Når venskaberne forsvinder efter børn: ”Jeg havde ingen at spejle mig i”

Margit Vindelev på 30 år kan tydeligt huske den altomsluttende følelse af ensomhed. Hendes stemme er ikke langt fra at knække, da hun skal sætte ord på sine minder fra dengang, hun havde det sådan.

"Jeg havde ikke nogen at spejle mig i. Da mine gamle veninder en enkelt gang kom på besøg, sad jeg der med min store mave og alkoholfrie øl, mens de gjorde sig klar til bytur. Det var så hårdt, at jeg ikke længere kunne være en del af deres verden, og de heller ikke kunne være en del af min", siger hun.

Margit er en af de mange mødre, der har prøvet at føle sig ensom. Foreningen Bedre Barsel lavede i 2020 en undersøgelse af ensomhed blandt gravide og nybagte mødre og fandt, at op mod hver tredje mor føler sig ensom, hvor det kun gælder otte procent af den gennemsnitlige befolkning. Og Corona har med stor sandsynlighed fået procentdelen endnu højere op. For siden lockdown i marts 2020 har alle mødregrupper og andre sociale begivenheder for mødre og børn været lukket ned, og myndighederne har frarådet alle danskere at se deres venner til andet end en gåtur. Følelsen af at være isoleret fra sit netværk har derfor forstærket tendensen til ensomhed blandt mødre.

"Selvom mødre måske kan trøste sig med, at det ikke kun er dem, der er isolerede lige nu, mangler de virkelig de her mor-fællesskaber, som ikke findes for tiden. Tabet af fællesskaberne og den sociale kontakt med veninderne er et stort problem, for uden den er man meget mere udsat for ensomhedsfølelser", siger psykolog Anne Rom, der har fokus på netop forældreskab.

Og det er bestemt ikke kun nybagte mødre, der kan blive ramt af ensomhed. Mødre er generelt en udsat art, fordi de ikke har tid til at se deres venner særlig ofte. Med både en familie, et hjem og et arbejde, der skal passes, ryger vennerne af gode grunde ret langt ned på prioriteringslisten, og for mange mødre bliver venskaber noget, de enten dyrker meget sjældent eller helt overfladisk. Kombinationen af ikke at have tid til at se sine venner og føle sig isoleret kan gøre, at mødrene ikke får talt om de bekymringer og negative følelser, de har. Det sætter dem i en udsat position, hvor de nemt kan føle, at de ikke gør det godt nok, og at de er de eneste, der ikke lever op til moropgaven.

"At få et barn vender op og ned på stort set alt. Barnets behov er i første række, og hele ens livssituation ændrer sig fuldstændig. Det har man brug for at reflektere over sammen med sine venner og snakke om følelserne og bekymringerne. Man kan blive så frustreret over, at barnet bare græder og græder, eller at man kommer til at skælde sit barn ud, og de her følelser af ikke at slå til skal man lufte for nogen. For så finder man ud af, at andre mødre også har det svært nogen gange. På den måde er venskaber en beskyttelsesfaktor. De gør dig mere robust og ruster dig til at klare udfordringer", siger direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen.

Venskab handler om accept

Venskaber er helt grundlæggende for os mennesker. Vi er sociale væsener, som har brug for at blive accepteret af flokken og undgå udstødelse. Men den norske filosof Helge Svarre har proklameret, at vi i dag lever i venskabets tidsalder, hvor venskaber betyder endnu mere end tidligere. Før var landsbyen og ens ægtemand- eller hustru de relationer, vi havde gennem hele livet. Men i dag, hvor vi ikke længere har tæt kontakt med naboen, og nærmest halvdelen af danskerne bliver skilt, er det venskaberne, der er de eneste stabile relationer, vi har. Og særligt for mange kvinder har tætte venskaber en meget stor betydning.

