Benny Berdino til premieren på Cirkus Arena 2026.
Benny Berdino til premieren på Cirkus Arena 2026.

Benny Berdino fylder 80 år: Sthur sthur fejring

Som den ægte cirkusdirektør Benny Berdino er, bliver der ikke sparet på noget, når han i dag fylder 80 år.

logo herognu HER&NU HN

Som den ægte cirkusdirektør Benny Berdino er, holder han ikke en lille intim familiefejring, når han i dag fylder 80 år. Der skal selvfølgelig være åbent telt for familie, venner og forretningsforbindelser.

– Min hustru, Hanne, og jeg er så privilegerede, at vi ikke mangler noget, så for os er gensynet med alle dem, som betyder noget for os, meget vigtigere end nye ting til hylden. Vi har i øvrigt heller ikke plads til mere nede i Slagelse på vores landejendom, fortæller Benny Berdino, da HER&NU fanger ham på telefonen, mens hans cirkusvogn sammen med resten af Cirkus Arena står på Idrætspladsen i Helsingør.

Artiklen fortsætter under videoen:

Det har gennem mange år udløst Bennys helt store ønske til sin fødselsdag og til hans og Hannes 50-års jubilæum som cirkusdirektørpar. 

– Det er Slots- og Kulturstyrelsen, som ejer pladsen foran Kronborg Slot, og det har gennem mange år været mit ønske, at vi måtte ligge med Cirkus Arena med Kronborg Slot i baggrunden. Kunne du se, hvor flot det ville være, siger en grinende Benny Berdino. 

Artiklen fortsætter under billedet:

I 50-års jubilæumssæsonen er det sangerinden Malene Qvist og Bubber, som står i managen som sprechstallmeistere frem til sidste forestilling i Slagelse 23. august.

Benny og Hanne overtog Cirkus Arena efter Bennys far, Arne Berdino Olsen, døde i 1976. Sammen har de datteren Suzanne, 61, og sønnen Jackie, 57, som tilsammen har givet dem syv børnebørn. 

– Min far havde været på posthuset for at ordne nogle regninger, og på vej ud af posthuset faldt han død om. Så var det jo ”Kongen er død, Kongen leve”, og så tog jeg over. Jeg blev jo faktisk født til at blive cirkusdirektør, for det proklamerede min far, da han fik mig i armene, da jeg blev født i august 1946. Og i min skoletid på Nørrebro, så sad jeg og tegnede heste og elefanter, når læreren troede, at jeg lavede matematik. Men jeg havde jo været i manegen, siden jeg var helt lille, så det løb i mit blod. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Benny fik Ridderkorset for 17 år siden, og det var fast tradition, når
Cirkus Arena lå ved Tangkrogen i Århus, at så kom prins Henrik og så
forestillingen.
– Jeg har en fin chesterfieldstol i min cirkusvogn, som prinsen altid sad
i, når vi fik et glas vin. Den hedder Prins Henriks Stol til minde om ham.
Benny fik Ridderkorset for 17 år siden, og det var fast tradition, når Cirkus Arena lå ved Tangkrogen i Århus, at så kom prins Henrik og så forestillingen. – Jeg har en fin chesterfieldstol i min cirkusvogn, som prinsen altid sad i, når vi fik et glas vin. Den hedder Prins Henriks Stol til minde om ham.

Cirkusdirektøren, som udover at være blevet dekorereret af dronning Margrethe med Ridderkorset også har modtaget Cirkusprisen og Gøglerkorset, har ingen skrupler ved at blive 80 år. 

– Jeg har det sådan, at jeg er træt om aftenen, og så går jeg i seng og sover. Det har jeg gjort i mange år, og jeg har et godt sovehjerte. Og når jeg så vågner om morgenen, så er problemerne altid mindre. Sådan er det jo i livet, det går op ad bakke og ned ad bakke, så jeg siger altid: ”Lad os gå i seng og sove på det”. 

Det har været trange tider for Cirkus Arena gennem årene, og Benny Berdino har sit at slås med, men én ting gør ham glad. 

– Nu er cirkus kommet på finansloven, fordi kulturministeren har indset, at det er en del af den danske kulturarv. Pengene er slet ikke store nok, men vi har ikke opgivet håbet om bedre støtte. Jeg er slet ikke færdig med cirkus endnu.

Ligesom Benny er hans hustru Hanne også ud af en cirkusfamilie. Hun er 7. generation. Hanne var som ung også artist med glansnummeret at balancere på store trillende kugler.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden opleves Timm Vladimir, Stephanie 'Årgang 0', Charlotte og Christian Bøving, Kaare Sand.
HER&NU-forside uge 31.