Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Istock Ikke alle er ellevilde med at gå i mødregruppe, men hvis kemien er der, kan det være rigtig hyggeligt.

Mødregruppe – er det noget for dig?

Glæder du dig til amme synkront? Eller er du nervøs for heftig konkurrence? Mødregruppe er både dragende og skræmmende. Faktum er, at den kan være givende – hvis du er åben og tolerant.

Faktaboks

Mødregruppe – sådan!

Invitation til mødregruppen med en dato for første møde får du af din sundhedsplejerske, når hun besøger dig efter fødslen.

Mødrene i gruppen sættes sammen af sundhedsplejersken – seks-otte kvinder, der har født inden for et par måneder eller tre.

Førstegangsfødende bliver typisk – om muligt – sat sammen med andre førstegangsmødre.

Møderne, deres indhold, og hvor ofte de skal finde sted, aftaler I selv.

Sundhedsplejersken er ofte med ved mødre- gruppens første møde.

Kilde: Sundhedsplejerske Susanne Uggerly.

Hvem søren har fundet på at sætte seks kvinder sammen i en gruppe, fordi de tilfældigvis har født et barn nogenlunde samtidig?

Det korte svar er, at det har kvindefrigørelsen i samarbejde med nogle norske sundhedsplejersker for omkring 30 år siden. Siden da har konceptet udviklet sig til at blive en tradition lige så dansk (og næsten lige så uforståelig for andre nationaliteter) som barnevogne med sovende babyer i bidende vinterkulde.

LÆS OGSÅ: Mødregruppen – dine nye bedste veninde

Du har sikkert overvejet, om en mødregruppe er noget for dig, når du inden længe sidder med et nyt lille menneske i armene. Måske har du fra veninder hørt eksalterede historier om mødre, der ses i årevis og bliver hinandens tætteste veninder.

Måske er bitre erfaringer kommet dig for øre, så du nu overvejer, om du overhovedet orker den skarpe konkurrence i speltsegmentet. Uanset hvad har din egen indstilling til projektet stor betydning for, om det bliver en succes eller ej.

Vidunderlig mikroverden

Faktum er, at en mødregruppe skaber netværk mellem kvinder, der befinder sig midt i samme livsomvæltende situation. Der er oplagt, at vi mærker et stort behov for at dele vores følelser og dyrke den nye oplevelse, når vi bliver mødre for første gang, mener Lisbet Vestergaard Hansen, der er sundhedsantropolog og har beskæftiget sig med fænomenet mødregrupper i flere år.

– I dag har vi ikke en masse erfaring med os fra store og tætte familier. Måske er det første gang, du holder en baby, når du får din egen, siger hun.

Her er mødregruppen er et frirum, hvor du kan spejle dine nye og ofte ambivalente følelser og gå beroliget hjem med visheden om, at de andre også synes, det gør ondt at amme, er irriterede på deres mand, føler, at de har mistet friheden, eller er frygtelig grådlabile.

LÆS OGSÅ: Mødregruppen bør rykke ind på plejehjemmet

Desuden er mødregruppen en uvurderlig kilde til tips, som sandsynligvis er mere aktuelle og brugbare end din mors eller svigermors råd om søvn, trøst, sundhed og udstyr.

Frem for alt tilbyder mødregruppen en mikroverden, hvor intet er for småt til at blive taget op. Selv om du måske endnu ikke er helt fortabt i bleer, babygylp og hormonknopper, så oplever de fleste nybagte mødre et umætteligt behov for at tale om netop den slags detaljer, og i mødregruppen møder du en vidunderlig tålmodighed. Resten af din omgangskreds bliver sikkert fjerne i blikket, hvis du hele tiden har brug for at tale om dit barn.

Fra lilla til hvid stofble

Trang til at fortabe sig i det nære, efter at man har født et barn, har kvinder sandsynligvis til alle tider haft. Lisbet Vestergaard Hansen mener, at de første mødregrupper opstod i forlængelse af ungdomsoprørets basisgrupper.

Det lå lige for at skifte en politisk dagsorden ud med videns-, erfarings- og følelsesdeling mellem nybagte mødre. Den praksis er stadig mødregruppens dna, selv om stofbleerne er knap så lilla længere. Desuden kom der i firserne erfaringer med mødregrupper fra Norge, som vi tog ved lære af herhjemme.

– Fænomenet er i høj grad blevet en succes. Mange grupper mødes i årevis og har stor glæde af hinanden, siger Lisbet Vestergaard Hansen.

– Man skal bare ikke forvente, at mødregrupper automatisk er inkluderende. De fleste vil nemlig helst være sammen med nogen, der ligner dem selv.

Samme oplevelse har Susanne Uggerly, der er sundhedsplejerske på Nørrebro i København. Hun ser jævnligt mødre, der på forhånd takker nej eller hurtigt bakker ud af Projekt Mødregruppe.

LÆS OGSÅ: Få den perfekte mødregruppe

– De grupper, der fungerer bedst, er dem, hvor mødrene ligner hinanden. Samme alder, uddannelse og så videre. Ellers skal der være én i gruppen, der er dygtig til at sørge for, at alle får sagt noget, siger Susanne Uggerly.

Men selv da. Med samme alder og uddannelsesniveau og næsten samme mand hjemme på sofaen er der stadig nogle, der kan amme, og nogle, der ikke kan. Nogle, der har født naturligt, og nogle, der har fået kejsersnit. Enkelte, der udvikler en fødselsdepression. En del, der elsker barselslivet, og andre, der (i smug) savner deres arbejde.

Selv de tilsyneladende homogene mødregrupper har brug for en bevidst indsats, hvis gruppen skal være et frirum, hvor du kan hente opmuntring og støtte.

Susanne Uggerly har syv gode råd til en god mødregrupper, som ikke bliver én af den slags, hvor alle fortæller de gode historier, mens ingen tør blotte sig og afsløre den tvivl og sårbarhed, som alle nybagte mødre også mærker.

Faktaboks

7 trin til en god gruppedynamik

Afstem forventninger:  Skal I drikke kaffe eller gå til gymnastik? Afpas ideerne.

Brug erfaringer: Hvilke erfaringer har I med gruppedynamik? Lyt til positive og negative oplevelser.

Tag ansvar for atmosfæren: Alle skal have mulighed for at komme til orde. Overvej ’runder’, så alle får plads.

Aftal tavshedspligt: Diskuter, hvilken grad af fortrolighed I vil have, og respekter hinandens grænser.

Lav rammer: Aftal, hvor tit og hvor længe I vil ses, og om I er til brød, kaffe eller ingenting.

Lav regler for afbud: Det er legitimt at melde afbud, men aftal hvordan.

Husk udmeldelse: Hvis mødregruppen alligevel ikke er noget for dig, så meld dig ud af gruppen.

Kilde: Sundhedsplejerske Susanne Uggerly.

Se, hvad vi ellers skriver om: Barsel, Mor, Baby og Børnepsykologi