Tester vi vores børn for meget?
Foto: Getty Images Lige fra vores børn er helt små, følges vores børn tæt af fagpersoner, som vurderer, hvor de små ligger på kurven, og om bla. sprog, motorik, sociale evner er alderssvarende. Er det for meget?

Debat: Tester, måler og vejer vi børn for meget?

Det synes 45 pct. af de adspurgte i en helt ny undersøgelse af Vores Børn. Lige fra de er helt små, følges vores børn tæt af fagpersoner, som vurderer, hvor de små ligger på kurven, og om sprog, motorik, sociale evner og you name it er alderssvarende. Mens nogle forældre ser de faglige vurderinger som en kærkommen hjælp, skaber de for andre stress og bekymring. For er der overhovedet plads til at falde uden for normalen? Nej, siger hele 78 pct. i undersøgelsen.

Det er eftermiddag, og Maja har hentet sin treårige søn, Carl, fra børnehave. Maja har haft en lang arbejdsdag på den folkeskole, hvor hun er lærer, og Carl er træt efter mange timer i institution, men familien har ikke fri. Ikke rigtigt. For Carls sprog er ikke helt på det niveau, der forventes af en treårig, og i stedet for at slappe af med legoklodserne på værelset eller en tegnefilm i sofaen skal han øve sig.

"Der var så meget, vi skulle arbejde på. S-lyden, k-lyden, sk-lyden, g-lyden. Vi forsøgte – så godt vi kunne – at lege det ind, men børn opfanger jo rigtig meget, og selv om Carl kun var tre år, kunne han godt mærke, at vi havde fokus på de ting, han ikke kunne. Der kom rigtig mange konflikter ud af det", husker Maja tilbage. Det er nu tre år siden.

Carls børnehave har gjort forældrene opmærksomme på det, de selv har haft en fornemmelse af, helt fra deres søn gik i vuggestue: At hans sprog halter bagefter. Mens vuggestuepersonalet ikke har fundet grund til at sætte ind, bliver forældrenes bekymring konkret, da børnehaven laver den sprogvurdering, som kommunerne lovpligtigt skal gennemføre på alle børn i tresårsalderen. Derudover skal forældrene også svare på et skema om deres barns sociale trivsel, og ud fra den er det børnehavens vurdering, at Carl også har visse sociale udfordringer.

"Han gik i børnehave med sin kusine, som han var rigtig gode venner med, og han legede mest med hende. Men det var som om, det ikke var nok, og vi blev opfordret til at lave legeaftaler med andre børn. Jeg følte, han skulle leve op til noget helt bestemt. Som om der var nogen, der havde besluttet oppefra, at ”nu er han tre år, så nu skal han passe ind i denne her boks”, siger Maja.

LÆS OGSÅ: Silja Okking: Alle forældre bør stille sig selv dette afgørende spørgsmål foran spejlet

Bump på vejen er helt normalt

Maja er ikke alene om at sidde med en fornemmelse af, at hendes barns udvikling skal følge et helt bestemt skema. I en ny undersøgelse, som Vores Børn står bag, svarer hele 78 %, at de oplever, at der ikke er plads til børns forskelligheder i vores samfund.

I Vores Børns undersøgelse svarer 61 % af de deltagende forældre, at de har oplevet at få henvendelser om deres barn fra eksempelvis en sundhedsplejerske, jordemoder, pædagog eller lærer omkring barnets motoriske, sociale, sproglige eller faglige udvikling. Hensigten er givetvis altid god, og sådan opfattes den også af de fleste forældre – ud af dem, der har modtaget en henvendelse, oplever 54 % den som positiv, mens 28 % opfatter den som noget negativt.

Som forældre har vi dog en tilbøjelighed til at pege fingeren ét helt bestemt sted hen, når vores børn ikke ligger lunt på gennemsnittet: På os selv. Det gælder også for de forældre, der i undersøgelsen har svaret ja til at være blevet kontaktet af en fagperson i forbindelse med sit barns udvikling. Af dem svarer 41%, at henvendelsen fik dem til at føle sig usikre på, om de selv har gjort det godt nok, mens 40 % blev bekymrede, og 34 % blev decideret kede af det efter henvendelsen. De følelser vækker genklang hos Carls mor, Maja, som understreger, at det er systemet, hun kritiserer – ikke fagpersonerne omkring hendes barn.

"Det var jo ikke pædagogerne i min søns børnehave, der havde opfundet de her vurderinger, så jeg bebrejder ikke dem noget – ikke dengang og heller ikke i dag. Men det var ubehageligt at sidde til et møde, der kun handlede om de ting, Carl ikke var god til, for selv om vi i det store billede havde en dreng, der fungerede, kom det andet til at fylde enormt meget, og jeg fik en følelse af, at mit barn skulle optimeres. Det, tror jeg ikke, var gavnligt for hverken ham eller os som forældre", siger Maja.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Syv ud af ti forældre ville ønske, de skældte mindre ud

Tester vi for meget?

45 % svarer i undersøgelsen, at de mener, at børn i dag testes, evalueres og vurderes for meget. Men det er en tendens, der deler vandene, for på den anden side mener 40 %, at mængden af tests og vurderinger er tilpas.

