Bønnedip
SPONSORERET indhold

Bønnedip med rå grøntsager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Bønnedip med rå grøntsager er et super alternativ til de klassiske chips eller grøntsagsstænger med dip - se her, hvordan du laver bønnedippen:

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
30. apr. 2019 | Mad | Hendes Verden
4-6 personer | Total: 15 min

Ingredienser

250 g drænede hvide cannellini- bønner
2 spsk. olivenolie
1 spsk. hvid balsamico
1 spsk. ovnbagte tomater (Urtekram)
2 spsk. af den olie tomaterne ligger i
salt og peber

Sprøde pitabrød: 
2 pitabrød
1 spsk. olivenolie
2 tsk. havsalt
2 tsk. sumak krydderi

Diverse grøntsager:
dampet asparges
gulerødder
radiser
ærter osv

Sådan laver du bønnedip med rå grøntsager

  1. Kom bønner, olivenolie, hvid balsamico, ovnbagte tomater og olien fra tomaterne i en hurtighakker.
  2. Blend til en cremet konsistens. Tilsæt eventuelt en halv deciliter vand, hvis konsistensen er for tør. Smag til med salt og peber.
  3. Tænd ovnen på 200 gr. Pensl pitabrød med olivenolie. Krydr med havsalt og sumak. Læg pitabrød på en bageplade med bagepapir, og rist pitabrød på midterste ovnribbe i 8-10 min. Herefter skær dem i små trekanter.
  4. Skyl og skræl grøntsager. Arranger et stort fad med de spæde grøntsager, bønnedip og ristede pitabrød. 

    SUMAK: Sumak er røde syrlige bær der stammer fra Mellemøsten. Bærrene kværnes gerne med salt, så de er konserveret. De giver smag af citron, og sumak bruges ofte i salater og til kogte grøntsager.

Anbefalet til dig