Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Opskrift på lammegryde med tomater og hvidløg
Foto: Line Thit Klein Lammegryde med tomater og hvidløg

Opskrift på lammegryde med tomater og hvidløg

Lammegryde med tomater og hvidløg

Efterår, lammekød og gryderet går hånd i hånd.

clock 45 minutter
printer Print
plate 4

4 fed hvidløg
2 cm ingefær, skrællet
1 løg
olie
1 chili, fintsnittet
1 spsk korianderfrø, gerne de friske som findes lige nu
1 spsk spidskommen
salt
1 lammeculotte (ca. 400 g.), skåret i tern
300 g bøftomater, grofthakkede
8 små gulerødder, evt. i mindre stykker
1 fennikel, skåret i tern
8 små løg
5 dl vand
250 g cherrytomater, halverede
frisk koriander.

Sådan laver du lammegryde:

Riv hvidløg og ingefær på den fine side af rivejernet. Hak løget fint. Varm lidt olie op i en gryde. Kom løg, hvidløg, ingefær og de tørrede krydderier op i gryden og rist det af ved mellemvarme i 3-4 min. Tilsæt lammesmåkødet og grøntsagerne. Brun kød og grøntsager godt af.

Hæld vandet i gryden og lad det komme i kog. Lad karryen simre i ca. 20 min til kødet er mørt. Smag til med salt.

Kom halverede cherrytomater og frisk koriander på toppen.

Servér med ris eller brød, f.eks. naan-brød.

Prøv også moussaka med aubergine og bechamel.

Se, hvad vi ellers skriver om: Simremad, Lam, Dansk mad og Hovedret