Blomsteraftryk med hammer
SPONSORERET indhold

Her er instagram-trenden alle taler om: Du skal bruge blomster … og en hammer

Ofte når vi ikke at nyde godt af de mange blomster, der skyder op rundt omkring i haven i løbet af foråret og sommeren. Men det kan du gøre noget ved.

Af: Line Hvid og Lotte Michelsen Foto: Getty Images og Mikkel Bækgaard
29. maj. 2020 | Bolig | Hendes Verden

Læg alle kræfter i, og slå på blomsterne med den tungeste hammer, du kan finde. Den farverige blomstersaft vil efterlade et smukt aftryk på stof eller papir.

På instagram og YouTube vrimler det med profiler, der 'smadre' friske og smukke blomster med en hammer - men se lige de flotte resultater, de får ud af det!

3 gode råd inden du starter

Hvilket papir skal der bruges?

Brug gerne akvarelpapir eller andet papir, der suger godt. Printerpapir er ikke velegnet, da det ikke suger nok, så motivet vil blive udtværet.

Hvilket stof skal der bruges?

Her har vi brugt både broderistof og lærred. Begge typer er velegnede. Med broderistoffet bliver motivet dog ikke så detaljeret men mere udtværet. Det har sin egen fine effekt.

Hvilke blomster skal der bruges?

Det er ikke alle blomster, der er lige gode til at lave aftryk med. Selvom blomsten har en stærk f.eks. pink farve, kan saften god være brun. Vi prøvede os lidt frem og fik gode resultater med lyng, krybeklokke (campanula) og japansk myrte (cuphea hyssopifolia). Men mange andre blomster er sikkert også rigtig gode, så prøv dig frem. Test evt. blomsterne på et stykke papir, før du laver det endelige tryk.

Trin for trin guide til blomsteraftryk med hammer

Materialer

  • Blomster (ikke alle blomster egner sig, men prøv dig frem)
  • Hammer
  • Malertape
  • Papir (gerne akvarelpapir)
  • Stof
  • Sort tusch

1_blomsteraftryk.jpg

  1. Sæt blomsten fast på papir eller stof med malertape. Hvis det er på papir, skal du ikke sætte tapen alt for godt fast, da den kan rive papiret i stykker bagefter.

2_blomsteraftryk.jpg

2. Slå på blomsten med en hammer, så du kan se, at saften synker ned i papiret eller stoffet.

3_blomsteraftryk.jpg

3. Fjern tapen forsigtigt, og lad motivet tørre. Pas på du ikke river papiret med, hvis du har lavet aftrykket på papir.

4_blomsteraftryk.jpg

4. Når motivet er tørt, børstes blomsterresterne væk. Skriv blomstens navn ved siden af motivet.

Bog med blomsterminder

Bog med blomsterminder

Lav en bog med havens blomster ud af en fin notesbog. Skriv blomsternes navne med tusch. Se trin for trin.

Broderiramme med blomstertryk

Broderiramme med blomstertryk

Materialer: 

  • Blomster (ikke alle blomster egner sig, men prøv dig frem)
  • Hammer
  • Malertape
  • Broderiramme
  • Sort poscatusch
  • Broderistof

Læg broderirammen på broderistoffet, og tegn rundt om rammen med 1 cm sømrum. Nu ved du, hvor meget plads du har til blomstermotivet. Følg trin for trin-guiden – hold dig inden for den afmærkede cirkel. Her har vi brugt en sort poscatusch til at skrive teksten med, da den dækker godt på broderistof.

Når blomstertryk og tekst er tørt, spændes broderistoffet op i broderirammen. Klip overskydende broderistof af.

Hendes Verden nr. 23/2019

Anbefalet til dig