-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Mor- og barn øvelser: Sådan træner du sammen med dit barn
Personlig træner Sara Jin Smidt giver dig her en række effektive og sjove øvelser til dig og din baby.
MOR- OG BARNØVELSER
Otte uger efter din fødsel skal du til undersøgelse hos egen læge. Bliver du erklæret klar til at genoptage din træning og dit sexliv, kan du gå stille og roligt i gang. Og har du et lille barn, har du faktisk også verdens bedste og sødeste levende kettlebell.
BABY SIT-UPS
TRÆNER: Mave og arme.
SÅDAN GØR DU: Læg dig på ryggen med din baby i strakte arme. Lav en mavebøjning, mens du holder armene strakte mod loftet og din baby helt ud fra kroppen. Rul langsomt tilbage over rygsøjlen til udgangspunktet. GENTAGELSER: 3 x 10
BABY SQUATS
TRÆNER: Ben og balder.
SÅDAN GØR DU: Tag udgangspunkt i en squatposition med fødderne i skuldrebreddes afstand, og hold din baby ud foran dig. Pres dig selv op igennem gulvet, og stræk armene, så du ender oprejst med din baby i strakte arme over hovedet. Skub hoften bagud, læg vægten på hælene, mens du holder fødderne i gulvet, og bøj armene, så du ender i din udgangsposition.
GENTAGELSER: 3 x 10
LUNGES
TRÆNER: Ben og balder.
SÅDAN GØR DU: Stil dig oprejst med fødderne i hoftebreddes afstand og hold din baby i armene ind til kroppen. Lav et udfald, så begge knæ ender i 90 graders vinkel, og overkroppen er i en lige linje over forsiden af bagerste lår. Skub dig selv tilbage til dit udgangspunkt igennem forreste fod, og skift ben. Spænd godt op i din core under udfaldet, så du holder overkroppen ret under hele øvelsen.
GENTAGELSER: 3 x 20
RUSSIAN BABY TWIST
TRÆNER: Skrå mave og ryg.
SÅDAN GØR DU: Sæt dig med bøjede ben, fødderne løftet fra gulvet og hold din baby ud foran dig. Ret ryggen. Skyd brystet frem, og roter overkroppen fra side til side, mens du holder benene i ro og fødderne løftet fra gulvet.
GENTAGELSER: 3 x 20
PUSH-UPS & KISSES
TRÆNER: Arme og bryst.
SÅDAN GØR DU: Tag udgangspunkt i en plankeposition på strakte arme med din baby liggende under dit hoved eller siddende foran dig. Spænd godt op i maven, som om du skulle spænde imod en mavepuster. Hold så skuldrene fremme over hænderne, og bøj i armene, så du laver en dyb armbøjning hele vejen ned, og giv din baby et kys. Pres herefter dig selv op fra gulvet, så du ender tilbage i din plankeposition.
GENTAGELSER: 3 x 10
CROSSING BABY LUNGES
TRÆNER: Lår og siden af balden.
SÅDAN GØR DU: Stil dig med fødderne i skuldrebreddes afstand, og hold din baby ind til kroppen. Træd et skridt skråt bagud, og bøj benene, så begge ben ender i en 90 graders vinkel. Træd tilbage til din udgangsposition, og skift ben. Hvis du har din baby siddende på siden, så husk at skifte side halvvejs, så du ikke træner skævt.
GENTAGELSER: 3 x 20