Sara Lygum
SPONSORERET indhold

4 ting, du (måske) ikke vidste om Sara Lygum

Hun har hjulpet masser af danskere med at finde deres drømmebolig, og lige nu er hun aktuel i den nye sæson af det populære tv-program 3 x Beliggenhed. Men hvem er den smilende boligekspert egentlig? Lær Sara Lygum at kende (lidt bedre) her.

Af:: Pernille Lewinsky Kofoed Foto: Michael Stub og Anthon Unger/Her&Nu
30. jun. 2021 | Bolig | ALT.dk

Den 42-årige Sara Lygum har i mere end seks år været vært på det populære tv-program Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, hvor hun hjælper danskerne med at finde en ny bolig. Men hvor godt kender du egentlig den smilende og sympatiske fynbo? Vidste du for eksempel, at Sara Lygum er spirituelt anlagt – og at hun drømmer om at være med i Vild med Dans?

Læs med og bliv (lidt) klogere på boligeksperten Sara Lygum.

1. Beliggenhed betyder 100 pct. for hende

Sara Lygum er ikke i tvivl om, at beliggenheden er det vigtigste, når man skal købe bolig. Og det var også beliggenheden, der var helt afgørende, da den kendte tv-vært efter sin skilsmisse skulle finde et nyt hjem til sig selv og hendes to børn.

- Jeg lever i en skilt familie, og for mig er det værdifuldt, at jeg er tæt på det sted, hvor mine børn har deres hverdag. Vi er to parter, der har valgt at bo i præcis samme nærområde, for så er det fuldstændigt uforandret for børnene. Det kan godt være, man skal gå 100 meter mere fra den ene end den anden, men det er det, pointerer hun.

LÆS OGSÅ: 6 ting, du (sikkert) ikke vidste om Christian Degn

2. Slapper af med løb og yoga

Efter at Sara Lygum sagde sit job op som ejendomsmægler for at koncentrere sig om rollen som tv-vært, nyder hun at have mere tid.

- Det er så dejligt at have mere tid til mine børn, og at de bare kan tage direkte hjem, når de har fri. Der er noget hyggeligt ved det. Der er meget mere tid til nærvær, og det er mine børn meget glade for, siger hun til Ekstrabladet.

- Derudover kan jeg bruge tiden på at være rolig. Jeg løber meget og går til yoga. Det er jo på en eller anden måde som om, at jeg har fået livet foræret igen, og det er simpelthen så skønt, siger hun med et smil. 

3. Det spirituelle fylder meget

Tv-værten Sara Lygum tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi lige kan se. Gennem årene har hun taget det spirituelle mere og mere til sig og føler, at hun træffer bedre valg, når hun lytter til sin intuition i stedet for til sin fornuft.

- Jeg er faktisk meget spirituel, og jeg søger meget det spirituelle og bruger det i mit liv. Det er virkelig noget, jeg tror på helt ind i hjertet. Jeg bruger rigtig meget min intuition – også i svære situationer – og tror, at hvis vi som mennesker søger ind i os selv, så har vi selv de svar, som vi ofte søger uden for os selv, fortæller hun til BT

4. Helt vild med dans

Selvom hun de seneste 6 år har været vært på Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed og ikke umiddelbart har andre projekter på programmet, så vil hun ikke afvise, at vi måske en dag får hende at se i ”Vild med dans”. Sara Lygum kunne nemlig rigtigt godt tænke sig at deltage i det populære danseprogram, hvis hun fik muligheden.

– Det kunne sagtens være, at jeg ville sige ja. Jeg tænker, at det er sjovt, og hvis man kan grine af sig selv, så når man langt, siger danseglade Sara Lygum i et interview med Se & Hør.