Årest Oscar-nomineringer har især fået opmærksom for det, de ikke er. Det ville nemlig være synd at kalde udsnittet af årets nomineringer særligt repræsentative, hverken når det gælder hudfarve eller køn (se alle de nominerede film på næste side, red.).Vi har spurgt Kasper Lundberg, vært på Radio 24syv-programmet Stream Team, samtKatrine Hornstrup Yde,kulturjournalist og filmanmelder hos Politiken, hvordan de vurderer årets Oscar-virak.
Hvad er de største kritikpunkter ved årets Oscar-nomineringer fra anmeldere og på sociale medier?
Kasper Lundberg
- Man mærker tydeligt det, som jeg har hørt nogen kalde "Jezebelificeringen" af kulturkritikken efter det kradsbørstigt feministiske medie Jezebel.com. Det betyder, at retmæssig vrede over manglende anerkendelse af kvindelige præstationer er blevet mainstream. Stort set alle medier har bemærket, at alle ti nominerede manuskripter er skrevet af mænd og alle fem nominerede til bedste instruktør er mænd. Jeg er især glad for, at mange har beklaget, at Gillian Flynn ikke blev blev nomineret for omskrivningen af sin egen roman "Gone Girl", som jeg synes var en de mest effektivt-pudsigt fortalte popcornfilm i år. Det vi har fået flest chokerede kommentarer over fra vores lyttere er nok, at LEGO-filmen ikke er nomineret for bedste animationsfilm.
Katrine Hornstrup Yde
- Ser man på årets nominerede skuespillere og skuespillerinder, både i hovedrollekategorien og i birollekategorien, er der også udelukkende hvide røvballer at glo på. Det er forstemmende, at verden ser så hvid ud på det hvide lærred. Ifølge en undersøgelse i The Los Angeles Times er 94 procent af folkene i Oscar-akademiet hvide og 77 procent er mænd.
Filmen 'Gone Girl' savnes af Kasper Lundberg i et par ar årets pris-kategorier.
Hvorfor tror I ikke, at det har gjort en forskel for sorte skuespillere, at '12 Years a Slave' vandt en strøm af Oscars for blandt andet bedste film sidste år?
Kasper Lundberg
- Jeg ved godt, at filmen gjorde dybt indtryk på mange, men den virkede kold og hul på mig. Hvis jeg må have lov at tale lidt ufølsomt, som hvid europæer uden nogen følelsesmæssig tilknytning til amerikansk historie, vil jeg sige, at årets kridhvidvaskede udvalg af instruktører, skuespillere og manuskriptforfattere viser, at '12 Years a Slave- var et "token win" til Steve McQueen. Ud fra hans filmhistorik at bedømme, interesserer han sig mere for at fortælle historier om mænd, der bliver pint og plaget end for slavehistoriens konsekvenser for samtiden. Der er endda et Twitter-hashtag som kritiserer årets Oscarfilm for manglende mangfoldighed. Det hedder: #oscarssowhite.
Annonse
Katrine Hornstrup Yde
- '12 Years a Slave's' succes handlede ikke om mangfoldig repræsentation, men om USA's slavetid. Det er en vigtig og effektfuld film, der helt fysisk minder folk om, hvilken mødding af racistisk lort, Amerika er vokset op af, men det er ikke en film, der giver ikke-hvide amerikanere en naturlig plads på lærredet. Oscarnominerede film med sorte mennesker er ofte halvdårlige, historiske melodramaer, der skal belyse Amerikas racistiske fortid, som vi så skal elske patetisk på grund af deres politiske vigtighed som 'The Help', 'The Butler' etc. I år gælder det så 'Selma' om Martin Luther King med Oprah Winfrey i en birolle. Den er helt sikkert vigtig med stort 'V', ikke mindst årets tragiske begivenheder taget i betragtning (vedr. urolighederne i USA efter politiets drab på en ung sort mand i Ferguson, red.), men traileren virker på mig pligtskyldigt 'rigtig' fremfor synderligt kunstnerisk inspireret.
Lupita Ny'ongo fra sidste års Oscarvinder '12 Years a Slave'.
Hvilke film tror I bliver årets vindere? Og hvilke film er jeres egne favoritter?
Kasper Lundberg
- Min favorit blandt de nominerede til hovedprisen er 'Grand Budapest Hotel', som jeg elsker for at være et farvestrålende eventyr fortalt fra servicepersonalets perspektiv, men den har ikke en chance for at vinde bedste film, fordi filmene i hovedkategorien som regel repræsenterer det modsatte af min smag.
- Det er et barskt Oscar-år, når man, som jeg, har en urimeligt lav tolerancetærskel for biopics (biografiske film, red.) og historiske dramaer om forpinte og misforståede genier, som instruktøren sjovt nok forstår "meget bedre" end alle idioterne fra hovedpersonens tid.
Katrine Hornstrup Yde
- 'Boyhood' er det mest radikale filmiske projekt af de Oscarnominerede film, men ikke komplet vellykket. det skyldes, at instruktøren Richard Linklater forbliver på afstand frem for at zoome helt ind i hjertet på sin hovedperson. Den bedste film er derfor 'To dage, en nat' af de belgiske Dardenne-brødre. Det er den stærkeste og mest slidsomme film om solidaritet, jeg har set ekstremt længe, og Marion Cotillard i hovedrollen manifesterer det slid med hele sin krop og sjæl. Så hep hep til den og hende!
Jeg håber også, at komitéen har sejhed nok i sig til at give Laura Poitras en Oscar for Edward Snowden-dokumentaren 'Citizenfour'. Jeg var ikke overvældet over dens filmsproglige nybrud, men den er enormt stærkt, fordi den er virkeligt god til at fortælle om det ubekvemme faktum, at det amerikanske folk (og vi) bliver overvåget i hoved og røv. Det ville være skønt at få den dokumentation i "the spotlight".
Annonse
Fra filmen 'To dage, en nat'
Fra Richard Linklaters roste film 'Boyhood', der tog 12 år at lave.
Oscaruddelingen finder sted søndag den 22 februar.
Se listen over årets Oscar nominerede film, på næste side.
