Opskrift på moussaka med aubergine og bechamel
SPONSORERET indhold

Moussaka med aubergine og bechamel

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En middelhavsklassiker af kaliber.

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
09. sep. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
Total: en time

Ingredienser

3 auberginer
1 spsk salt
olie til stegning
6 bøftomater.
Kødsauce:
2 spsk madolie
500 g hakket okse- eller lammekød
2 løg
1 dåse tomatpuré
1 dåse hakkede, flåede tomater.
Bechamelsauce:
100 g smør
100 g hvedemel
½ l sødmælk
salt og peber
muskatnød
2 æg.
Revet mild ost
Grøn salat til servering.

Sådan laver du moussaka:

  1. Auberginer: Skær auberginerne i skiver på 1,5-2 cm og læg dem i en skål. Dæk auberginerne med vand tilsat 1 spsk salt, og stil dem til side mens du forbereder de øvrige elementer, ca. 20 min. Dup auberginerne tørre med køkkenrulle og steg dem gyldne i lidt olie.
  2. Kødsauce: Hak løgene fint og varm lidt olie op i en gryde. Kom løgene i gryden og lad dem blive bløde, men ikke brune. Tilsæt det hakkede kød og sautér til det er brunt. Tilsæt tomatpuré og slåede tomater. Lad saucen simre i 10 min.
  3. Bechamelsauce: Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet til det smeltede smør og pisk det godt sammen. Tilsæt mælk, og pisk saucen igennem. Lad den simre ca. 10 min, til melsmagen er forsvundet. Smag til med salt, peber og muskatnød.
  4. Når bechamelsaucen er kølet lidt ned røres den sammen med æggene.
  5. Saml moussakaen i en høj bradepande. Læg først auberginer i et jævnt lag, hæld herefter et lag hakket kød, dæk med et lag auberginer, drys igen med salt og peber og hæld til sidst bechamelsaucen over. Riv ost over toppen.
  6. Bag moussakaen i en 175 grader varm ovn i ca. 20 min, til den har taget farve. Servér med grøn salat til.