Peter Ingemann kone
SPONSORERET indhold

Peter Ingemann tror ikke på kriseløse ægteskaber: "Trine og jeg var på et tidspunkt ved at gå konkurs"

Vi skal turde vise det uperfekte i livet, mener tv-værten Peter Ingemann, som har startet sin egen lille revolution på Facebook. I denne uges ALT for damerne deler han ud af fem af sine egne uperfektheder – blandt andet om parforholdsskænderier og surmulerier.

Af:: Simone Brandt Hald og Susanne Baden Jensen Foto: Bo Brinch
01. aug. 2018 | Livsstil | ALT for damerne

De har kendt hinanden i 20 år, Peter Ingemann og hans kone.

Og han kalder hendes selv meget overbærende. Både når det gælder den populære tv-værts tendens til at rode, når han surmuler eller hans mange rejseplaner med arbejdet. Men selvom de skændes sjældent, så sker det altså.

LÆS OGSÅ: Kærlighed i krise: 5 tips, der kan fikse dit parforhold

For når man har været sammen så længe, vil der komme kriser. Ellers lever man i et fantasiløst og kærlighedsløst ægteskab, tror den populære tv-vært, der på et tidspunkt havnede i så stor en økonomisk krise med sin hustru, at de var ved at gå konkurs. Det fortæller han i denne uge ALT for damerne, som er på gaden torsdag.

Havde købt lejlighed i Tyrkiet

For nylig startede Peter Ingemann sin egen lille revolution på Facebook, hvor han har gjort det til sit projekt at skrue op for alt det uredigerede og middelmådige og ned for alt det polerede.

Han håber, at det kan få flere af os til at gøre det samme, så vi kan tage presset af hinandens skuldre. Derfor har ALT for damerne bedt tv-værten dele ud af fem af sine egne uperfektheder – og en af dem handler om at stå ved de mindre lette ting i et parforhold.

Selv har Størst-værten delt hverdag, fest og alt hvad dertil hører de seneste tyve år med hustruen Trine. Et af parrets store kriser var af den økonomiske slags, og den slags kan slide på forholdet, indrømmer han.

– Trine og jeg var på et tidspunkt ved at gå konkurs, fordi vi havde købt lejlighed i Tyrkiet og stod med to dyre huse i Danmark. Vi havde simpelthen købt, før vi havde solgt. Været dumme og taget munden for fuld ligesom mange andre danskere. Så ramte finanskrisen. Og en økonomisk krise gør altså bare ikke noget godt for et parforhold, for det bliver hurtigt en løftestang til konflikt og beskyldninger. "Det var også dig, der ville have den lejlighed" og den slags. Men hvis et parforhold var kriseløst, tror jeg også, det var fantasiløst og kærlighedsløst.

Peter Ingemann konePeter Ingemann med sin kone Trine til Billed-Bladets TV-GULD-fest sidste år. (Foto: Lars E. Andreasen/Her&Nu)

Man skal ikke være sammen for enhver pris

Når Peter Ingemann mener, at det er vigtigt også at dele de uperfekte sider af selv ens ægteskab, handler det om at nedbryde "myten" om, at det skal være perfekt hele tiden for at være godt.

– Det er ufattelig sjældent, vi skændes, men når vi gør, kan jeg godt mure mig inde i nogle timer og sidde og være sur eller køre min vej. Men man kommer jo til et punkt, hvor man finder ud af, at man har overreageret og selv har en del af skylden. Trine og jeg har en grundholdning om, at ingen er perfekte. Alle kan begå fejl. Sådan kommer vi altid videre fra et skænderi. Vi har trods alt kendt hinanden i 20 år, forklarer tv-værten.

Samtidig mener han, at der også kan være gode grunde til at gå fra hinanden. Han er selv skilsmissebarn – og der traf hans mor en rigtig beslutning, men det hele er en afvejning, og jagten på det perfekte bør vi alle stoppe med, lyder hans budskab.

– Jeg tror, vi mennesker generelt er meget kritiske. Hvis ikke man kan få den perfekte partner med den rigtige uddannelse og udseende, så vil man hellere undvære og få et barn selv. Det er lidt ligesom at lede efter guldkrukken for enden af regnbuen. Du kan lede og lede, og hver gang, du kommer frem, så er den væk. Men vi pisser alle sammen ved siden af potten, som man siger i Ry. Min mor gjorde helt rigtigt i at blive skilt fra min far, hun skulle nok have gjort det før, så man skal ikke være sammen for enhver pris, men meget kan løses, hvis man er lidt mere overbærende, tolerant og erkender, at vi er forskellige og fulde af fejl. Det at vælge hus og partner er sådan cirka det samme. Man må ofte gå på kompromis med huset eller beliggenheden, og i et parforhold er man også nødt til at gå på kompromis.

LÆS MEGET MERE I DENNE UGES ALT FOR DAMERNE

 

Her deler Peter Ingemann med en god portion selvironi og selvindsigt åbent ud af fem af sine egne uperfektheder:

Om at være barn af en kvartalsdranker, være en pinlig far, fortælle om sine hæmorider – og dele hvordan han, som mange af kollegaerne i mediebranchen, lider af dårligt selvværd.

KØB ALT FOR DAMERNE, NÅR DET UDKOMMER TORSDAG 2. AUGUST

Anbefalet til dig