Må man opdrage andres børn?

Foto: Getty Images Er det egentlig ok at opdrage andres børn? Nej, mener familieterapeut Fie Hørby.

Familieterapeut Fie Hørby: Det er aldrig ok at blande sig i andres børneopdragelse

Vi er mange, der har holdninger til opdragelse – også når det gælder andres børn. Men det er ikke ok at blande sig. Det mener familieterapeut Fie Hørby, som i stedet råder til at være nysgerrig på, hvorfor andre forældre går anderledes til værks, når det handler om opdragelse. Måske du endda kan lære noget.

Vi er mange, der har holdninger til opdragelse – også når det gælder andres børn. Men det er ikke ok at blande sig. Det mener familieterapeut Fie Hørby, som i stedet råder til at være nysgerrig på, hvorfor andre forældre går anderledes til værks, når det handler om opdragelse. Måske du endda kan lære noget.

Du kender det måske. Du er ude at handle, dit barn er træt og svarer igen, og er i det hele taget ikke det allerbedste udgave af sig selv, da en fremmed pludselig kommenterer, at: sådan taler man da ikke til sin mor, lille ven. 

I podcasten Børnepsyk på Talk Town dykker familieterapeut Fie Hørby sammen med chefredaktør for magasinet Vores Børn, Mette Hovmand-Stilling, ned i opdragelsen af børn – ikke af egne, men af andres børn.

For mange har holdninger til, hvordan vi skal bære os ad med de små poder. Måske vi endda selv har lyst i ny og næ til at opdrage på vores børns legekammerater, som er på besøg, og som måske hopper i sofaen eller bruger et sprog, som vi ville ønske, vores egne børn ikke kendte til - endnu.

Men kan vi så sige noget? Hvornår er det egentlig ok?

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil mit barn ikke sove?

Opdrag ikke på andres børn

Ifølge familieterapeut Fie Hørby er der aldrig et tidspunkt, hvor det er i orden at blande sig i andres børneopdragelse.

”Det er der faktisk slet ikke. Det betyder ikke, at det ikke er ok at blande sig i det hele taget eller at give sig til kende, men det betyder, at man skal sige noget om sig selv i stedet for at sige noget om de andre," siger familieterapeuten og giver følgende eksempler:

 “Jeg vil ikke have, at du hopper i sofaen, men du er velkommen til at hoppe på vores trampolin.”

“Det er vigtigt for mig, at der er kage til alle, så jeg vil ikke have, at du tager flere stykker nu.”

“Jeg kan ikke lide, du hiver i mig. Sætter du dig ikke her ved siden af mig i stedet? jeg vil meget gerne høre, hvad du har at sige.”

På denne måde bliver vi på egen banehalvdel, mener Fie Hørby, og hun minder om, vi som forældre skal passe på med at hive vores meninger og holdninger ned over andres børneopdragelse:

”For folk vil det allerbedste for deres børn. Måske vi i stedet du skal kigge på, hvorfor forældrene gør det anderledes i stedet for at fordømme?”

Hvorfor har vi lyst til at blande os?

Men hvorfor er det i grunden, vi har lyst til at blande os? Og hvorfor må vi ikke, når vi nu er overbeviste om, at det er den rigtige måde at gøre det på – og altså bedst for barnet?

”Opdragelsen af vores børn er sårbart for os, fordi vores børn er så betydningsfylde for os, og fordi vi nemt ser vores børn som en direkte forlængelse af os selv. De allerfleste af os gør os mange tanker om, hvilken opdragelse der er bedst at give dem, så at blive kommenteret, bebrejdet, eller kritiseret for sin opdragelse kan ramme os dybt som skyld og skam. Mange af os er samtidig meget hårde ved os selv som forældre, og det, vi gør mod os selv, gør vi også mod andre. Så når vi er meget dømmende over for os selv, bliver vi det nemt over for andre,” siger hun.

”Og det betyder, at vi hurtigt går ind og dømmer på måden, de opdrager på. Er det den gode eller dårlige måde – altså efter vores mening,” siger Fie Hørby.

For ifølge familieterapeuten er vi alle sammen blevet døbt og dyppet i en opdragelse af nogle meget stærke overbevisninger om, hvad der er rigtig og forkert.

”Se bare på nutidens forældregeneration, som jo er vokset op med, at voksne rundt omkring dem tit lige syntes, de skulle have en kommentar med på vejen. Det er arvegods - de er selv blevet opdraget sådan,” siger hun. 

Så når vi møder noget, der foreslår, at det kan være på en anden måde, så bliver det nemt en konflikt, forklarer familieterapeuten. Vi er optagede af; hvem er rigtig, og hvem er forkert?

”Vi vil så gerne høre til, så hvis vi er bange for at blive dømt forkerte, kan vi give køb på vores egne værdier bare for at høre til – og så får vi skabt en enighedskultur, som ikke giver plads til vores naturlige forskelligheder,” siger Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: Bruger dit barn skærmen som trøst?

Vi må gerne opdrage forskelligt

Ifølge Fie Hørby har det i mange år været en tradition at sige noget til og opdrage på andres børn. Heldigvis ligger der et skift i vores børnesyn – og faktisk også menneskesyn - som er langt mere nuanceret end tidligere, forklarer familieterapeuten:

”Og det er, at vi kan have lov at have det, som vi har det, uden det skal skille os ad.”

Hvis vi alligevel skal hjælpe andre i relationen til vores børn, så mener familieterapeuten, at det allervigtigste er, man kan høre på vores stemme, at vi kommer i hjælpens ånd.

”For kommer vi med en lidt kritisk og bebrejdende tone, så føles det som et angreb. Og man får måske et lille chok. Så føler man sig forkert. Og det vil kunne aktivere et angreb den anden vej rundt. Det gavner ingen,” siger hun.

Du kan helt gratis lytte til anden sæson af podcastserien ’Børnepsyk’ på Talk Town, Spotify eller iTunes, som gennem 10 episoder kommer rundt om emner som søvn, stress og venskaber blandt børn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Podcast og Børneopdragelse