alligevel givet forældrene nogle vigtige elementer med på vejen, som også vil præge fremtidens forældre.– Det var 70’ernes forældre, der gav børnene medbestemmelse gennem en fri opdragelse. De gjorde oprør mod den opdragelse, der har gjort sig gældende i århundreder, hvor man gjorde det modsatte. Nu befinder vi os på en tredje vej med forståelsen af, at vi skal anerkende børn, ikke skælde dem ud og ikke slå dem, men lytte til, hvad de siger. Vi skal være ligeværdige, men ikke ligestillede. Mit bud er, at forældre går endnu mere i dén retning i fremtiden. Vi vender ikke tilbage til øretæverne, siger John Aasted Halse.LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikkeMen hvad med karriereforældrene, der de seneste år har eftersøgt endnu længere åbningstider i institutionerne, så de kan arbejde endnu mere og tjene endnu flere penge?– Der er stadig nogle forældre, der råber op omkring, hvorfor institutionerne ikke har åben til klokken 20, når vi nu skal arbejde så længe, men det er der faktisk ikke ret mange, der ønsker, når det kommer til stykket. Man kan selvfølgelig ikke sige noget som helst helt generelt, for der vil altid være forældre, der er ligeglade med deres børn eller bare ikke magter forældreskabet, men når vi taler brede tendenser, så tror jeg, at forældre i fremtiden vil gå til forældreskabet med en langt større ildhu, og ikke fordi deres børn skal være små konkurrencedygtige individer, men fordi forældre har brug for at føle, at de har et nærvær med deres børn og er en del af livet med dem. Et familieliv uden stress og jag gør ofte folk meget lykkelige, siger Birthe Linddal.

Det materielle træder i baggrunden

Birthe Linddal henviser til undersøgelser, der peger på, at den generation, der er i midten af 20’erne nu, går rigtig meget op i nærværet med familie og venner, hvor det materielle træder mere i baggrunden.

– De vil hellere bo i en toværelses end at flytte ud i en stor villa med to carporte, hvis bare de er sammen med dem, de holder af. Så jeg ser et større fokus på fællesskabet frem for at tjene penge. Jeg har en datter på fire år, og jeg kan se særligt blandt de yngre forældre , at de går ned i tid på arbejdet og vil have tid med deres børn, siger Birthe Linddal.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

John Aasted Halse er enig med Birthe Linddal i forældrenes gode intentioner og store viden omkring, hvad der skal til for at gør det bedste for ens børn. Men der er et ”men”.

– Det eneste, der står i vejen for forældrenes gode intentioner, er den samfundsmæssige konjunktur. For alt det, vi taler om her vedrørende det gode forældreskab, forudsætter, at man har en rimelig tid sammen med sine børn, for at man kan føre de gode intentioner ud i livet. Og dér kan forældreskabet godt blive halet indenom i sine gode intentioner, for vi har slet ikke tid til at være de gode forældre, når vi arbejder så meget, som vi gør i dag, og børnene skal være længere og længere tid i institution. Det bekymrer mig, at det gode forældreskab bliver sat over styr på grund af det ydre pres, for der er ikke nogen tendenser, der tyder på, at forældre med hjemmeboende børn arbejder mindre i dag, end de gjorde tidligere, slutter John Aasted Halse.

LÆS OGSÅ: Karen-Helene Hjorth: “Stol på, at du ved bedst”

LÆS OGSÅ: 9 ting jeg vil huske, når jeg selv skal være mor

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