Barsel – Inspiration til hvad du skal lave med baby

Hvornår må jeg gå på barsel? Hvor lang tid varer barselsorloven? Skal jeg holde holde kort eller lang orlov? Og ikke mindst: Hvad skal jeg lave, mens jeg er på barsel?

Her på siden finder du inspiration til, hvad du skal få tiden til at gå med, når du går derhjemme med en lille ny.

Derudover får du også det store overblik over, hvilke regler og rettigheder der gælder for dig på barsel, og hvad du skal huske at gøre før og efter, du er gået på barselsorlov.

Læs mere

Barsel: Hvad skal jeg lave?

Der er mange muligheder for, hvad du kan lave, mens du er på barsel. Du kan f.eks. gå til:

Du kan også takke ja til kommunens tilbud om at blive en del af en mødregruppe. Sammen kan i trave ture med barnevognene, gå til f.eks. bayrytmik eller babysvømning sammen, tage en tur i babybio og generelt støtte hinanden i jeres nye roller som mødre. Er du i tvivl om, hvorvidt en mødregruppe er noget for dig, kan du læse mere i artiklen "Mødregruppe – er det noget for dig?". 

Hvor mange uger kan jeg holde barsel?

Som forældre har I ret til i alt 52 uger med barselsdagpenge. Synes du, det er svært at gennemskue, hvordan de 52 uger bliver fordelt, er du sikkert ikke alene. Systemet kan være svært at gennem skue. Vi forsøger her at forenkle det en smule:

  • Som gravid kan du gå på barsel 4 uger før din terminsdato. Går du over tid og føder efter termin, bliver denne periode forlænget. Føder du før tid, bliver perioden afkortet. Føder du f.eks. i uger 39 kan du altså ikke lægge den uge, du ikke får brugt inden din termin, oven i resten af din barsel. I nogle tilfælde kan gravide få lov at gå på barsel allerede 8 uger før termin. Det afhænger afhænger af din overenskomst.
  • Mor har ret til 14 ugers barselsorlov efter fødslen.
  • Far eller medmor har ret til to ugers fædreorlov efter fødslen. De skal ligge inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Mange lægger dem i de to første uger efter babys ankomst, så den lille familiekan lære hinanden at kende, og mor kan få så meget som muligt hjælp i de første uger med den lille ny.
  • Herefter har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i 32 uger. Dog har I kun ret til 32 ugers dagpenge. Det vil sige, at holder i begge orlov i 32 uger, er det kun den ene af jer, der kan få udbetalt dagpenge.
  • Orloven kan forlænges yderligere med enten 8 eller 14 uger. I har dog ikke ret til dagpenge i mere end 32 uger. Ansøg jeres kommune for at finde ud af, hvilke muligheder der er for at fordele dagpengene over en længere periode.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Hk.dk

Barsel far og baby

Hvor meget barsel kan far få?

Far eller medmor har ret til to ugers fædreorlov efter fødslen. De skal ligge inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Herefter har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i 32 uger. I har dog ikke ret til, at begge for dagpenge i perioden.

Hvilken dag starter min barsel?

Som gravid har du ret til at gå på barsel fire uger før din termin.

Hvornår og hvordan får jeg løn under barsel?

Om du får løn under barsel afhænger af dine ansættelsesforhold. Nogle har ret til løn under en del af barslen, mens de, der ikke får løn, til gengæld har ret til barselsdagpenge. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler dig barselsdagpenge.

Kilde: Hk.dk

Barsel på SU

Er du studerende og bliver gravid har du ret til barselsdagpenge, hvis du holder orlov fra din uddannelse, stopper din SU, melder dig ledig hos din a-kasse og stiller dig til rådighed.

Kilde: Su.dk

Når din barsel slutter

Når din barsel slutter, skal du igen tilbage på job, men det er en helt ny hverdage, der møder dig, end den, du kendte til, inden du blev forælder.

Derhjemme skal I forberede jer på nye rutiner og finde ud af, hvordan I gerne vil have hverdagen til at køre. Hvem afleverer og hvem henter? Skal en af jer gå ned i tid for at få puslespillet til at gå op, eller kan i få en bedsteforælder til at hente en gang eller to om ugen?

Du skal også forberede dig på, hvordan du vil klare den første tid tilbage på job. I starten vil du måske ikke føle dig lige så skrap som førhen. Du får sandsynligvis ikke sovet så meget om natten, som du plejede. Du kan ikke som før slappe af, når du kommer hjem om aftenen. Og måske tågerne fra din ammehjerne endnu ikke er lettet. Du kan ikke forvente at kunne præstere som du kunne, inden din barsel. Læs mere om, hvordan du overlever den første tid som udearbejdende forælder i artiklerne "10 trin: Fra barsel til job" og "Overlevelsesguide: Fra barselsboble til fuldtidsjob".

På ALT.dk kan du finde mange flere artikler om blandt andet graviditet, fødsel  og hverdagen med en baby fra Vores Børn, ALT for damerne, Eurowoman, Fit Living, Hendes Verden og Hjemmet.