"Mange kvinder bruger deres veninder som livsvidner. De følger med i hinandens liv på en meget høj frekvens. Ofte vil de se deres venner ansigt til ansigt og have aftener eller weekender sammen, hvor de taler om alt, der rører sig. Min erfaring er, at mænd oftere er vant til at se deres venner sjældnere og måske også mere overfladisk. Der er stadig en tendens til, at kvinders venskaber har en mere fortrolig karakter, hvor den følelsesmæssige del af livet oftere er samtaleemne", siger familieterapeut Kathrine Hemmingsen, der har særligt fokus på at rådgive mødre.

Venskaber er kendetegnet ved, at alle parter kan føle sig trygge i hinandens selskab. Det er et frirum, hvor man tør at blotte sig og være ærlig, uden det har nogen konsekvenser. Det er her, man kan få sagt de ting, der rumsterer indeni, og som måske er svære at lufte over for ens partner, familie eller kolleger. Og det er her, man kan fortælle om alt det dejlige, der sker i ens liv, som særligt venner kan unde en.

"Venskab er en højere grad af accept end blot at være inkluderet i en gruppe. Et godt venskab kan give bekræftelse af den, man er, og en anerkendelse og accept af ens følelser. Hvis man har en ven, man er tryg ved, har man nemmere ved at blotte sig. For der er større chance for at blive positivt modtaget, når man gør det", siger Anne Rom.

LÆS OGSÅ: Caroline spurgte sin kollega: Vil du have et barn med mig?

Venner er skammens modgift

Når det hænder, at man som mor er løbet tør for overskud og ikke føler, at man kan gøre det så godt, som man gerne vil, så er det, at utilstrækkeligheden og skammen kan komme snigende. Måske har man skældt ud, ladet barnet se for meget fjernsyn, eller drømt sig langt væk fra madpakker og dårlig søvn. Men i hvert fald slår man formentlig sig selv i hovedet og føler, at ens evner som mor er kommet til kort. Og her kan et venskab være livsvigtigt.

"Når man som mor ikke kan leve op til normerne og ens egne forventninger, kan en veninde give trøst ved at vise forståelse og anerkendelse, når man føler sig utilstrækkelig og som en fiasko. Den her forståelse og anerkendelse bekæmper skam og forkerthedsfølelser. Ved at tale om de negative følelser, kan man altså få et mildere blik på sig selv. Jo mere du tænker, at du er god nok, jo mere hjælper du dig selv til at være nærværende over for dig selv og dine børn", siger Anne Rom.

Venskaber går ikke kun ud på at acceptere og anerkende hinanden. De er også vigtige til at gøre os bevidste om, at vi bestemt ikke er alene om at føle os utilstrækkelige og forkerte nogle gange. For det gør vores venner også. De har også haft konflikter med deres børn og kunne virkelig godt bruge et glas vin og en god nats søvn. Fuldstændig lige som os selv.

"Hvis vi har nogen at dele vores bekymringer med, så finder vi ud af, at det ikke kun er mig i hele verden, som syntes det her er svært. At man selv dur lige så godt, som de fleste andre. Det kan regulere os at være sammen med andre, der har oplevet det samme. Så forstår vi, at vi ikke er alene. At andre også har det sådan, og at de kan kigge på os med varme øjne. Det er bare så vigtigt. Uden det bliver vi nemt ulykkelige", siger Kathrine Hemmingsen.

Alle typer af venskaber kan give én styrke og nedbryde skam. Men det er især andre mødre, som står nogenlunde samme sted i livet som en selv, der virkelig kan nikke genkendende til ens bekymringer. For de ved godt selv, hvor svært det er at få babyen til at spise mos, eller hvor overvældende det er at sende sit barn i skole for første gang.

"Alle typer venskaber kan berolige én, men især andre mødre, der står samme sted som en selv. Der er stor forskel på at blive rummet af sine venner og så være i et fællesskab, hvor man oplever genkendelse. Hvor alle er i samme båd, og man på en måde har en lille klub sammen. Så er man ikke alene, og så kan man se, at der ikke er noget galt med en", siger Kathrine Hemmingsen.