De fleste synes sikkert, at det er positivt, at systemet støtter op om de børn, der har et reelt behov. Men samtidig skal vi huske, at ikke alle skal vokse op og blive verdensmestre, mener lektor på RUC Thomas Gitz Johannesen, som gerne vil stille spørgsmålet, om der ikke er nogen ting, der er okay ikke at øve sig på? Han ser tendensen med at optimere vores børns evner i snart sagt alt som en forløber for tolvtalskulturen.

"Der mangler en form for tillid til, at hvis de voksne omkring barnet gør det godt nok, så skal det nok gå okay, også selvom barnet ikke får 12 i alt. Der hersker en forestilling om, at hvis vi ikke har planlagt det hele, testet det hele og lavet en plan for, hvordan vi lever op til de her krav, så går det galt. Risikoen er, at det forplanter sig i en frygt og stress hos forældrene, fagpersonerne og også barnet selv."

Professor emeritus Niels Egelund ønsker heller ikke et ensidigt fokus på børns fejl og mangler. Men han mener ikke, at det er ideelt at gå på listefødder med en eventuel bekymring om et barn af frygt for at såre forældrene. For i den store sammenhæng er det vigtigste at fange de børn, der har et behov for en særlig indsats, så de kan komme godt på vej i livet.

"Tanken er ikke, at barnet og forældrene skal slås oveni hovedet med de ting, der ikke går så godt. Der skal være fokus på det hele barn, og det mener jeg også, at en professionel pædagog kan. Men vi ved, at de første tre år i et barns liv er afgørende for resten af livet, og hvis der er noget, der går skævt her, er det væsentligt nemmere at sætte ind med ekstra støtte, end når barnet kommer i skolealderen. Og ja, langt de fleste børn udvikler sig normalt, men vi ved, at 15-20 % får nogle problemer at slås med i skolen fagligt eller socialt, og dér synes jeg, det er sympatisk, at vi prøver at fange dem, der halter bagud", siger professoren.

Hvis Maja kunne gå tilbage i tiden og give sig selv et råd, dengang hun sad og øvede lyde med en udmattet søn efter børnehave, ville det være at slappe af og stole på, at det hele nok skulle gå.

Hun kan naturligvis ikke vide, hvad der var sket, hvis hun og hendes mand ikke havde brugt dag efter dag på at øve sk-lyden og arrangere legeaftaler med børn, som Carl ikke opsøgte af sig selv. Men hun tror ikke, at alle anstrengelserne gjorde den store forskel, og i dag føler hum, at det ville have været langt bedre for Carl, hvis fokus havde været mere på det, der fungerede for ham, i stedet for at pilen igen og igen blev drejet over på områder, hvor han ikke fulgte den snorlige linje.

Af hensyn til familiens privatliv optræder Maja og Carl kun med fornavne i denne artikel.

Læs hele artiklen i magasinet Vores Børn, som er på gaden nu. Her finder du blandt andet forklaringen på, hvorfor Danmark begyndte at indføre test af børn.

Om undersøgelsen

78 % mener, at vores samfund ikke levner plads til børns forskelligheder.

61 % af forældrene i undersøgelsen har oplevet, at en fagperson har henvendt sig omkring deres barns motoriske, sociale, sproglige eller faglige udvikling. Ud af dem opfattede knap hver tredje
(28 %) henvendelsen negativt, mens over halvdelen (54 %) opfattede den positivt.

I 45 % af tilfældene har henvendelsen handlet om sproglige færdigheder, 41 % om motorik,
29 % om adfærd, 26 % om vægt og 25 % om sociale færdigheder.

Ud af de 61 %, som er blevet kontaktet af fagpersonale angående deres barns udvikling, svarer 41 %, at henvendelsen gjorde dem usikre på, om de selv har gjort nok. 40 % blev bekymrede over henvendelsen, mens 34 % ligefrem blev kede af det. 26 % svarer, at det var en hjælp for dem, og
21 % at det føltes trygt.

54 % føler sig som dårlige forældre, hvis deres barn falder uden for normalområdet i forhold til dets sproglige, sociale, motoriske eller faglige udvikling. Ligeledes er hele 56 % bange for, at andre opfatter dem som dårlige forældre, hvis deres barn falder uden for normalområdet i forhold til dets sproglige, sociale, motoriske eller faglige udvikling.

45 % af forældrene i undersøgelsen mener, at børn bliver testet, evalueret og vurderet for meget, mens 40 % mener, det er tilpas. Kun 6 % mener, børn bliver testet for lidt.

Sådan gjorde vi

1.121 forældre med børn i alderen 0-10 år har gennemført undersøgelsen, og 99 procent af respondenterne er kvinder. Besvarelsen er indsamlet i december 2020, og deltagerne er rekrutteret via Vores Børns, ALT for damernes og Boliglivs Instagram- og Facebook-profiler. Undersøgelsen er gennemført af Story House Egmonts analyseteam for Vores Børn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Institution, Familieliv, Mor, Far, Forældre og Skole