-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Mænd vil have mere barsel – og så starter den næste diskussion…
Mænd vil gerne have meget mere barsel, viser en ny undersøgelse. Eksperter kalder det "positivt" for ligestillingen og mener, at det vil gavne alle.
"Det er meget, meget positivt.”
Sådan lyder konklusionen, når man spørger Svend Aage Madsen, mandeforsker, psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, ind til den nye undersøgelse om ligestilling i privaten, som Epinion har lavet for HK Privat.
Her fremgår det, at 64 procent af de adspurgte mænd gerne vil holde mere barsel. Og kun 16 procent af de adspurgte mænd mener, at den fordeling, der er i dag, hvor kvinder tager 91 procent af barslen, er god.
Derimod mener 42 procent af kvinderne, at mænd bør holde mere barsel. Og 30 procent af de adspurgte kvinder er tilfredse med barselsfordelingen, som den ser ud i dag.
Ifølge Svend Aage Madsen er det ”interessant”, at mænd har et større og større behov for at tage mere barsel, og han mener, at det er enormt vigtigt – ikke kun for ligestillingen – men også for mænds relation til forældreskabet:
”Når du er sammen med barnet så tidligt som muligt i livet, så har det indflydelse på relationen resten af livet. Det viser al forskning,” siger mandeforskeren og uddyber:
”Det udvider mandens repertoire og måde at være i livet på. At der er andre aspekter af livet. At engagere sig i barslen og tage ansvar for børnene, mindsker også risikoen for skilsmisse. Og så ved vi også, at mænd begynder at tage mere vare på deres helbred, når de begynder at engagere sig i forældreskabet. Så der er en lang række positive effekter – udover ligestillingen.”
Kvinder mere skeptiske
Den større opbakning blandt mænd til at tage del af barslen – og forældreskabet – bakkes op af flere undersøgelser.
I december 2020 udgav Institut for Menneskerettigheder en ny undersøgelse, der blandt andet viste, at 42 procent af fædrene ville have taget mere barsel, hvis de kunne vælge om.
Desuden viste undersøgelsen også, at 38 procent af de adspurgte mænd gik i meget høj eller høj grad ind for to måneders øremærket barsel til fædre, mens 28 procent af de adspurgte kvinder gik ind for det.
Og en undersøgelse fra 2019, som Forum for Mænds Sundhed lavede, hvor 1000 repræsentativt udvalgte personer deltog, viste, at 71 procent af de vordende forældre mente, at ”forældre bør dele barslen mere ligeligt og forældre skal tage mere barsel, end de gør nu.”
Her svarede 69 procent af mændene, at de var enige eller overvejende enige i udsagnet, mens 59 procent kvinder var enige.
Denne diskrepans mellem mænd og kvinders syn på barslen, mener Svend Aage Madsen er ”næste” skridt i diskussionen om barsel. For når det kommer til stykket, siger han, så vil mange kvinder synes, at det er svært at afgive en del af barslen til far:
”I Danmark har det handlet meget om, at det er gået udover kvindernes pension, karriere, lønninger, når de har taget barslen. Men i Norge, Sverige og Island har diskussionen, efter barslen blev øremærket, handlet mere om, at kvinder protesterede imod, at mænd skulle have så meget barsel. For hvorfor skal der tages noget fra kvinderne?,” forklarer han.
”Den diskussion, tror jeg, vi får i den kommende tid herhjemme, hvor spørgsmålet også bliver: hvordan bliver den øremærkede barsel så udformet?”
Handler også om uddannelsesniveau
Det er kønsforsker og professor i ligestilling ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst, enig i, men hun understreger samtidig, at det er vigtigt at inddrage sammenhængen mellem uddannelsesniveau og kvinders syn på øremærket barsel.
”Det er kvinder med de korteste uddannelser, der ikke har lyst til at afgive orloven. Og grunden til det er, at de som hovedregel har de mindst spændende – og måske også hårdeste – jobs,” siger hun og tilføjer:
”Og så afhænger det også i høj grad af, hvor man er på arbejdsmarkedet. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad mor og far bestemmer derhjemme, men det har betydning, om man arbejder i det offentlige eller private, for som det er i dag, er der ikke en lovgivning, der øremærker barselsorloven til far.”
En gave for børnene
Som det ser ud i dag, har fædre ret til to ugers fædreorlov efter fødslen, mens mødre har fire ugers orlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen med barselspenge.
Men et nyt EU-direktiv, der skal indføres senest i august 2022, vil sikre fædre otte ugers øremærket barsel.
Og det er kun gavnligt for ligestillingen, lyder det fra de to eksperter.
”Det er ikke tilfældigt, at flere fra erhvervslivets top har været ude at sige, at der skal øremærkes barsel til mænd. De vil gerne have kvindelige ledere, og de kan nu se sammenhængen mellem danske mænds svage ret til barsel, og at kvinder, lige så snart de træder ind hos arbejdsgiveren, får stemplet: potentielt 3 års barselsorlov,” siger Anette Borchorst.
”Det er problemet. Men hvis far tog mere barsel, er det win-win. Det er godt for barnet, godt for mor, godt for far.”
Ifølge Svend Aage Madsen vil den øremærkede barsel gøre op med de fastlåste kønsroller, vi har, og være med til at vise fremtidens generationer, at både mor og far kan tage støvsugeren, såvel som at de kan tage på forretningsrejse.
Det er ikke forbeholdt deres køn.
”Jeg mener, det er helt afgørende vigtigt, at forældrene deles mere om barslen. For børn vil dermed opleve, at både fædre og mødre er nogle, der kan gå derhjemme og give omsorg, men også gøre deres ting i verden,” siger han.
”Det kommer til at gavne børns oplevelse af køn fremadrettet. Hvad kan mit eget køn, hvad kan det andet køn? Det kan mange forskellige ting. Det bliver en meget stor gave for børnene at opleve det.”