Ensomhed forstærker skammen

Til gengæld er der også mange mødre, som ikke er med i en klub. Måske er deres gamle venskaber gledet ud i sandet. Måske er man vidt forskellige steder i livet og har ikke haft tid til at holde venskaberne ved lige. Eller måske har man bare aldrig rigtig haft nogle tætte, gode venner at læne sig opad. Og de her mødre står i en ekstra udsat position for at blive overvældet af negative følelser. For de har ikke nogen, der kan dulme deres bekymringer og fortælle dem, at deres følelse af utilstrækkelighed er helt normal.

"Ensomhed er et produkt af skam og vice versa. Når man ikke lever op til fællesskabets normer og forventninger til, hvordan man er mor, kan man føle sig forkert, og der kan opstå frygt for at blive ekskluderet. Og den følelse kan bremse en fra at række ud og fortælle om det, der er svært, så man ender med at blive isoleret. Samtidig kan følelsen af at være forkert sprede sig til andre dele af moderskabet, og det kan godt udvikle sig til en depression eller stress", siger Anne Rom.

Derfor er det også den gruppe af mødre, som oftest udvikler fødselsdepressioner. Og hvis du samtidig er enlig mor, er risikoen for at blive ramt af ensomhed ekstra stor.

"Mange forældre er alene uden en partner, og så er det ekstra hårdt. Hvis man er alene, har man ikke nogen at dele historien om sit barn med. Man har ikke nogen at dele sorger og glæder med. Og særligt i de svære situationer og i kriserne kan det have store konsekvenser ikke at have nogen. Det forstærker krisen, hvis man er isoleret og ikke har venskaber, der har ens ryg", siger Ninna Thomsen.

Fordi ensomhed er sådan et stort problem blandt mødre, bliver der sat flere og flere netværk i verden, som skal hjælpe de her mødre til at blive en del af et fællesskab. Et af dem er Momunity. Et landsdækkende fællesskab, som mest foregår digitalt, men også har events for mødre. Et andet er foreningen Alenemorskab, som er skabt af enlige mødre, der selv har kæmpet med ensomhed. Deres mål er at bryde tabuet om skam og ensomhed ved at skabe et netværk for enlige mødre, hvor de kan tale åbent om deres følelser og tanker.

"Vi får dagligt henvendelser fra stærke alenemødre, der rækker ud og fortæller om deres oplevelse med en kæmpe ensomhed i deres hverdag. Mange bånd er blevet knyttet gennem vores forening i de forskellige bydele, hvor blandt andet madklubber, legeaftaler og drinksaftener er blomstret op. Vi har brug for hinanden som mennesker, og der er ingen skam i at sige det højt", siger medstifter af Alenemorskab Maria Dønkjær.

LÆS OGSÅ: Hamsterhjul i børnefamilien: Sådan får du mere glæde ind i hverdagen

Endelig havde jeg nogen at tale med

En årsag til, at mange bliver ramt af ensomhed, er, når man ikke får børn samtidig med ens venner. Hvis du er den eneste i vennekredsen, der har taget hul på det nye og fuldstændig livsomvæltende kapitel, som moderskabet er, så har du pludselig ikke særlig meget til fælles med dem uden børn. For mens du er optaget af søvnrytmer, Gurli Gris og minimumsnormeringer, så har dine venner måske travlt med karriere, dating og dem selv. Selvom du og dine venner bør forsøge at vise forståelse og støtte hinanden, så kan det til tider være svært at spejle sig i dem.

Det oplevede Margit Vindelev, da hun som gravid flyttede hjem til sin barndomsby Aalborg med kæresten. Pludselig var hun langt fra København og hendes venner. Og selvom flere af dem tog den lange togtur for at besøge hende, var de et helt andet sted i livet, end hun var. Derfor blev Margit Vindelev overvældet af ensomhed og savnede den, hun var engang.

