Kødboller med perlebyg og sprøde squash
Vil du skrue endnu højere op for sundheden, kan du erstatte perlebyg med perlerug eller boghvede.
Hovedret til 3-4
Ingredienser
- 2 dl perlerug
- Kødboller:
- 500 g hk. kalv og flæsk
- 1 lille løg
- 1 fed hvidløg
- 50 g parmesan, revet
- salt og peber
- 1 lille æg
- evt. 1-2 spsk mel
- Sauce:
- 1 fed hvidløg
- olivenolie
- 1 tsk chiliflager
- 200 g små modne
- tomater
- 3 dl mosede tomater
- 1 dl vand eller grøntsagsbouillon
- salt og peber
- lidt hakket oregano
- Desuden:
- 1 squash
- ½ blomkål
- citronsaft
- olivenolie
- frisk oregano
- parmesan, revet
Sådan gør du
- Skyl perlerugen, og kog den mør i usaltet vand, cirka 15 minutter. Salt den, og dræn overskyd-ende vand fra.
- Kødboller: Rør kødet med revet løg og revet hvidløg. Tilsæt parmesan, salt, rigeligt peber og 1 lille æg. Saml farsen. Brug eentuelt mel, hvis nødvendigt.
- Form farsen til kødboller, lidt mindre end golfbolde, og steg dem i olivenolie på en varm pande.
- Sauce:
- Skær hvidløget i tynde skiver, og sauter det i olivenolie på en varm pande. Tilsæt chiliflager, og lad det varme kort. Kom hele, små tomater på, og tilsæt mosede tomater og vand eller bouillon. Lad det hele koge op i et par minutter. Vend kødbollerne i. Smag til med salt og peber, og vend lidt frisk oregano i til allersidst.
- Servering:
- Lav tynde strimler af squashen på et mandolinjern eller med en tyndskræller. Skær blomkålen i tynde skiver. Vend begge dele med citronsaft og olivenolie, og smag til med lidt salt. Anret perlebyg med grønt, og top med tomatssauce, kødboller og oregano. Server straks med lidt revet parmesan på toppen.
PRØV OGSÅ: Quinoasalat med grillede majs
PRØV OGSÅ: Sprød kålsalat
PRØV OGSÅ: Sprød salat med skaldyr