Par poser foran Paradise Hotel 2026 fotovæg med TV3- og Viaplay-logoer.
Rasmus Skov og Teresa Reinert Ovenberg til snigpremiere på "Paradise Hotel"

Afslører detaljerne: Derfor blev det aldrig til noget med Rasmus og Teresa

Nu åbner Teresa Ovenberg op om, hvorfor romancen med Rasmus ikke udviklede sig til mere, da de kom hjem fra Mexico, og hvordan det i stedet blev Karl, hun datede.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det var tydeligt for enhver, at der så småt var begyndt at komme amoriner i luften og sommerfugle i maven hos Teresa Ovenberg og Rasmus Skov på "Paradise Hotel".

De små kys og stjålne øjeblikke på hotellet udviklede sig dog ikke til mere, efter paradisoerne havde forladt Mexico, og de spirende følelser kunne ikke dyrkes på dansk jord.

Det er dog ikke meget, de to har fortalt om, hvorfor det ikke blev til mere mellem dem. Særligt Teresa har holdt detaljerne for sig selv og har tidligere understreget, at hun følger ordsproget “don’t kiss and tell”.

Men nu åbner hun endelig op om, hvorfor det fra hendes synspunkt ikke blev til mere mellem hende og Rasmus, da de kom hjem.

Artiklen fortsætter under videoen...

Faktisk var den romantiske relation ovre, før den overhovedet var begyndt.

– Vi datede aldrig. Han er 22, og jeg er 26. Ikke fordi der er noget galt med det, men vi er bare lidt forskellige steder i livet, fortæller hun til Realityportalen og uddyber: 

– Han bor med mange roomies, skal til at studere, og alt det der. Jeg er kommet over den periode, og han var heller ikke klar til noget seriøst, fik han sagt. Så det blev meget hurtigt lukket, og vi aftalte, at vi hellere skulle være venner og nyde, at vi havde haft det her sammen.

Teresa forklarer videre, at ændringen fra Mexico til Danmark også skyldes, at man er inde i en bobbel på hotellet er ikke tænker på alt det, der sker derhjemme, hvor voksenlivet venter.

Hvad så med Karl?

Efter hjemkomsten så det for en stund ud til, at der i stedet var opstået en romance mellem Teresa og "Paradise Hotel"-kollegaen Karl Weihe, selvom deres relation ellers ikke havde karakter af at være særlig romantisk på hotellet.

– Man ser ikke så meget af vores relation derinde, men den var virkelig god. Det var ham, jeg snakkede mest med, hvor jeg virkelig tænkte, at det er et venskab eller en relation, jeg gerne vil fortsætte derhjemme, om det så er som venner eller noget andet, forklarer Teresa og sætter ord på, hvad der så skete i Danmark.

– Jeg tror, vi var lidt nysgerrige på hinanden, fordi vi ikke rigtig fik lov til det derinde. Der var bare så mange ting. Så sås vi lidt derhjemme, men det var meget hurtigt. Vi tog til nogle premierer og på nogle dates, men vi fandt hurtigt ud af, vi bare var bedste venner, og vi har det godt som venner i dag.