Rødbedesuppe med kylling
Krydret rødbedesuppe i selskab med møre kyllingelår.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: ca. 1 time
- Kogetid: ca. 1½ time
- 4-5 kyllingelår (evt. overlår)
- 2 spsk groft salt
- ca. 2 liter vand
- Krydderier:
- 2 laurbærblade
- 2 tsk peberkorn
- 2 tsk tørrede korianderfrø
- 300-400 g suppeurter (små stykker, f.eks. løg, gulerod og selleri)
- Fyld:
- kyllingekød fra lårene (uden skind og ben)
- 6-8 stilke bladselleri (små stykker)
- 200 g syltede rødbeder (små tern)
- Tilbehør:
- brød
- evt. cremefraiche (9%)
- Kom kylling i en stor gryde og dæk med koldt vand. Kog op og skum urenheder væk.
- Tilsæt salt og skum igen. Tilsæt krydderier og suppeurter. Lad kyllingen koge i ca. 45 min., til den er mør.
- Tag kyllingen op, køl den af og pil kødet fra benene.
- Lad suppen koge videre i ca. 30 min. med kyllingebenene.
- Si suppen og kog den ind (ca. 1¼ liter), til den smager kraftigt og godt.
- Kog suppen i 4-5 min. med bladselleri, tilsæt rødbede og smag til med lidt rødbedelage.
- Tilsæt kyllingekødet, til den rygende varme suppe, lige før servering. Servér med brød og evt. cremefraiche.