Amalies opslag fik stor opmærksomhed: "Det ramte tydeligvis en nerve"

– Så snart man har født, er der få, som spørger, hvordan mor egentlig har det, siger 26-årige Amalie Bjelland Livingston.

Hun bor i Norge og har gennem sit arbejde som online coach og personlig træner mødt utallige kvinder, der fortæller om deres oplevelser med graviditet, fødsel og barselstid.

Efter selv at have født to børn, blev det tydeligt for hende, hvor store mangler der stadig er, når det gælder viden og opfølgning omkring kvindesundhed.

– Jeg har set, hvor meget kvinder skal igennem for at bære og føde et barn. Alligevel oplever jeg, at vi sjældent bliver prioriteret eller hørt, når vi søger hjælp. Der er næsten en forventning om, at vi bare skal 'komme igennem det' på egen hånd, siger Amalie.

Hun følte et stadig stærkere engagement for at tale højt om tabuerne og hverdagen efter en fødsel. Resultatet blev et opslag på hendes Instagram-konto, og responsen lod ikke vente på sig.

Ramte en nerve

Opslaget fik flere tusinde likes og delinger. For Amalie var den store opmærksomhed overvældende.

– Responsen har været helt enorm. Jeg har aldrig fået så mange beskeder og delinger fra ukendte mennesker før. Det viser tydeligt, at dette rammer en nerve hos kvinder, der har været igennem en barselstid, fortæller hun, og fortsætter:

– Jeg er utrolig glad for, at det netop var dette tema, der engagerede så bredt, for det er hårdt tiltrængt.

LÆS OGSÅ

Det kom som et chok, da mine sønner sagde, de hellere ville bo hos deres far

Da mine tre sønner brødetynget indrømmede, at de gerne ville prøve at bo fast hos deres far, blev jeg helt slået ud. I dag kan jeg kun sige, at det endte med at blive en kæmpe gave til os alle sammen.

Amalie mener, at barselsomsorgen i dag bærer præg af, at mors helbred og restitution havner helt i skyggen, så snart barnet er født.

– At bære og føde et barn er en ekstrem belastning for kroppen. Men fordi det sker hver eneste dag, bliver det næsten en selvfølge. Det tager lang tid at finde tilbage til balancen igen efter en graviditet, men så snart barnet er ude, rettes alt fokus derhen. Der er alt for få, der følger op og spørger moren: 'hvordan har du det egentlig?

Forventningspres og facade

Oplever du, at forventningerne til nybagte mødre er for høje?

– Både ja og nej. Babyen får god opfølgning af sundhedsplejersken, men for kvinden er der knap andet end en enkel seksugerskontrol (otte uger i Danmark, red). Det forventes, at vi skal håndtere en nyfødt døgnet rundt, samtidig med at få passet på, at vi selv har det godt. Allerede efter 8-9 måneder, længe før anbefalet ammestop, skal mor ofte tilbage i fuldtidsarbejde.

Derudover peger hun på det sociale pres i den sårbare tid:

- Det forventes, at venner og familie kan komme på barselsbesøg og hilse på den lille, mens mor måske sidder der i nettrusser, er fuldstændig udmattet efter søvnløse nætter og gruer sig til første toiletbesøg. Samtidig må vi også være ærlige om de forventninger, vi lægger på os selv – om et strømlinet hjem, vasketøj, der aldrig hober sig op, og at man skal nå at pleje sig selv. Det er jeg selv dårlig til, for jeg prioriterer ofte at rydde op fremfor at hvile. Det er noget, jeg aktivt må arbejde med: at acceptere, at ting må få lov at flyde lidt.

Lad være med at sammenligne

På spørgsmålet om hun selv har mærket samfundets forventninger, fremhæver hun idealiseringen af barselstiden på sociale medier.

– Jeg er heldigvis god til ikke at sammenligne mig med andre, men der er et stort pres på, at alt skal se perfekt og idyllisk ud. Barselstiden er fantastisk, men der følger så meget mere med end bare en sød, sovende baby. Vi har sår forneden, sting, måske ar efter kejsersnit og løfteforbud, vi bløder, sover i korte intervaller og ammer døgnet rundt.

Hun reagerer på det, hun oplever som et idylliseret ønske efter at komme tilbage i form hurtigst muligt.

– Personligt synes jeg, det er for tidligt, når nogen er tilbage med tung styrketræning bare 2-4 uger efter fødsel. Det skaber et uheldigt pres på andre mødre, som hellere burde opfordres til at hvile og lade kroppen gro.

Til mødre, der mærker press og forventninger, har Amalie et klart og tydeligt budskab:

– Giv lidt mere fanden i, hvad andre gør og mærk hellere efter, hvad der føles rigtigt for dig. Det sidste, du har brug for i barselstiden, er at sammenligne dig med andre, understreger hun.

Hun minder om, at det er helt lovligt at sætte grænser for både sig selv og babyen.

– Det er helt i orden at sige nej, hvis du ikke vil have, at nogen holder barnet for længe, og det er helt okay at sige, når gæsterne skal gå hjem. Får du gæster, kan du bede dem om at tage lidt mad med eller hjælpe til med noget i huset, råder hun.

Amalie opfordrer også nybagte mødre til at tage et bevidst opgør med, hvad de fodrer sig selv med i den sårbare fase – både fysisk og mentalt.

– Bruger du meget tid på sociale medier, bør du stoppe med at følge konti, der giver dig en dårlig følelse, og i stedet finde profiler, der giver dig ro og glæde. Først og fremmest skal du give dig selv lov til bare at hvile. Frisk luft og sociale sammenkomster kan vente til de dage, hvor du har sovet lidt og føler dig klar til det. Du må gerne være social og gå ture, når du føler dig klar, det er sundt for psyken, men gør ikke for meget for tidligt, afslutter hun.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Margrethe Vestager har fået en særlig superkraft af at blive mor og mormor

For tre år siden blev Margrethe Vestager mormor for første gang. Lykken var stor, og Margrethe Vestager oplevede at med det førstefødte barnebarn, fulgte der en sidegevinst med. En gevinst der påvirkede forholdet til datteren.