Nybagt mor? Så har du måske oplevet den berømte tudetur

Muligt fremtidsscenarie: Din yndige nyfødte ligger på din arm og gumler løs på dit bryst. Svigerforældrene er ankommet for at beundre jeres lille, lykkelige familie – netop hjemvendt fra hospitalet efter en veloverstået fødsel. Alt er godt! Indtil din underlæbe pludselig begynder at bævre … og amning og kaffe/kagehygge drukner i en tilsyneladende endeløs strøm af tårer.

Hverken velmente spørgsmål, trøst eller opmuntring kan stoppe dit følelsesudbrud, og du kan slet ikke forklare hvorfor. For du har jo fået lige det, du ønskede dig allermest i hele verden: et velskabt barn.

Hvad er det, der sker? Er du blevet helt skør? Næ, det er du ikke. Du er såmænd blevet ramt af noget, du slet ikke selv er herre over: Den famøse tredjedagstudetur. Måske har du hørt om den – og måske har du allerede trukket på skuldrene og tænkt, at sådan en tudemarie forvandler du dig aldrig til!

LÆS OGSÅ: 4 mænd om hormoner, kærlighed og lortebleer

Hej, hej, hormonbalance

Men faktisk betyder det ikke så meget, om du normalt er typen, der holder sluserne lukkede, eller om du altid har haft let til gråd. Det er nemlig en kemisk proces i din krop, der kan få tårekanalerne til at flyde over.

For at forstå, hvad der sker, skal vi helt tilbage til undfangelsen: Når du bliver gravid, stiger produktionen af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron i din krop. Det er de hormoner, som også umiddelbart inden din menstruation kan spille dit humør et puds.

Forskellen er bare, at du under graviditeten vandrer rundt med et konstant udsving i hormonbalancen – og derfor kan du opleve, at det lag af teflon, der normalt får en spydig bemærkning fra en kollega til at prelle af på dig, skrumper ind, i takt med at maven vokser. Pludselig er et afsnit af Kender du typen blevet en ren styrkeprøve i at holde tårerne tilbage – og din kæreste kan knap nok udtale sig om vejret, uden at du begynder at vræle.

Rutsjetur

Den gode nyhed er, at den øgede mængde af humørforstyrrende, kvindelige kønshormoner falder, så snart du har født. Den dårlige er, at det sker enormt drastisk, hvilket i sig selv er nok til at sende dit humør helt ned i kulkælderen. Umiddelbart efter fødslen mærker du måske ikke så meget til det, fordi et par andre hormoner, oxytocin og endorfiner, holder fest i din krop.

Oxytocin, også kendt som lykkehormonet, giver en hjælpende hånd til mor-barn-bindingen, mens endorfinerne skærper dine sanser og gør dig i stand til at præstere mere (hvilket jo er ret smart, når du skal føde). Umiddelbart efter fødslen kan du derfor opleve, at du føler dig helt høj og har svært ved at sove, selv om du burde være totalt udmattet.

Men så kommer tredjedagen. Nu skal din krop omstille sig til at producere mælk, og det kræver igen en udskiftning i hormonerne. Koncentrationen af prolaktin, det såkaldte ammehormon, stiger i din krop og får dine bryster til at danne mælk.

Det er altså en ret voldsom rutsjetur i hormonbalancen, du skal igennem på meget få dage. Set i det lys er det måske ikke underligt, at du kniber en tåre – eller tusind?

LÆS OGSÅ: Har du en efterfødselsreaktion?

Psykisk omvæltning

Men ét er kemien. Noget andet er det følelsesmæssige kvantespring, du skal igennem under graviditeten og umiddelbart efter fødslen. I ni måneder har du skullet vænne dig til tanken om at være nogens mor – det kan have været svært nok, men når du står med det lille, levende væsen i dine arme, bliver følelsen pludselig helt konkret.

I de første dage efter fødslen er du måske på én og samme tid chokeret over det, du har været igennem, og lettet over at have født et velskabt barn. Men omkring tredjedagen begynder du at ‘vågne op’ fra undtagelsestilstanden, og nu kan nogle nye tanker begynde at indfinde sig i dit sind: Bliver du en god mor? Kan du stole på, at din mand vil støtte dig? Kort sagt: Har du, hvad der skal til for at klare opgaven?

Det gør det ikke nemmere, at du – hvis fødslen er forløbet normalt – er kommet hjem fra hospitalet og altså ikke længere kan ringe på en klokke efter en hvid kittel, hver gang du bliver i tvivl om noget. Følelsen af, at dit lille barn er dit ansvar helt alene, kan pludselig hvile meget tungt på dine skuldre – igen noget, der kan øge presset på tårekirtlerne!

Tuderiet får en ende

Men hvad skal du så stille op, når du sidder dér og flæber midt i æblekagen og det, du måske havde forventet skulle være en ubetinget lykkelig tid?

Du kan jo begynde med at se på det gode ved dine tårer: De synliggør for dine omgivelser, at du er sårbar. Din mand, din veninde eller din svigermor kan ikke undgå at bemærke, at du har brug for omsorg – i form af en skulder at græde ud ved, hjælp til at klare det praktiske eller bare fred og ro.

For dit eget vedkommende kan du forsøge at møde dig selv med forståelse, hvad enten følelserne og hormonerne kører dig helt ud i tovene – eller den store tudetur udebliver. For ja, det er også helt normalt, hvis du bliver mindre påvirket end andre! Uanset om pendulet svinger den ene eller den anden vej er en ting sikkert: Du har været igennem den største omvæltning i dit liv, og alle følelser er helt okay!