"Jeg havde ikke nogen at spejle mig i, og derfor var jeg dårlig forberedt på det, jeg skulle igennem. Jeg ville så gerne fortsætte med at være gamle Margit, der var spontan og susede derudaf. Men det kunne jeg ikke være, og det var frustrerende. Jeg prøvede at snakke med min mor, men det var så længe siden, hun selv havde været gravid, at hun ikke rigtig kunne relatere til det", siger hun.

Men så skete der lidt af et mirakel. En dag ringede hendes telefon, og i den anden ende var en gammel barndomsveninde fra Aalborg. Veninde sagde: “Hej, jeg hører du er gravid og er flyttet hjem. Jeg er også gravid, og det er en af vores andre gamle veninder også, så måske vi skulle mødes?”

"Jeg græd og græd af glæde. Det var en kæmpe lettelse pludselig at have venner i samme båd som mig, og som endda boede i Aalborg! Endelig havde jeg nogen at tale med om alt det svære. Et frirum, hvor vi kunne snakke om alt fra svamp og gråd til parforhold. De var der for mig, og jeg mærkede et fælleskab, hvor jeg godt måtte sige noget skamfuldt. Bare det at sige mine tanker og følelser højt var en hjælp. De havde ingen forventninger og så på mig med milde øjne. Det kunne en kæreste aldrig erstatte", siger Margit Vindelev.

Meld dig ind i et fællesskab

Hvis man ikke er så heldig som Margit Vindelev og pludselig genopdager gamle venner, så kan man gøre mange andre ting for at blive en del af et fælleskab. En af de mest oplagte er at tilmelde sig en mødregruppe. Her finder rigtig mange mødre nye venner, fordi alle står i samme situation. Og netop når alle står i noget nyt og sårbart, er det nemmere at opnå fortrolighed.

"Mødregrupper er en vej ind i et socialt fælleskab, hvor man kan dele moderskabet med hinanden, fordi man er samme sted. Men det er rigtig vigtigt også at turde tale om de sårbare ting i en mødregruppe, så det ikke bare bliver et glansbillede, hvor man kun fortæller om det positive. Det skal være et sted, hvor man kan snakke om skam og alt det vanskelige", siger Ninna Thomsen.

Hvis du ikke ligefrem er nybagt mor, kan du også prøve at skabe relationer til de andre forældre i dit barns dagtilbud eller skole. Ligesom i mødregruppen har de andre forældre børn på samme alder som dine og kan ofte forstå og rumme dine udfordringer og glæder. Derudover er der mange andre fælleskaber, man kan blive en del af med sit barn.

"Det er en god ide at gå til noget med sit barn, hvis man har overskuddet. Det kan være svømning, yoga eller en helt tredje aktivitet . Og så får mange også venskaber online. Ved at være en del af en facebook- eller instagramgruppe og skrive med nogen, kan man udvikle en relation, hvor man også ringer til hinanden og ses privat. Facetime og sms er rigtig godt, for så har man en ven i lommen. Det kan måske være nemmere at starte på den måde, hvis man ikke har så gode oplevelser med at få venner", siger Kathrine Hemmingsen.

Men det er også vigtigt for andre at forstå, at det ikke kun er mor, der skal række ud og gøre en masse for at få venner. Pårørende og venner har et ansvar for at støtte moren, vise interesse og tage kontakt. For når hun har rigeligt at se til, kan det være uoverskueligt også at skulle invitere på kaffe.

"Det er urimeligt at lægge det hele over på mødrene og forvente, at de rækker ud, når de er allermest pressede. Mødrene har brug for, at andre tager styringen på relationen. At man lige ringer eller kommer forbi, uden hun skal tage initiativ til det. Mange tror måske fejlagtigt, at når en nybagt mor har brug for ro, så betyder det, at hun ikke vil forstyrres. Men fjorten dage efter fødslen tager far på arbejde, og så sidder hun bare der alene. Og det er altså ikke lige der, vi skal tænke, at hun nok helst vil være i fred. Det tror jeg faktisk, de færreste vil. Og det gælder også i resten af moderskabet. Men netop når vi har mest brug for mennesker, er det samtidig allersværest at række ud efter dem", siger Kathrine Hemmingsen.