Kira, Robinson
Kira, Robinson

Robinson-Kira fik svær start: "Det er ubehageligt at se på"

"Robinson"-deltagerne fik allerede solens styrke at mærke, før optagelserne overhovedet var gået i gang. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Kira Smed, 32, er en af de 20 deltagere, der kæmper om trofæet og den halve million kroner i den nye sæson af "Robinson", som netop nu ruller over skærmen. Men hendes start på eventyret blev ikke helt, som hun havde håbet.

Artiklen fortsætter under videoen: 

- Jeg får lidt ondt i maven, når jeg skal se mig selv på de tidspunkter, hvor jeg står alene og taler. Mine øjne er helt hævet og røde, fordi jeg fik en allergisk reaktion. Jeg ser ikke sådan der ud, så jeg synes, det er lidt ubehageligt at se på, fortæller Kira til HER&NU. 

 Artiklen fortsætter under billedet af Kiras hævede øjne. 

Kira Smed røde øjne i Robinson
Kira Smed

Det var dog ikke det eneste problem, der var i starten af programmet.

- Der var ikke overdækning på bådene, da vi sejlede ud til øerne, fordi det skulle se godt ud på kameraerne, så vi sad altså i den brændende sol. Vi blev fuldstændig stegte – vi havde solcreme på, men jeg kan ikke huske, om det var faktor 30 eller 50. Vi havde i hvert fald ikke haft lang tid til at smøre os ind, fortæller hun yderligere.

Dog lægger Kira ikke skjul på, at det var superfedt at være med i programmet.

- Jeg synes det er en megafed start, og nu glæder jeg mig bare til at følge med og se alle de andre afsnit, siger hun afslutningsvis.

"Gift ved første blik"-deltager i dyb sorg

Kira var ikke den eneste, der fik solens styrke at mærke. "Robinson"-deltagerne René og Alexander var også tydeligt blevet forbrændt inden optagelserne.  

Se billederne nederst i artiklen.

Første afsnit er allerede tilgængeligt på Viaplay, og ellers sendes et nyt afsnit hver mandag kl. 20.00 på TV3.